Vi blev borgerligt viet d. 2 juni på stranden ved As Vig, Juelsminde i forbindelse med vores søns navnefest.
Beliggenheden valgte vi fordi stedet havde alt, strand, vand, fodboldbane, basketballbane, tennisbane og gynger og plads til luft under vingerne til os alle, så vi ikke skulle sidde stive ret op og ned i et eller andet hus. Vi håbede meget på godt vejr, men havde plan B da vi også kunne være indenfor hvor der var køkken og masser af værelser at tage af og en pejs, hvor en eventuel vielse også kunne stå. Vi fik fantastisk vejr og brylluppet blev som taget ud af vores drømme.
Vielsen valgte vi skulle være her, da ingen af os er rettroende kristne, vi tror på mere mellem himmel og jord så vores "ja" kunne vi ikke give hinanden til denne ene gud så vi gjorde det under himlen omringet af naturen, som er meget mere os og som vi rummer langt mere.
Hvorfor ikke kirke? Det overvejede vi, da jeg meget gerne vil giftes i min barndomskirke, DK's ældste klosterkirke i Veng på toppen af en bakke med udsigt til meget smuk natur og jeg har et tilhørsforhold til den og området deroppe samt en bestemt fortælling om et gravsted, en ejer og dens hund, som er begravet sammen med hende. Meget rørende. Men da vi ikke rigtig vidste hvor vi skulle bringe vores gæster hen efterfølgende og hvordan - da vi bor udenfor Tørring nu, så gik vi væk fra den ide og fandt på at holde vores bryllup hemmeligt for de fleste af vores gæster indtil selve dagen 
Jeg ønsker mig ikke noget andet bryllup end det vi fik - fyldt med afslapning, hygge med nære og kære, masser af aktivitet og solens varme stråler med udsigt over fjorden og blå himmel - og nu er jeg, min elskede mand og sønnike en familie med samme efternavn, med en livshistorie vi skal dele nu og fremover 
Men sølvbrylluppet kunne godt blive i min barndomskirke, der blev mine forældre også gift til deres som en overraskelse for os børn og gæster
Anmeld