17 år, gravid - forvirret..

Rockertand skriver:

Nej, men det fremgår alligevel af din profil, at der er lavet tiltag til at holde øje med jer - at I så har klaret det godt, er en anden sag, men igen - det er nok mere sandsynligt at slippe godt igennem en observation, hvis begge forældre er deltagende i barnets tarv.

Ja, tror det hjælper rigtig meget på det at kæresten er med til alle undersøgelser og konsulationer og sådan... Er bare overrasket over at de gør det uden at jeg overhoved havde opdaget det 

N&J skriver:

Men så er det jo godt du ikke er alene mor pt eller skal have et barn der er en ups'er.. 

ville godt nok være ked af hvis nogen sagde til mig at de havde det svært med min søster men ikke mig og min bror fordi vi var jo planlagt, hun var ikke, som sagt verden er ikke sort/hvid, men du har jo ret til din holdning og din mening, men du vil aldrig kunne forstå hvordan det er at stå hvor jeg har stået, hvor ts står og hvor mange andre står/har stået, og alles vilkår er forskellige og vores forudsætninger er forskellige, derfor vil vores valg også være forskellige.. 

Jeg tror at du misforstår mig..

Jeg ville ikke have noget imod hvis jeg nu engang skulle ende som alene-mor, for mit barn var stadig ønsket fra starten, af både mor og far.

Jeg dømmer jo ingen personer eller børn fordi er "ups'ere" eller ikke var ønsket af far osv... Jeg kan bare ikke lide tanken om at kigge på et lille barn og vide at nogle ikke ønskede dem i denne verden.
Jeg ville da aldrig vælge dem fra.

Og jo, jeg kan udemærket godt forstå hvordan TS har det - jeg har selv været der.
Men som du skriver, vi tager alle forskellige valg.

-Sigrid- skriver:

Ja, tror det hjælper rigtig meget på det at kæresten er med til alle undersøgelser og konsulationer og sådan... Er bare overrasket over at de gør det uden at jeg overhoved havde opdaget det 

Du kan tro, at der foregår meget, du ikke informeres om - også rigtigt meget, som ikke skrives i journalen, hvor 2 sygeplejersker f.eks. lige konfererer, om den ene nu har observeret det samme som den anden, det kan være, om du er god til læse dit barn, om du nu havde forståelse for, at dit barn skulle skærmes, om du prioriterer at gå ned at ryge i nogle situationer, om du beder om for meget hjælp hos personalet, om du spørger om relevante ting omkring dit barn, om du generelt virker usikker, ja, listen er lang - mange af disse ting er også noget, som ældre mødre lige tjekkes af for, men ikke i samme grad, og opmærksomheden skærpes gevaldigt, når man står med en ung enlig mor, som i de allerfleste tilfælde ikke er ressourcestærk, og hvis der ikke er netværk til at tage over, så blinker de røde advarselslamper først for alvor.

Rockertand skriver:

Du kan tro, at der foregår meget, du ikke informeres om - også rigtigt meget, som ikke skrives i journalen, hvor 2 sygeplejersker f.eks. lige konfererer, om den ene nu har observeret det samme som den anden, det kan være, om du er god til læse dit barn, om du nu havde forståelse for, at dit barn skulle skærmes, om du prioriterer at gå ned at ryge i nogle situationer, om du beder om for meget hjælp hos personalet, om du spørger om relevante ting omkring dit barn, om du generelt virker usikker, ja, listen er lang - mange af disse ting er også noget, som ældre mødre lige tjekkes af for, men ikke i samme grad, og opmærksomheden skærpes gevaldigt, når man står med en ung enlig mor, som i de allerfleste tilfælde ikke er ressourcestærk, og hvis der ikke er netværk til at tage over, så blinker de røde advarselslamper først for alvor.

Kan godt se at jeg står noget bedre end TS så 

Tak for opdateringen, kan så kun tage det positivt at de ikke vælger at sige noget så 

Ditte_Marie skriver:

Jeg tror at du misforstår mig..

Jeg ville ikke have noget imod hvis jeg nu engang skulle ende som alene-mor, for mit barn var stadig ønsket fra starten, af både mor og far.

Jeg dømmer jo ingen personer eller børn fordi er "ups'ere" eller ikke var ønsket af far osv... Jeg kan bare ikke lide tanken om at kigge på et lille barn og vide at nogle ikke ønskede dem i denne verden.
Jeg ville da aldrig vælge dem fra.

Og jo, jeg kan udemærket godt forstå hvordan TS har det - jeg har selv været der.
Men som du skriver, vi tager alle forskellige valg.

Nu kender jeg desværre flere tilfælde hvor fædre har valgt deres børn fra i en meget sen alder via deres handlinger og det er langt mere skadeligt end at vide at man er ønsket af den enste forældre man kender til - nemlig mor, præcis som adoptiv børn er.. 

Rockertand skriver:

Når du er over 18, er du jo myndig og kan træffe beslutninger i dit liv, som du antages at have gennemtænkt konsekvensen af. I det øjeblik du føder og er under 18 er du under andres ansvar/myndighed, og hvis det antages/observeres, at du ikke har ressourcer nok eller dit netværk ikke er af en vis kaliber til at hjælpe dig i den svære, nye situation, så skal den ansvarshavende læge tage stilling til, om der skal laves indberetning til kommunen, dette gøres alene for barnets tarv. Hvis du er under 18, vil både læger og sygeplejersker observere/overvåge dig ekstra omhyggeligt, og for det meste gøres dette uden moderens vidende.

Hvis du beviser, at du kan udfylde opgaven og varetage dit barns interesser og alt netværket er på plads, så vil du formentligt aldrig opdage, at der har været opsyn med jer.

Mange tak for dit svar så blev jeg det klogere

N&J skriver:

Nu kender jeg desværre flere tilfælde hvor fædre har valgt deres børn fra i en meget sen alder via deres handlinger og det er langt mere skadeligt end at vide at man er ønsket af den enste forældre man kender til - nemlig mor, præcis som adoptiv børn er.. 

Jeg har ikke sagt noget om det, at fædre fravælger dem i en større alder.

Så ved ikke helt hvorfor du snakker om det?

Ditte_Marie skriver:

Jeg har ikke sagt noget om det, at fædre fravælger dem i en større alder.

Så ved ikke helt hvorfor du snakker om det?

Du skrev at hvis barnets var ønsket fra starten, jeg påpeger blot at tingene desværre ikke altid bliver som man ønsker det, et barn kan sagtens være ønsket fra starten, men ende med at blive uønsket af et menneske som det har lært at kende (idet det jo har haft sin far i sit liv) - og det syntes jeg er langt værre.

Der er jo heller ingen der siger at barnet kommer til at mangle sin far - nogen gør ikke, andre gør, hvordan du håntere det er det afgørende - ikke om der er en far eller mor, i så fald skulle alle adoptivbørn jo lide under at de var uønsket og det er bare ikke alle der gør det. 

Mikkel's mor <3 skriver:

Skal lige forstå den rigtig
du mener at der er stor forskel på at blive mor som 24-årig og
17-årig ?

ja jeg mener ikke at man kan sammenligne sig med en der er 7 år yngere og uden mand eller opbakning. Det er da på ingen måder det samme, jeg var selv af de yngre, dog lige kommet over min teenager alder, og jeg havde støtte, manden skred godt nok. Men NØJ det var sq hårdt alligevel. måske det var fordi jeg kæmpede for at få en uddannelse selv om jeg var alene ,og den gang fik man ikke mere fordi man var forsørger, det var ens for alle. Så havde ekstra jobs oven i. Jeg ville den dag i dag, hvor min datter er 11, jeg HAR fået min uddannelse, gerne have været lidt ældre før jeg fik hende, jeg fortryder ikke HENDE .. aldrig, men ville stadig gerne have været ældre, og have haft en mand, at dele det med, at have mulighed for mange af de ting jeg ikke havde da jeg var ung pga barn.  Og det er bare det jeg siger .. BØRN er fantastiske ... men som alene mor der praktisk talt selv er et barn , må ikke tage kørekort, stemme, eller købe ting som smertestillende, så kan det være ret barskt kunne jeg forstille mig.  thats all 

Tillykke med graviditeten!! 

Jeg blev gravid som 19- årig. Ikke planlagt!
Min daværende kæreste var først glad for beslutningen, men skiftede brat. Pludselig ville han ikke have barnet, og truede faktisk med at slå mig hårdt i maven, så jeg ville miste det.
Jeg pakkede mine ting og skred.

Jeg var ikke et sekundt i tvivl om, at jeg skulle være mor. Også selvom det så var alene!

Jeg fødte en skøn, skøn dreng d. 11/8-2009.
At stå selv med et barn, er hårdt. Men jeg ville ikke bytte det væk for noget som helst! Intet giver så meget, som at have et barn.

Og at du er så ung som du er, ser jeg ikke som nogen hindring. Man ser man unge mødre klare sig super godt, tage en uddannelse, og finde en MAND, som er klar til at tage vare på dit barn sammen med dig!
Jeg har den dag i dag, den bedste kæreste jeg kan forestille mig, og min søn forguder ham og omvendt  

 

Lyt til dit hjerte - det er kun dig selv der kan mærke, hvad der er det bedste!