Nu 1 år siden, og savner dig stadigvæk hver dag

Dinna88 skriver:

Åh nej, hvor må det gøre ondt. Men det er sundt at græde det ud, at tænke på det, at komme ud med det herinde.

Som du selv skriver, så havde det nok været egoistisk at prøve at redde ham, kunne det ikke have været på bekostning af din datter? Jeg synes det er rigtig flot, at I tog den beslutning. 

Tak for din støtte og kram

Meget kort, så ville aldrig nogen sinde have været i stand til at få et "normalt" liv. Han ville i sine første leveår skullet være igennem en masse operationer, operationer hvor vi hver gang skulle krydse finger og håbe på det bedste.

Trods alle operationer ville gå godt, ville han fortsat have en masse men (og stadigvæk senere hen igennem flere operationer)og aldrig kunne yde sport, aldrig komme ud at rejse mm.

Det ville derfor overfor vores datter betyde en masse svigt i de første leveår fra vores side, da vi i perioder ville bo på sygehuset med ham.

Alt det han ikke vil kunne, ville ligeledes have konsekvenser for hende, da hun også ville gå glip af alt dette.

Dette og meget mere, var derfor med til at gøre beslutningen "nemmere" for os, men derfor ikke mindre hård.

Det må da have været frygteligt Det er jo ikke noget man nogensinde glemmer, og han vil jo være i jeres tanker for altid, og sådan skal det også være ... men kan godt forstå det har været rigtig hårdt...

Tanja84 skriver:

Tak for din støtte og kram

Meget kort, så ville aldrig nogen sinde have været i stand til at få et "normalt" liv. Han ville i sine første leveår skullet være igennem en masse operationer, operationer hvor vi hver gang skulle krydse finger og håbe på det bedste.

Trods alle operationer ville gå godt, ville han fortsat have en masse men (og stadigvæk senere hen igennem flere operationer)og aldrig kunne yde sport, aldrig komme ud at rejse mm.

Det ville derfor overfor vores datter betyde en masse svigt i de første leveår fra vores side, da vi i perioder ville bo på sygehuset med ham.

Alt det han ikke vil kunne, ville ligeledes have konsekvenser for hende, da hun også ville gå glip af alt dette.

Dette og meget mere, var derfor med til at gøre beslutningen "nemmere" for os, men derfor ikke mindre hård.

Puha. Så kan man vel også sige, at I havde været egoistiske, hvis I havde valgt at få ham. I har skånet både ham og jeres datter, og jeg synes det er rigtig flot, at I tog den beslutning. I har valgt at han ikke skal igennem et uværdigt liv og jeres datter kan få den opmærksomhed fra sine forældre som hun behøver.

Jeg håber I har en rask og dejlig datter i dag, der nok gør det valg lidt nemmere. Jeres lille dreng bliver I måske genforenet med om mange år 

åh kære mus, jeg sidder og hyler. Både fordi det er en forfærdelig historie, men også fordi jeg kender dig personligt, og ja selv er tvillingemor!

Du vil nok altid komme til at sidde med tanken om "hvad nu hvis...", og den skal du også have lov til at have. I har mistet et barn, og det er der ingen der burde opleve  men samtidig har Vor herre (eller nok egentlig bare jer selv  skabt Emma, som man da må sige er lavet ordentligt. Kæft hvor er hun bare sød og dejlig. Vi følger meget med, herhjemme, i dine billeder på facebook og hun bliver bare skønnere og skønnere

Husk at jeg altid er her for dig

et kæmpe  til dig og din skønne datter... indet om din søn vil for altid sidde i dit hjere, og det er der han hører hjemme

Stort knus

herfra

Puha

Mistede selv en pige i 21. graviditets uge for ca 1 år siden ( d. 25. marts) så de sidste par dage har været ret hårde.

Er sikker på din lille dreng har det godt i himmelby og holder hånden over jer

Du får en kæmpe kram fra mig. Jeg husker det tydeligt!! Det var så grimt, at følge dig på sidelinien og være vidne til det vanvittige svære valg I skulle tage.

At skulle forholde sig til SÅ meget lykke det er at få en lille datter og samtidig forholde sig til den kæmpe sorg at sige farvel til sin lille søn er fuldstændig umenneskelig.

Jeg kan slet ikke forestille mig, at jeg havde klaret det.

BlyViol skriver:

har ikke stået i samme situation som du, men ville lige give et kram, kan godt sætte mig ind i den smerte du beskriver... :/

1000 tak, betyder meget for mig med alle jeres kram