Tak for alle kommentarerne!
Jeg er rigtig glad for, at det skaber debat og refleksion.
Jeg vil kommentere og uddybe det hele her - så det bliver lidt langt
:
Min tilgang til disse emner er grundlæggende at inspirere til, at hver enkelt familie kan træffe bevidste valg, som passer til netop deres barn, mavefornemmelse, situation, tid, økonomi osv.
Det har i hvert fald været vigtigt for mig som mor. Hver dag træffer jeg sikkert nogle valg, som ikke er optimale for mit barn. For eksempel fordi jeg er for træt. Men jeg træffer dem på et bevidst og oplyst grundlag, og det gør for mig en væsentlig forskel.
Det har også været mit fokus i min bog BABY. At der ikke er nogen dogmer og at der er stor plads til individualitet. At jeg beskriver fordele og ulemper ved de forskelllige valg, man skal træffe, så læseren får de bedst mulige forudsætninger for at træffe det valg, der passer deres barn og dem bedst. F.eks. omkring amning vs mme, mos/grød vs fingermad, stofble vs. engangsble, budget- vs. luksusløsning osv osv.
I mit arbejde med min BABY har jeg fået en masse aha-oplevelser, en masse ny viden og mange gange tænkt “Aj, hvorfor vidste jeg ikke dét, da jeg var gravid/da mit barn var yngre”, for så ville jeg have truffet nogle andre valg. Men jeg har jo hele tiden gjort det så godt jeg kunne, ud fra den viden, jeg havde til rådighed.
Min intention er på ingen måde at skabe dårlig samvittighed og lign., men jeg forstår godt, at det kan skabe den slags følelser.
Jeg skriver, at amning er prima. Og det mener jeg. Men jeg skriver det samtidig som flaskemor! Jeg har nemlig langt fra kunnet amme mine to børn så meget, som jeg gerne ville, pga. fysiologiske forhold. Jeg har et blødt punkt for alle os, som ikke kan eller vil få amningen til at fungere, og jeg er IKKE enig med det officielle parole om at “alle kan amme”. Selv om jeg er flaskemor, har jeg ikke noget imod, at andre skriver, at amning er sundest, og at amning er bedst for dit og dat, for det er jo et faktum. Men jeg registrerer, at det kan sætte nogle følelser i gang i mig – og prøver at skille de to ting ad ;-) - selv om det kan være svært…..
Som en skriver “øh jeg har på intet tidspunkt sagt hun havde sagt det.. Jeg skrev det fik en til at FØLE sig som!!!”
og en anden skriver: “til at føle som om de har gjort noget meget forkert og måske skadet deres barn for livet.”
Hertil skriver én: “Det er nok mest en følelse, vi selv 'skaber', fordi vi føler os lidt ramt - selvom vi slet ikke burde. Irrationel dårlig samvittighed, kan man vel kalde det. Og det er vel i virkeligheden også ét af mange beviser på, at vi elsker vores børn højere end noget andet og kun vil dem det bedste.”
“Vi ved alle sammen godt, at det er bedst for barnets tarmsystem at vente med grød og mos til det er 6 måneder.” – skriver en her i tråden. Det er altså ikke mit indtryk. Jeg støder på mange, som tror, at sst anbefaler, at man starter op ved 4-5 mdr.
Men deres anbefaling er:
http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Ernaering/Amning.aspx
"Sundhedsstyrelsens anbefaling er, at spædbørn ammes fuldt de første 6 måneder, idet de fleste børn kan trives på modermælk i 6 måneder. Delvis amning til 12 måneder evt. længere."
Jeg skriver også i artiklen – og det vil jeg gerne understrege - “Med mindre særlige forhold taler for det”. For selvfølgelig er der tilfælde, hvor det er mest hensigtstmæssigt at starte op tidligere, som flere af jer beskriver. Så det er vi helt enige om.
Så det ene, jeg gerne vil gøre opmærksom på med artiklen, er, at der synes at være en stigende praksis om at nogle (ikke alle!) sundhedsplejersker vejleder i modstrid med sst’s anbefalinger og at der mangler information om, hvorfor der kan være fordele i at vente.
Det andet aspekt er, at jeg gerne vil gøre opmærksom på, at (visse) grøntsagerne er mildere for babys fordøjelse end (for store mængder) grød og vælling.
Rigtig mange småbørn døjer med forstoppelse, kolik, ondt i maven, allergier, intolerancer, gentagne infektioner m.m., og det kan (bl.a.) hænge sammen med for tidlig og for massiv opstart med anden mad end mælk.
En skriver: “Jeg synes det er uheldigt at hun ikke vælger at inkludere et eksempel hvor det kunne være acceptabelt i hendes bog at introducere grød før 6 måneder.”
- men det gør jeg faktisk; “ Flaskebabyer kan omkring 5-måneders-alderen begynde med de milde grøntsager i form af smagsprøver. “
En skriver: “samt en bisætning der stort set kalder de fleste sundhedsplejersker for uduelige”
Det er et tolkning, der må stå for egen regning.
I artiklen har jeg fokuseret på babys fordøjelse, men der er også andre faktorer som taler for at vente med mad til 6 måneder (fedmerisiko, allergier m.m.)
Læge Irene Hage, som er den ene faglige konsulent i min bog BABY – og således har godkendt alle anbefalingerne – skriver f.eks.:
“Tarmsystemet er ikke færdigudviklet hos alle børn ved 4-måneders alderen. Fødevareintolerance og allergi er et langt større problem hos mange i dag, end det hidtil er antaget. Det kan blandt andet forårsage træthed, hovedpine, ondt i led, eksem og meget andet. Det kan kun gavne barnet, at man på et tidligt stadie er opmærksom med hensyn til fødevareintolerancer ved ikke at provokere tarmsystemet, før det er klar”.
Skal man så sulte sit barn, hvis det ikke må få grød og mos? Nej, selvfølgelig ikke, baby skal have mm eller mme, som gram for gram er mere næringsrig end mos og grød. Det kan også være, at baby mangler essentielle fedtstoffer, da disse ikke findes i tilstrækkelig grad i mme. Dem kan man give som tilskud, i BABY forklarer jeg meget grundigt hvordan. Hvis der er knas med fordøjelsen, kan det også give en oplevelse af, at baby er “umættelig”, men så kan der være andre måder, hvorpå man måske kan bringe barnet i balance.
Babyer på 4 måneder er nysgerrige. Man kan tilfredsstille deres nysgerrighed på andre måder end med mos og grød.
Jeg kender rigtig godt det med at føle sig som en dårlig mor. Da jeg ikke kunne amme mine børn, havde jeg meget svært ved at få tingene lagt på hver sin hylde inde i hoved. Selv om jeg godt ved, at min kærlighed til mine børn, min omsorg, mit nærvær har ikke noget at gøre med, om der er det røde Ø-mærke på posen med gulerødder og hvornår jeg serverer dem...... Den gode mor sidder hverken i brysterne eller i madskålen 