michella80 skriver:
Jeg havde en dejlig fødselsdag og har desværre ikke engang kunne lade resterne være i dag.... Jeg er simpelthen så flov. Det kan bare ikke passe at jeg ikke kan lade det være. 
Jeg spiste faktisk ikke engang særlig meget i går. Men det gjorde jeg så til gengæld i dag. Vi havde en masse chokolade tilbage og det har jeg spist....
Det irriterer mig at jeg ikke har haft viljestyrke. Og nu er jeg tilbage til den der skide sætning: I MORGEN starter jeg igen. Og den der i morgen bliver hele tiden rykket. Det er ikke godt nok!!!
Jeg synes du er skide sej at du bare kan holde det. Jeg er sgu lige røget i et hul af en slags.....
Du starter imorgen!!
Og det kan du passende gøre med at genlæse dit brev til dig selv - det er 16 dage gammelt:
"Nu er det alvor! Du spiser ALT for meget sukker! Der er så mange ulemper ved det:
- Du bliver SÅ træt! Gider du virkelig være så sløv bare for en vingummi?
- Du bruger for mange penge på det! De kunne spares op!
- Du tager på! Du er i forvejen ikke tilfreds med din krop. Vil du tilføje overvægt til den liste?
Nu går du forbi det chokolade/slik/kage/is og så er du stolt af sig selv! Godt klaret!!! 
Tidspunkter hvor de søde sager må nydes:
- Når vi har gæster
- Når nogen på arbejdet har fødselsdag eller stopper og giver kage, men du spiser kun ET stykke!
- Hvis vi er på besøg hos nogen
HVIS du kan lade være, så vær stolt af det og vågn frisk og frejdig dagen efter (jeg er nemlig altid så træt morgenen efter jeg har spist slik)
Du kan godt! Jeg tror på dig! Hilsen mig selv!"
Så med mindre du skal have gæster imorgen, nogen på arbejde har føsdag eller stopper, eller du skal på besøg hos nogen, så har du INGEN grund til at indtage sukker!! Husk lige dig selv på det! Det er RØVsvært at komme op af det hul, men når du er kommet det, vil det føles fantastisk!
Læg flovheden væk, den kan du ikke bruge til en disse! Fokuser på, at MENE det imorgen, og læs lige hvor sej du var de første mange dage!! Du KAN sagtens!!!
Uden at skulle vade i noget, så har jeg stadig ikke rørt kagen i dag - og har inviteret min familie til at komme og æde rester imorgen. Lige nu er jeg voldsulten og har lyst til at gå i køkkenet og hente et stykke, men det nytter ikke når jeg har lovet den væk til imorgen jo...
Op med humøret - jeg ved du kan! Du skal bare lige huske på hvorfor det er så vigtigt!
KÆMPE kram!