Nu 1 år siden, og savner dig stadigvæk hver dag

Til jer der måske har fulgt min graviditet sidste år, så var jeg gravid med tvillinger, hvilket var en helt ubeskrivelig og fantastisk gave, som vi begge glædede os meget til.

Det skal naturligvis ikke være nogen hemmelighed, at vi begge lige skulle, "sluge kamelen" (som vi selv kaldte det), men så snart vi havde vendet os til tanken, følte vi os ekstremt heldige, at blive velsignet med hele to børn på en gang.

Jeg fik tre kraftige blødninger to dage før NF scanning, og kom derfor på sygehuste hvor jeg blev scannet. Vi troede naturligvis at vi nu skulle have at vide, at vi havde mistet vores barn, men til vores store overrraskelse lå der to små fine hjerte og bankede NF scanning de to dage efter gik rigtig fint, og vi var nu ligesom over den risikable periode.

Men til MD scanningen (og en masse efterfølgende scanninger af speciellæger), viste det sig at vores elskede lille dreng havde hele fire meget alvorlige hjertefejl. Vi var helt knust, og kunne slet ikke bærer at vores egne hjerter bankede for dem konstant, men at hans lille hjerte ikke var i stand til at banke for ham

Vi besluttede derfor i samråd med lægerne fra Rigshospitalet og få lavet en fosterreduktion af vores lille søn. Det er uden tvivl den sværeste beslutning jeg har skullet igennem, men samtidig var jeg hellere ikke i tvivl om, at et liv ude i den virkelige verden, ikke var noget værd for ham (hans søster eller os).

Her i dag hvor det er et år siden, tænker jeg stadigvæk på ham flere gange om dagen, og græder stadigvæk ind i mellem

Synes virkelig det er hårdt, og tror aldrig at man kommer sig over at have mistet/sagt farvel til et barn - jeg gør i hvert fald aldrig.

Jeg er dog heldigvis en den fantastsiek situation, at jeg med klump i halsen og tårer i øjnene, kan kaste mit blik på vores dejlige datter, som vi heldigvis har den dag i dag.... og på den måde bliver mit hjerte igen fyldt med glæde og kærlighed men sorgen vil altid være der.

Ville ikke så meget med mit indlæg, men kunne mærke jeg havde brug for luft og ikke sidde alene med mine tanker sådan en dag som i dag, og takker for jer der ville læse med

Tanja84 skriver:

Til jer der måske har fulgt min graviditet sidste år, så var jeg gravid med tvillinger, hvilket var en helt ubeskrivelig og fantastisk gave, som vi begge glædede os meget til.

Det skal naturligvis ikke være nogen hemmelighed, at vi begge lige skulle, "sluge kamelen" (som vi selv kaldte det), men så snart vi havde vendet os til tanken, følte vi os ekstremt heldige, at blive velsignet med hele to børn på en gang.

Jeg fik tre kraftige blødninger to dage før NF scanning, og kom derfor på sygehuste hvor jeg blev scannet. Vi troede naturligvis at vi nu skulle have at vide, at vi havde mistet vores barn, men til vores store overrraskelse lå der to små fine hjerte og bankede NF scanning de to dage efter gik rigtig fint, og vi var nu ligesom over den risikable periode.

Men til MD scanningen (og en masse efterfølgende scanninger af speciellæger), viste det sig at vores elskede lille dreng havde hele fire meget alvorlige hjertefejl. Vi var helt knust, og kunne slet ikke bærer at vores egne hjerter bankede for dem konstant, men at hans lille hjerte ikke var i stand til at banke for ham

Vi besluttede derfor i samråd med lægerne fra Rigshospitalet og få lavet en fosterreduktion af vores lille søn. Det er uden tvivl den sværeste beslutning jeg har skullet igennem, men samtidig var jeg hellere ikke i tvivl om, at et liv ude i den virkelige verden, ikke var noget værd for ham (hans søster eller os).

Her i dag hvor det er et år siden, tænker jeg stadigvæk på ham flere gange om dagen, og græder stadigvæk ind i mellem

Synes virkelig det er hårdt, og tror aldrig at man kommer sig over at have mistet/sagt farvel til et barn - jeg gør i hvert fald aldrig.

Jeg er dog heldigvis en den fantastsiek situation, at jeg med klump i halsen og tårer i øjnene, kan kaste mit blik på vores dejlige datter, som vi heldigvis har den dag i dag.... og på den måde bliver mit hjerte igen fyldt med glæde og kærlighed men sorgen vil altid være der.

Ville ikke så meget med mit indlæg, men kunne mærke jeg havde brug for luft og ikke sidde alene med mine tanker sådan en dag som i dag, og takker for jer der ville læse med

Ååååhhh jeg bliver så rørt når jeg læser dit indlæg, mine små tårer triller ned af mine kinder og sikke en følelse du må sidde med..

Men jeres lille dreng sidder på en stjerne og kigger ned til jer hver dag og i har ham i hjertet...

Hvor forfærdeligt at miste sit barn....

Sender varme tanker til dig...

Æret være hans minde

Majbritt

Åh nej, hvor må det gøre ondt. Men det er sundt at græde det ud, at tænke på det, at komme ud med det herinde.

Som du selv skriver, så havde det nok været egoistisk at prøve at redde ham, kunne det ikke have været på bekostning af din datter? Jeg synes det er rigtig flot, at I tog den beslutning. 

har ikke stået i samme situation som du, men ville lige give et kram, kan godt sætte mig ind i den smerte du beskriver... :/

Det må være frygteligt at stå overfor et valg. 
Men jeg forstår godt jeres valg. Og selv hvis jeg ikke gjorde, så var det det rigtige for jer.

Jeres liv havde set helt anderledes ud end nu og måske været fyldt med angst, sorg og sygdom. Når et familiemedlem er sygt, er hele familien syg.

Jeg forstår også godt, at du stadigvæk savner og stadig er i sorg. Det forsvinder nok aldrig. Men jeg tror, at det bliver anderledes med årene. At det tager en anden form... Og at det måske bliver lettere.
Det håber jeg. (At det bliver lettere betyder jo ikke, at man glemmer.)

Stort kram til hele jeres familie  

Tanja84 skriver:

Til jer der måske har fulgt min graviditet sidste år, så var jeg gravid med tvillinger, hvilket var en helt ubeskrivelig og fantastisk gave, som vi begge glædede os meget til.

Det skal naturligvis ikke være nogen hemmelighed, at vi begge lige skulle, "sluge kamelen" (som vi selv kaldte det), men så snart vi havde vendet os til tanken, følte vi os ekstremt heldige, at blive velsignet med hele to børn på en gang.

Jeg fik tre kraftige blødninger to dage før NF scanning, og kom derfor på sygehuste hvor jeg blev scannet. Vi troede naturligvis at vi nu skulle have at vide, at vi havde mistet vores barn, men til vores store overrraskelse lå der to små fine hjerte og bankede NF scanning de to dage efter gik rigtig fint, og vi var nu ligesom over den risikable periode.

Men til MD scanningen (og en masse efterfølgende scanninger af speciellæger), viste det sig at vores elskede lille dreng havde hele fire meget alvorlige hjertefejl. Vi var helt knust, og kunne slet ikke bærer at vores egne hjerter bankede for dem konstant, men at hans lille hjerte ikke var i stand til at banke for ham

Vi besluttede derfor i samråd med lægerne fra Rigshospitalet og få lavet en fosterreduktion af vores lille søn. Det er uden tvivl den sværeste beslutning jeg har skullet igennem, men samtidig var jeg hellere ikke i tvivl om, at et liv ude i den virkelige verden, ikke var noget værd for ham (hans søster eller os).

Her i dag hvor det er et år siden, tænker jeg stadigvæk på ham flere gange om dagen, og græder stadigvæk ind i mellem

Synes virkelig det er hårdt, og tror aldrig at man kommer sig over at have mistet/sagt farvel til et barn - jeg gør i hvert fald aldrig.

Jeg er dog heldigvis en den fantastsiek situation, at jeg med klump i halsen og tårer i øjnene, kan kaste mit blik på vores dejlige datter, som vi heldigvis har den dag i dag.... og på den måde bliver mit hjerte igen fyldt med glæde og kærlighed men sorgen vil altid være der.

Ville ikke så meget med mit indlæg, men kunne mærke jeg havde brug for luft og ikke sidde alene med mine tanker sådan en dag som i dag, og takker for jer der ville læse med

Pu-ha jeg sidder med tårer i øjnene, det må være så ubeskriveligt hårdt.

Kæmpe  til dig

twinboys skriver:

Ååååhhh jeg bliver så rørt når jeg læser dit indlæg, mine små tårer triller ned af mine kinder og sikke en følelse du må sidde med..

Men jeres lille dreng sidder på en stjerne og kigger ned til jer hver dag og i har ham i hjertet...

Hvor forfærdeligt at miste sit barn....

Sender varme tanker til dig...

Æret være hans minde

Majbritt

1000 tak for dine varme ord og tanker, betyder rigtig meget

Tanja84 skriver:

1000 tak for dine varme ord og tanker, betyder rigtig meget