Jeg har lidt a'la samme problem.
Selvom jeg dog liiige har haft 2 dage, hvor hun bare har spist super godt (=normalt)
Men jeg kører lidt efter at hun får det at spise som hun vil ha' .. F.eks. igår fik hun havregrød til morgenmad. Og jeg er begyndt at komme LIDT sukker på, og det har hjulpet gevaldigt! Selvom det dog var lidt imod principper ... Meeeeen, med små børn har man vidst et standpunkt, til man tager et nyt 
Frokosten der lavede jeg lidt rugbrød, men hun gad ikke engang åbne munden ....... Da jeg endelig fik lirket et enkelt stykke ind i hendes mund, spyttede hun det bare ud. Gav op efter en halv time .. Og så prøvede jeg så bare at lave noget havregrød igen, for det havde jeg rimelig meget succes med tidligere jo. Og mindsandten,- det gad hun godt at spise.
Til aftensmad har hun de sidste mange dage fået grød lavet af fuldkornsrismel, blandet med groft moset broccoli (broccoli er et hit, mens kartofler og gulerødder kan jeg godt glemme. Hun spiser der IKKE) Noget som hun også gerne vil spise er søde kartofler.
Men som hovedregel er jeg meget imod at måltider skal blive til en kamp, og gider det skal blive til en krigszone, hver gang hun skal have mad. Hun skal forbinde det med noget sjovt, hyggeligt og godt. Så jeg prøver ikke at stresse over det, og hvis hun ikke vil spise det ene, så prøver jeg med noget andet. 
Plus herhjemme så hjælper det, hvis hun selv for lov til at sidde og spise/udforske (f.eks. pastaskruer, brødskorpe, broccolie'træer', blomkål osv.) mens jeg fodrer hende med det "rigtige - mættende" mad. Forstår du?
Og så kan hendes far aaaaaaaaaaaaltid få hende til at spise mere, end jeg kan. Om det har noget med min tålmodig, mit mejeri, eller om hun bare driller sin mor ... Ingen ved det