Puh... Lang dag, lidt træt - så nu håber jeg lige ordene kan formulere sig selv, ellers må I lige bære over. Ville i hvert fald lige (for en gangs skyld) også smide en kommentar til denne debat...
For nøj, hvor følte jeg mig også lige ramt, da jeg læste oplægget. Jakob har siden 3 mdr. alderen været på flaske på trods af intentioner om at amme i MEGET længere tid, og han er netop begyndt på grød - bl.a. pga. SP-snak, bedsteforældres råd, men mest af alt, fordi jeg følte, at det var tid. Men så så man lige den artikel......
Av. Mine første tanker var ligesom hos nogle andre: "Er jeg bare en megadårlig mor eller hvad?" Og nej, det er ikke fordi hun siger det; og ja, hun skriver indlægget som en hjælpende hånd og som info - og nok mest henvendt til folk, som faktisk ikke har truffet det valg endnu; og ja, det er bare anbefalinger, og selvfølgelig findes der (som flere af jer også beskriver) tilfælde, hvor det ikke er muligt at følge disse anbefalinger.
Sagen er jo bare den, at vi ALLE ønsker det bedste for vores barn, og der er da ikke noget, der gør mere ondt, end at få at vide, at det man har gjort ikke er det bedste. For uanset forklaringerne, som er nok så oprigtige og absolut helt OK, og uanset at jeg ved, at jeg ikke havde andet valg end at give Jakob flaske,,,,, så er jeg stadig megadefensiv, når snakken falder på amning vs. MME.
Og det er måske lidt den samme følelse, der kommer op i mødre, som har valgt at give deres barn grød før 6 mdr., når de læser denne artikel. Ligeså vel som mødre, der har ventet, slet ikke bemærker den 'skarpe' tone i indlægget. Det er nok mest en følelse, vi selv 'skaber', fordi vi føler os lidt ramt - selvom vi slet ikke burde. Irrationel dårlig samvittighed, kan man vel kalde det. Og det er vel i virkeligheden også ét af mange beviser på, at vi elsker vores børn højere end noget andet og kun vil dem det bedste.
Håber indlægget (som pludselig blev lidt langt) gav mening - er som sagt meeeeeeget træt