Hvordan straffer i jeres børn?

Straffer? Jeg straffer ikke, og håber aldrig jeg kommer til det!

Jeg vil til hver en tid kalde det opdragelse. - MEn nu er Vilma ikke gammel nok til sådan noget som timeout endnu, men det er bestemt en af de metoder som jeg tror er gode da det viser at man er en tydelig voksen der er konsekvent og barnet ved hvor grænserne går, hvilket skaber en tryghed.

Astasmor skriver:

her hjemme kommer vores datter ind i hendes seng når vi har gentagende gange sagt til hende at hun skal stoppe eller at det må hun ikke. hun er kun der inde i 2 minutter og så henter vi hende igen. det er det eneste der hjælper bare lidt hjemme ved os. så det er jo også timeout bare på en anden måde end med at sætte hende på en stol.

Hun er heller ikke ret gammel Er faktisk imponeret over børn i den alder der forstår timeout  Ville heller ikke lade der gå 10 min hvis der var tale om et lille barn

Hvis Tristan (15 mdr) bliver ved med at være sur og råbe nede i stuen, så sætter vi ham op på værelset for lige at falde ned.. Han går altid i gang med at lege og så er han rolig

Ikke rigtig en straf, men han ved at han bliver ført væk fra os i 5 min.. 

muzen skriver:

så kunnej eg godt tænke mig og vide hvad du så gør/siger når de ikke hører efter eller er fuldstændig hysterisk og ligger og bider i gulvet.

Jamen det kommer an på hvad det er.

Engang smurte de naboens nye odderbarnevogn ind i mudder (de var vel 3år  og 5 år gamle) Der forlangte  jeg  at de selv ringede på hos naboen (mens jeg stod der!) og så måtte de forklare hvad de havde gjort. De var bare SÅ flove, de græd og græd og sagde 1000 gange at de ville aldrig gøre det mere, hvis de bare måtte slippe for selv at sige det til naboen. Men det skulle de. De kunne næsten ikke få ordene over deres læber, og har aldrig gjort noget ligende siden.

Hvis de siger noget grimt til hinanden, sidder 'grimt' ved bordet osv. Snakker vi om at de er en del af fælleskabet og får at det kan være hyggeligt og rart for os alle sammen, så er vi nød til at tale pænt (INKLUSIV DE VOKSNE!!!) til hinanden. Jeg kunne aldrig finde på at råbe af mine børn: Så tal pænt for helvedede!!! (men det har jeg overvejeret andre forældre der har gjort, og overvej lige hvad børnene lærer af det!!!)

Hvis de stikke af og løber ud på vejen, så går jeg hen og holder dem i hånden, sætter mig på hug, og så kigger vi på bilerne der køre forbi og så snakker vi om hvordan det vil føles at ligge neden unden en bil der køre hen over en. De har aldrig løbet UD på vej, men de har en gang løbet ned af fortorvet!!! Men det gjorde de kun én gang!!!

De få gange hvor JEG har mistet besindelsen og blevet hysteriesk, er der bare INTET godt kommet ud af det!!! Så det med at skælde sine børn ud eller straffe dem, kan jeg slet ikke se hvordan det skulle virke.

Hvis/når mine børn bliver hysterieske, sætter jeg mig ned på gulvet sammen emd dem. Nogle har brug for at snakke, mens min midsterste dreng slet ikke kan klare det hvis jeg siger den mindste lyd! Så der er jeg der bare, og når han er faldet lidt ned, så snakker jeg med ham hvad der skete.

Når min datter på 3 år ikke vil have tøj på. Så sætter jeg mig ned sammen med hende, og så klare vi det enten sammen eller hun for lov til at gøre det selv. -og vupti så har hun tøj på. Det har måske taget 10 min længere tid, men tilgengæld har vi haft det hyggeligt imens, istedet for at jeg skulle blive sur og skælde ud og sige: kom nu, DU SKAL have det tøj på. -igen så tror jeg bare ikke på at det ville gå hurtigere af at vi skulle have en konflikt ud af det.

Vi bruger advarsler, 3-4 hvis det stadig ikke får hende til at holde op med det hun nu engang gør som hun ikke må, får hun en kort time out i gangen.

Vi bruger med vilje ALDRIG hendes værelse da jeg ikke mener et stedhun trygt og roligt skal kunne lægge sig til at sove skal bruges til straf. Derfor sidder hun i gangen. Selvfølgelig ikke så længe af gangen men det er nok til hun lige falder ned og så kommer hun ind og får en krammer når hun er god igen.

Shibby skriver:

Kanon..Og de goder vil hun gerne ha,ergo lære hun at hun skal opføre sig pænt og respektere sin mor hvis hun vil have de oplevelser,ting ect

Vi gør det samme med wiièn. Opføre man sig pænt-får man lov til at spille. Gør man ikke,-så må man undvære. Det resulterede i en god opførsel da de gerne ville spille wii..!

tusind tak

det er nemlig enormt frustrerende at jeg kan bede hende om at holde op flere gange, hvor hun overhovedet ikke hører efter, hvor far går ind og siger det en gang, hvorefter hun holder op med det samme... men er vist ved at få vendt skuden til min fordel he he

og det giver både mig og hende et bedre forhold, da hun ikke er nær så sur og tvær som hun var førhen. og hun er trods alt kun 3 år og 2 mdr

Altså...jeg er mor til fem børn i alderen 3 til 15 år.........Og jeg bruger ABSOLUT IKKE STRAF!! Hvorfor skal børn straffes bare fordi de øver sig i de sociale spille regler???

Det er jo en del af det de skal igennem, for en dag at kunne udvikle dem til helstøbte mennesker.....og det synes vi, deres forældre, åbenbart ikke er ok?? Jeg må undres

Ja hvad gør vi så når ungerne kegler ud.......snakker om det der sker her og nu, sætter ord på hvorfor de handler som de gør ligenu, hvor slog du, ja det var rigtig træls for dig at han tog bilen, men istedet for at slå kunne du........osv osv.

Og idagligdagen fremmer vi det positive. Roser når en er dygtig til at hjælpe, eller når en sidder stille og spiser istedet for at skabe uro. Ja vi roser alle de små ting. Istedet for at skælde ud over at bolden ramte vasen i stuen, roser jeg når de hjælper med at rydde glasskårene op, mens vi snakker om at det sku nok ikke er så smart med den bold i stuen.....hvilket de jo på det tidspunkt godt kan se pga vasen!

Mine unger er nogle skønne unger, de har stor tillid til mig og farmand, de kommer og snakker hvis de har behov, de hverhen lyver eller stjæler, og de er utrolig medfølende overfor deres medmennesker. De er dejlig rummene og er åbne overfor vores forskelligheder.

Straf kan sikkert være godt for nogle.....men det er ihvertfald ikke for børnene, og selvfølgelig virker det. Ungerne bliver jo bange og skræmte, og det har ikke en disse og gøre med at skabe respekt. 

På sigt vil det skade, for som forældre respekterer du ikke dem og deres måde at vokse op på, og det vil udvikle dem til heller ikke at kunne respektere andre.....og måske ikke engang dem selv

Dette er bare min uforbeholden mening om straf!

Timeout er anbefalet af prof. barnepiger,børnehavepædagoger af hvad jeg har oplevet og familiekonsulenter samt småbørnskonsulenter i brug af marte meo hvor der bliver set en forskel på barnets reaktionsmønster med og uden timeout. Det er anbefalet,de har sgu ret og det virker

Alle børn er forskellige,så hvad der virker for vores virker ikke nødvendigvis for naboens

Timeout er anbefalet af prof. barnepiger,børnehavepædagoger af hvad jeg har oplevet og familiekonsulenter samt småbørnskonsulenter i brug af marte meo hvor der bliver set en forskel på barnets reaktionsmønster med og uden timeout. Det er anbefalet,de har sgu ret og det virker

Alle børn er forskellige,så hvad der virker for vores virker ikke nødvendigvis for naboens

Ja en forskel som jeg mener munder ud i, at ungerne bliver bange og utrygge. Børn har ikke brug for straf, men den rette forståelse.

Hvorfor må ungerne ikke blive sure? Hvorfor må de ikke slås? Hvorfor må de ikke skrige i supermarked? Det er fordi vi som forældre føler os magtesløse i de her sitiuationer og så er det mest "praktisk" at ungerne passer sig ind efter os.

Uanset hvad børnene laver af "unoder" så kommer det jo ikke ud af det blå. Der er en grund til de gør det. Måske fordi lillebror driller eller mere simpelt fordi de øver sig i de sociale færdiheder

Shibby skriver:

Sidder og ser et barnepigeprogram på kanal5.. Det var fra det program jeg fik fiffet om at sidde barnet på en stol og kigge ind i væggen-det kaldes timeout  

Timeout virker faktisk..Elsker det program

Hvad gør i?

vanessa er inde i en periode, er sikker på det er den såkaldte trodsalder, selvom de kloge siger det først er efter 2 års alderen. 

hvis hun ikke får sin vilje, så ligger hun og skriger og hyler og sparker i gulvet, og det kan hun såmendt gøre i lang tid. det hjælper ikke at snakke stille og roligt. så nu er jeg begyndt med at hun kommer ind på værelset og så må hun skabe sig derinde, går ind efter 5min og snakker roligt og spørger om hun vil være glad igen så hun kan komme med ud. nogen gange virker det og andre gange skal hun have lidt mere tid.

for nogen virker det måske hårdt.

jeg synes de kommer med nogen gode ting det barnepige show