Nu 1 år siden, og savner dig stadigvæk hver dag

Ranarupta skriver:

Det må være frygteligt at stå overfor et valg. 
Men jeg forstår godt jeres valg. Og selv hvis jeg ikke gjorde, så var det det rigtige for jer.

Jeres liv havde set helt anderledes ud end nu og måske været fyldt med angst, sorg og sygdom. Når et familiemedlem er sygt, er hele familien syg.

Jeg forstår også godt, at du stadigvæk savner og stadig er i sorg. Det forsvinder nok aldrig. Men jeg tror, at det bliver anderledes med årene. At det tager en anden form... Og at det måske bliver lettere.
Det håber jeg. (At det bliver lettere betyder jo ikke, at man glemmer.)

Stort kram til hele jeres familie  

1000 tak for dine varme ord, og er ikke tvivl om det naturligvis bliver lettere med tiden, hvilket det også allerede er.

Som du selv siger, så betyder det at vi er kommet videre, absolut ikke at han er glemt 

Malene84 skriver:

åh kære mus, jeg sidder og hyler. Både fordi det er en forfærdelig historie, men også fordi jeg kender dig personligt, og ja selv er tvillingemor!

Du vil nok altid komme til at sidde med tanken om "hvad nu hvis...", og den skal du også have lov til at have. I har mistet et barn, og det er der ingen der burde opleve  men samtidig har Vor herre (eller nok egentlig bare jer selv  skabt Emma, som man da må sige er lavet ordentligt. Kæft hvor er hun bare sød og dejlig. Vi følger meget med, herhjemme, i dine billeder på facebook og hun bliver bare skønnere og skønnere

Husk at jeg altid er her for dig

ååååhhh smukke, nu hyler jeg igen, men denne gang med smil på læben  

Du forstår og sige lige det man tænker, og lige det man har brug for at hører.

1000 tak for dine varme og kære ord om Emma, som vi naturligvis er super lykkelige og meget stolte af

Det betyder mere end du tror, at vide at du altid er her for mig (hvilket jeg naturligvis hellere aldrig har været i tvivl om)

Pyha, sidder her med en klump i halsen, også fordi var var ude i samme overvejelser, bare ikke med hjertefejl.

Vi har tvillinger, og på scanningen, kunne de kun se 2 blodkar i navlestrengen til den ene, og det kan så betyde alt eller intet. Vi blev hjerte scannet og det så fint ud, men så kunne han have kromosom fejl... Det kunne de ikke se...

Men vi valgte at gennemfører og beholde begge, og da de blev forløst ved pks, så viste det sig at der var 3 blodkar og Mikkel var helt perfekt...

Men kan huske frygten, overvejelserne og sorgen....

Tanker til dig og din familie, og tillykke med dine to børn...

Knus fra en tvillingemor til en anden

Rillo skriver:

Puha

Mistede selv en pige i 21. graviditets uge for ca 1 år siden ( d. 25. marts) så de sidste par dage har været ret hårde.

Er sikker på din lille dreng har det godt i himmelby og holder hånden over jer

 

Åååhh... hvor gør det mig ondt at hører med jeres pige, sender dig et kæmpe

Men dejligt I allerede nu venter en ny og skøn lille guldklump. Må have været en graviditet med mange blandede følelser, og bliver helt fantastisk for jer, når I får guldklumpen i armene.

En smuk tanke sendes til jeres lille dreng i himmelby, hvor han hygger sig med de andre englebørn, deriblandt vores lille Emma

At miste et barn er ubeskriveligt hårdt..

Men kan godt se at det var det bedste i Jeres tilfælde..

KaMa skriver:

Du får en kæmpe kram fra mig. Jeg husker det tydeligt!! Det var så grimt, at følge dig på sidelinien og være vidne til det vanvittige svære valg I skulle tage.

At skulle forholde sig til SÅ meget lykke det er at få en lille datter og samtidig forholde sig til den kæmpe sorg at sige farvel til sin lille søn er fuldstændig umenneskelig.

Jeg kan slet ikke forestille mig, at jeg havde klaret det.

 

1000 tak for krammet, de varme ord og ikke mindst den støtte du var i den svære tid.

Du har måske ikke selv vidst det, men det var rigtig dejligt at skrive med dig her på baby.dk. Både i den hårde stund, men også at følges med dig og pomfritterne i de dejlige og lykkelige stunder, som der jo nu efter de er født, kun kommer flere og flere af 

Christina.78 skriver:

En smuk tanke sendes til jeres lille dreng i himmelby, hvor han hygger sig med de andre englebørn, deriblandt vores lille Emma

At miste et barn er ubeskriveligt hårdt..

Men kan godt se at det var det bedste i Jeres tilfælde..

Hvor gør det mig ondt at hører du også har mistet, og sender derfor ligeledes dig og din prinsesse et kæmpe  retur

Heidi B skriver:

Pyha, sidder her med en klump i halsen, også fordi var var ude i samme overvejelser, bare ikke med hjertefejl.

Vi har tvillinger, og på scanningen, kunne de kun se 2 blodkar i navlestrengen til den ene, og det kan så betyde alt eller intet. Vi blev hjerte scannet og det så fint ud, men så kunne han have kromosom fejl... Det kunne de ikke se...

Men vi valgte at gennemfører og beholde begge, og da de blev forløst ved pks, så viste det sig at der var 3 blodkar og Mikkel var helt perfekt...

Men kan huske frygten, overvejelserne og sorgen....

Tanker til dig og din familie, og tillykke med dine to børn...

Knus fra en tvillingemor til en anden

Kære Heidi

Hvor gør det mig dog ondt at hører I ligeledes har måtte sidde i samme situation. Det er forfærdeligt at skulle sidde i denne situation og skulle tage sådan et valg  

Er så glad for at hører I, i dag har 2 raske tvillinger.

1000 tak for alle jeres kære ord, varme tanker og mange kram.

Det er fantastisk at have alle jer heinder på baby.dk.

Tanja84 skriver:

Til jer der måske har fulgt min graviditet sidste år, så var jeg gravid med tvillinger, hvilket var en helt ubeskrivelig og fantastisk gave, som vi begge glædede os meget til.

Det skal naturligvis ikke være nogen hemmelighed, at vi begge lige skulle, "sluge kamelen" (som vi selv kaldte det), men så snart vi havde vendet os til tanken, følte vi os ekstremt heldige, at blive velsignet med hele to børn på en gang.

Jeg fik tre kraftige blødninger to dage før NF scanning, og kom derfor på sygehuste hvor jeg blev scannet. Vi troede naturligvis at vi nu skulle have at vide, at vi havde mistet vores barn, men til vores store overrraskelse lå der to små fine hjerte og bankede NF scanning de to dage efter gik rigtig fint, og vi var nu ligesom over den risikable periode.

Men til MD scanningen (og en masse efterfølgende scanninger af speciellæger), viste det sig at vores elskede lille dreng havde hele fire meget alvorlige hjertefejl. Vi var helt knust, og kunne slet ikke bærer at vores egne hjerter bankede for dem konstant, men at hans lille hjerte ikke var i stand til at banke for ham

Vi besluttede derfor i samråd med lægerne fra Rigshospitalet og få lavet en fosterreduktion af vores lille søn. Det er uden tvivl den sværeste beslutning jeg har skullet igennem, men samtidig var jeg hellere ikke i tvivl om, at et liv ude i den virkelige verden, ikke var noget værd for ham (hans søster eller os).

Her i dag hvor det er et år siden, tænker jeg stadigvæk på ham flere gange om dagen, og græder stadigvæk ind i mellem

Synes virkelig det er hårdt, og tror aldrig at man kommer sig over at have mistet/sagt farvel til et barn - jeg gør i hvert fald aldrig.

Jeg er dog heldigvis en den fantastsiek situation, at jeg med klump i halsen og tårer i øjnene, kan kaste mit blik på vores dejlige datter, som vi heldigvis har den dag i dag.... og på den måde bliver mit hjerte igen fyldt med glæde og kærlighed men sorgen vil altid være der.

Ville ikke så meget med mit indlæg, men kunne mærke jeg havde brug for luft og ikke sidde alene med mine tanker sådan en dag som i dag, og takker for jer der ville læse med