Carina1977 skriver:
Jeg er bare så frustreret lige nu 
Min søn vejer for meget og det vidste jeg også godt. Kosten er blevet lagt om nu, så han skulle helst med tiden komme af med den overvægt.
Men sagen er den at han var hos skolesundhedsplejersken igår, og blev målt og vejet.
Han måler 154 cm. og vejer 54 kilo.
Han kom grædende hjem igår fordi han jo havde fået at vide at han var overvægtig. Altså han vidste godt selv at han var det, men det var bestemt alligevel ikke rart for ham at høre det fra andre. Vi havde forinden fået snakket om herhjemme at der skulle gøres noget ved vægten, og jeg havde også skrevet til sundhedsplejersken at vi har taget hånd om problemet.
Men det var sgi ikke sjovt at stå der som forælder, og egentlig være skyld i at ens barn er ked af det. Han blev ved med at sige at det var hans egen skyld, selvom jeg forklarede ham at det aldrig kunne være hans skyld. Det er mig der har haft det forkerte i huset, og mit ansvar at han også får noget ordentligt at spise.
Der gik 1 time før jeg kunne få ham til at smile igen, og få ham til at forstå at nu handlede det om at se fremad, og få ændret på spisevanerne 
Men jeg tænkte om der er nogen herinde der ved noget om, hvilken vægt han burde have, når han er 154 cm og er robust bygget?
Håber virkelig at hans far er lydhør og vælger at samarbejde med mig omkring det her, sådan at vores søn kan komme ned i en normal vægt igen 
Først vil jeg lige sende dig og din søn et stort knus......
Dernæst vil jeg sige, at jeg synes at SP på skolen har grebet det noget forkert an. Ligefrem at smaske det i hovedet på knægten, og dermed gøre ham så ked. Hun skulle i stedet have skrevet hans vægt og højde ned, som hun normalt gør.....................sige til ham at han er robust, og tage kontakt til forældrene. For det er nemlig forældrenes ansvar, som du selv siger.
Vi blev for år tilbage ringet op af vores skole sp. Hun syntes at Jonas var for tyk. Han vejede ca. 4-6 kg. for meget ( og det er meget når man kun er 11 år). Vi fik en snak..............og jeg satte ind, med ændret kost, og mere motion. Jonas er i dag en helt normaltvægtig dreng på 15 år, han er 178 cm. og vejer 66 kg, hvilket er helt perfekt. Han svømmer på talentholdet................men hans spisevaner er noget teenage-orienteret. Han spiser havregryn og speltflakes 3 gange dagligt, og 1-2 stk. frugt og så sin aftensmad. Men han er IKKE til at tale fornuft med, m.h.t at spise rugbrød og grønt.................og en madpakke til skolen er en by i Rusland.
Men................synes det er rigtig flot, at du har taget ansvaret for hans overvægt, og at du nu prøver at sætte ind med kostændringer. I skulle også prøve at finde noget motion, som han kan lide?? Han vejer nok ca. 6-7 kg. for meget...........så det skulle jo være overkommeligt at komme af med.
Held og lykke med kostomlægningen.................jeg hepper på ham.