Hasselnødden skriver:
Det er ikke en generel påstand i og med at jeg udfra hendes indlæg kunne læse at begrundelsen for at de ikke kunne/ville komme er at 30min er for langt at køre en fredag eftermiddag! De begrundede det ikke med at de ikke kunne få fri fra arbejde, at de var syge eller noget holdbart. Bare at 30min var for langt at køre. Jeg var også blevet skuffet og ked af det. Mine forældre er selv karrieremennesker og ser sjældent deres barnebarn, men heldigvis har vi et sæt bedsteforældre på min mands side, der gør alt for at se ham. Men de er også vidt forskellige og jeg ved at karrieren gør et seriøst indspark her i den forbindelse. Så nej, jeg har ikke fokuseret på andre end TS' indlæg.
Ja.. vi er så ikke helt enige, vi ved ikke hvad der præcist ligger til grund for deres beslutning (som jo egentlig var faderens beslutning, da han valgte ikke at spørge dem), men jeg mener stadig ikke det er et svigt at bedsteforældre ikke vælger at tage med til bedsteforældredag i vg/bh - det er bare ikke alle bedsteforældre der har den mulighed, 30 min eller ej.. og man er altså med til som forældre at skabe forventningerne til sådanne dage, og det er så der hvor man måske istedet skulle tage tidligere fri og så hente sit barn - så er det jo ligesom ude af verdenen... og ikke gjort til et kæmpe svigt/problem eller bare gøre det til en hel almindelig dag og spørge pæd. og de ved om der er nogen af børnene som ens barn leger godt med, der måske vil tage sig lidt ekstra af ens barn - eller en veninde der kan tage med.. det er vel ens ansvar som mor - det er jo os der har valgt at få børnene, flytte med dem og ikke bedsteforældrene, og min ide om samvær er ikke nødvendigvis (og sandsynligvis ikke) den samme som bedsteforældre i dag, og så mine bedsteforældres dengang, da vi er vokset op i vidt forskellige samfund - og derved samfundsværdier, så jeg forstår ikke hvorfor man mener man kan forvente en masse ting af mennesker som tros alt ikke selv har født de eksakte børn, jeg FORSTÅR derimod godt at man kan håbe på det og blive skuffet et kort sekund hvis ens forhåbeninger ikke indfries, men heller ikke mere - og jeg mener stadig det var noget helt andet hvis bedsteforældrene slet ikke så deres børnebørn, men det gør de jo og oftere (dog nok ikke mere) end min datter ser sine..
Jeg syntes bare man er nødt til at se på situationen lidt nuanceret, selvom jeg godt kan forstå både skuffelsen og følelsen af at føle sig svigtet, men så skal man måske nedjustere sine forventninger.. og det siger jeg altså som observatør til tre børn (i min familie) hvor deres far højst ser dem hver 3-4 mdr. i en weekend og deres bedsteforældre (på min siden af familien) også kun ser dem der, til tros for at de bor 20 min fra - de kommer heller ikke til noget (som de gjorde da børnene var små og forældrene sammen), men når de endelig ser dem, så "ser" de dem faktisk ikke - det er svigt i mine øjne, det andet not so much..
Anmeld