Ciss skriver:
Egentlig er det gået helt ok.
vores den ældste har et gammelt og ikke særlig brugt navn i dag. (men det er enkelt at stave, udtale og forstå).
Da vi annoncerede det opdagede vi vel egentlig generationskløften: Vores egen generation var helt igennem positiv, interesseret i navnet og synes det er pent. Vores forældres generation var lidt mere a la "Ja,ja. Hvordan sagde du, I staver det?". Ikke begejstring men heller ingen modstand. I generationen over dem igen har reaktionen været delt fra "Det er pænt, men jeg kommer aldrig til at klare at huske det" til "Hvorfor i al verden hedder hun det?" og "Var det virkelig nødvendigt?".
Alle som har ønsket det, har fået vores begrundelse for at vælge netop det navn. Og alle har også accepteret det (det er de jo pænt nødt til) og har vænnet sig til det. De få negative kommentarer, som er kommet, har vi vel egentlig bare "smilet" væk. Sålænge du ikke selv går op i en spids over, at hele verden ikke nødvendigvis elsker navnet lige så meget, som du selv gør, så bliver der heller ingen store diskutioner omkring det.
Men jeg tror, det er enklere at vælge et usædvanlig navn nu end for en generation eller to siden, for det er meget i tiden lige nu, så det virker, somom folk er ganske vant til, at nogen børn får navne, de ikke er vant til.
Lykke til!
Tak for svar. Nej man kan jo ikke tilfredsstille alle med et navn, men det eneste der burde tælle er jo far og mors mening. 
Var også bare interesseret i hvordan I evt. håndterede diverse bemærkninger.
