Schelderup skriver:
Hej Rebecca.
Som førstegangs-mor har man alle de bedste intentioner om at gøre det bedste for sit barn. Og det indebærer selvfølgelig også at give barnet den rigtige ernæring til dets alderstrin. Vi ved alle sammen godt, at det er bedst for barnets tarmsystem at vente med grød og mos til det er 6 måneder. Men virkeligheden rammer nogle gange hårdt! Og man er nødt til at gøre noget andet, fordi ens barn har behov for det.
Og det kan være svært at træffe beslutninger om at gøre noget andet for sit barn end alle anbefalinger siger.... Og netop derfor kan det nogle gange være lidt hårdt at læse artikler som dine, som kan virke lidt formanende og "løftet-pegefinger-agtigt". Vi har allerede banket os selv oveni hovedet for de beslutninger vi træffer, og så har man bare ikke brug for påtaler oveni købet.
For mit eget vedkommende havde jeg selvfølgelig intentioner om at amme min pige fuldt ud, men pga. refluks og megen mavepine hos pigen kunne det bare ikke lade sig gøre. Hun trivedes bare ikke.... Og hver gang hun skulle ammes begyndte hun at græde, hvilket var en stress-faktor der på rekordtid satte en stopper for min mælkeproduktion. Altså måtte hun have flaske.... Rigtigt træls, men der var jo ikke noget at gøre ved det :-( Siden kom forstoppelse ind i ligningen, og pigebarnet trivedes stadig ikke, og gentagne besøg på Skejby sygehus med forsøg med mange forskellige MME typer gav ikke rigtigt noget resultat - andet end at hun fik en aversion mod flasken. Jo ældre hun blev jo mere udtalt blev det, at hun ikke ville have sutteflasken.... Hyl og skrål hver gang sutteflasken kom i nærheden af hendes mund. Så frelsen kom, da hun blev 4 mdr. og sundhedsplejersken anbefalede opstart på skemad, hvilken min datter bare har kunne lide fra dag et af. Nu er hun godt 6 måneder, og hun gider fortsat ikke flasken, så hun får skemad til alle måltiderne i dagtimerne, og så kæmper vi os igennem en flaske inden natputning og også en om natten.
Skemaden har "reddet" vores hverdag - hvis ikke vi var startet med det, havde min datter stadig ligget under vægtkurven, og jeg var sikkert gået ned med stress, fordi hun ikke ville spise. I dag har jeg en glad datter, der trives og er hoppet flere trin op på vægtkurven, således at hendes vægt og højde nu følges ad - super dejligt da det skete :-)
Denne lille historie bare for at fortælle, at vi er en del, som jo ikke bare går i gang med skemaden, fordi de andre i mødregruppen gør det, eller fordi sundhedsplejersken snakker om det. Vi kigger faktisk på vores barns behov! Og ja, vi vil gerne følge alle anbefalinger, men når barnet ikke vil det, må vi jo reagere på det.
Venlig hilsen
Jette
Hvis dit barn er en af de som har særlige problemer, så kan jeg ikke se hvad problemet er?