Hvordan straffer i jeres børn?

mor-til-vanessa skriver:

vanessa er inde i en periode, er sikker på det er den såkaldte trodsalder, selvom de kloge siger det først er efter 2 års alderen. 

hvis hun ikke får sin vilje, så ligger hun og skriger og hyler og sparker i gulvet, og det kan hun såmendt gøre i lang tid. det hjælper ikke at snakke stille og roligt. så nu er jeg begyndt med at hun kommer ind på værelset og så må hun skabe sig derinde, går ind efter 5min og snakker roligt og spørger om hun vil være glad igen så hun kan komme med ud. nogen gange virker det og andre gange skal hun have lidt mere tid.

for nogen virker det måske hårdt.

jeg synes de kommer med nogen gode ting det barnepige show

Lidt det samme som at sige at du kun vil være sammen med hende, hvis hun er glad???

Undskyld men jeg er virkelig modstander af straf til børn, og synes det er synd for de børn der ikke må føle sig forstået eller anerkendt med de føelser de nu har her og nu!

sarahb skriver:

Her virker time out på værelset også fint og
Det et der brug for med en meget stædig trodsig 2
Årig...

Og det har jeg endnu mere svært ved at forstå......jeg er mor til fem, en 3 årig i trodsalderen, end 6 årig pige med egene meninger, en 10 årig dreng med svær ADHD, en 13 årig pre-pubetets dreng, og en teenager pige på 15........Og jeg har aldrig, og kommer heller aldrig til at undertrykke mine unger på den måde........

Her bruger vi også timeout.. Sender aldrig vores datter på værelset når hun skal have timeout eller har lavet noget hun ikke må... 

Værelset skal være et sted der er rart at komme ind i for barnet/børnene, det skal ikke være et sted de ikke bryder sig om at komme... 

Håber det var til at forstå... 

Shibby skriver:

Tror alle familier får brug for timeout før eller senere

Det program er virkelig guld værd  Sidder og guffer fifne i mig når programmet bliver vist for de virker sgu!

Skræmmene at se hvor mange der tjekker emnet her ud men ikke svare. Så er der vidst ting man ikke tør dele medmindre man er ano.

Syntes det er rart at man kan lure andres straffe metoder af. Man kunne jo lære noget  

kunne også være man er med på en kigger, min søn er jo feks kun 2 mdr, så er lidt svært at svare, men spændende at kigge med

Tin skriver:

Lidt det samme som at sige at du kun vil være sammen med hende, hvis hun er glad???

 

Undskyld men jeg er virkelig modstander af straf til børn, og synes det er synd for de børn der ikke må føle sig forstået eller anerkendt med de føelser de nu har her og nu!

jamen gad du være sammen med et menneske der råbte og skreg?? 

jeg synes bestemt ikke at en timeout er en straf. 

desuden bliver hun ikke efterladt, hun får lov at køle af, og kommer ind og spørger hende om hun er glad og vil komme ud. hun får også at vide at det er ok at være sur, men at hvis man skal skabe sig, ja så har man lige brug for en pause.

hvis jeg er sur og gal, så har jeg også brug for en timeout.

nu ved jeg ikke hvordan du opdrager, men jeg går ind for tough love, og fordi dit barn får en timeout er ikke ens betydende med at du undertrykker dens føleser!

jamen gad du være sammen med et menneske der råbte og skreg?? 

jeg synes bestemt ikke at en timeout er en straf. 

desuden bliver hun ikke efterladt, hun får lov at køle af, og kommer ind og spørger hende om hun er glad og vil komme ud. hun får også at vide at det er ok at være sur, men at hvis man skal skabe sig, ja så har man lige brug for en pause.

hvis jeg er sur og gal, så har jeg også brug for en timeout.

nu ved jeg ikke hvordan du opdrager, men jeg går ind for tough love, og fordi dit barn får en timeout er ikke ens betydende med at du undertrykker dens føleser!

Jeg mener bestemt man undertrykker deres føelser, når man ikke vil være sammen med dem fordi de er sure.....

Min den lille kan da også skrige råbe og være uretfærdig....men det synes jeg nu engang er hans menneskeret at være. Og det må han meget gerne være sammen med os andre. Så hvis han kaster sig på gulvet og skaber sig, så sætter jeg ord på hans føleleser , og hvis han ikke vil snakke med mig mens han har det værst, så får han fred til at rase ud. Når han så falder til ro, tager jeg ham op, vi snakker om det. Somregel roser jeg ham hvis han har været gal, på en god måde(= ikke har kastet med noget) og fortæller ham jeg elsker ham, og at jeg er glad for at han nu har accepteret det han blev gal over (altså så han kan forstå det), og at det er dejligt at han er blevet glad igen.

Tin skriver:

Jeg mener bestemt man undertrykker deres føelser, når man ikke vil være sammen med dem fordi de er sure.....

 

Min den lille kan da også skrige råbe og være uretfærdig....men det synes jeg nu engang er hans menneskeret at være. Og det må han meget gerne være sammen med os andre. Så hvis han kaster sig på gulvet og skaber sig, så sætter jeg ord på hans føleleser , og hvis han ikke vil snakke med mig mens han har det værst, så får han fred til at rase ud. Når han så falder til ro, tager jeg ham op, vi snakker om det. Somregel roser jeg ham hvis han har været gal, på en god måde(= ikke har kastet med noget) og fortæller ham jeg elsker ham, og at jeg er glad for at han nu har accepteret det han blev gal over (altså så han kan forstå det), og at det er dejligt at han er blevet glad igen.

jamen det er da fantastisk 

Mine børn er aldrig belvet straffet og kommer heller ikke til det - vi har aldrig brugt det... ordet "time out" giver mig kvalme...

Kan ikke se hvad det skal til for... Hvor må det være nedværdigende at være ked af det eller vred og så blive bedt om at glo ind i en væg - der kan man da tale om børn der lukker følelser inde i sig selv - det tror jeg ikke på er godt på længere sigt... ØV...

Men det er jo bare min mening...

Tin skriver:

Jeg mener bestemt man undertrykker deres føelser, når man ikke vil være sammen med dem fordi de er sure.....

 

Min den lille kan da også skrige råbe og være uretfærdig....men det synes jeg nu engang er hans menneskeret at være. Og det må han meget gerne være sammen med os andre. Så hvis han kaster sig på gulvet og skaber sig, så sætter jeg ord på hans føleleser , og hvis han ikke vil snakke med mig mens han har det værst, så får han fred til at rase ud. Når han så falder til ro, tager jeg ham op, vi snakker om det. Somregel roser jeg ham hvis han har været gal, på en god måde(= ikke har kastet med noget) og fortæller ham jeg elsker ham, og at jeg er glad for at han nu har accepteret det han blev gal over (altså så han kan forstå det), og at det er dejligt at han er blevet glad igen.

Det er timeout/straf.. Du bruger bare ordet "fred" istedet for eller tolker jeg det her forkert?