Fik du hjælp nok?

Hvor er det dejligt at høre at de fleste er tilfredse. Jeg synes bare at det er så ærgeligt at det altid er de negative historier der bliver fortalt. Jeg ved godt at der er skåret mange steder og tilbuddet om at blive på patienthotellet eller hvor man ellers ligger rundt omkring er blevet kortere, men jeg synes at vi fik den hjælp vi havde behov for. Og hvis det ikke havde været fordi at folk havde travlt med at fortælle at det var blevet skåret ned, så tror jeg egentlig slet ikke vi havde opfattet det. Jeg synes det er et super flot tilbud at man kan blive i 2 dage som 1. gangsfødende, selvom fødslen er forløbet normalt og alt er som det skal være!  Og så synes jeg at medierne skulle blive bedre til at fortælle de gode historier - det er bare ærgeligt at "ej hvor fedt" ikke sælger lige så godt som et "det er også for ringe!"

jeg blev tilbudt rigtig meget hjælp ude på sygehuset de timer jeg var der, men jeg havde ikke brug for hjælpen da mille var rigtig god til at tage ordenligt ved

men ellers ville jeg da have spurgt efter hjælp .

Man sidder som nybagt mor på et hospital i en meget uvant og ny rolle, jeg mener faktisk at alle der har født burde tilses og få grønt lys for at amningen er oppe at køre hvis folk vel og mærke ønsker at amme, før de bliver smidt hjem og det behøver ikek være en sygeplejerske der skal bruge tid på det, men ammerådgivere.

Jeg mener samfundet har en stor del af ansvaret for at hver 3 nyfødt faktisk sulter, vores regering har valgt at spare på et så uhensigtsmæssigt sted som i barselsdagene på hospitalet og det får de lov at bøde for nu på den måde at hver 3 kvinde der har født bliver indlagt igen fordi baby ikke får nok at spise  det forudså jeg allerede dengang forslaget kom på banen det behøver man ikke være vismand for at kunne have forudset, men politikerne kunne have spurgt de fødende kvinder hvad de mente de kunne undvære på hospitalerne, da det jo rent faktisk er dem der sidder i situationen.

Så ja jeg mener samfundet bærer en del af skylden

sus82 skriver:

og bad du selv om det?? Jeg sad lige og så go´morgen danmark. Der var en mor som ikke følte at hun havde fået nok hjælp ift. amning efter fødslen. Jeg synes det blev lagt ud som om at det var sygehusets skyld at de ikke havde opdaget at drengen ikke fik nok, men så er det jeg tænker - hvis man ikke beder om hjælp, så kan man da ikke forvente at få det.  Vi fik masser af hjælp fordi vi spurgte efter det, fordi det er vores ansvar som forældre at opsøge den hjælp vi har brug for.  Jeg synes der er en kedelig tendens i samfundet om at det offentlige skal tage ansvaret for  alting - eller er det bare mig??

 Hvad mener I om det?

nej desværre kun amme kun i 4-5 dage fordi sp og andet sundheds personale vil hellere strejke en hjælpe den gang

jeg fik kun hjælp med den første, der kom en sygeplejerske for at hjælpe mig da han var 2 dage gammel, kunne vi ikke vente på så vi havde fundet ud af det selv, heldigvis fik jeg en tålmodig lille mand der ikke blev sur hvis han skulle lægges til nogle gange.Med nummer to havde jeg erfaringen, og han fandt selv brystet et par minutter efter fødslen, og med nummer tre måtte jeg opgive amning, da han er født 8 uger før tid og slet ike kunne finde teknikken. Men synes generelt man får hjælp nok, hvis man beder om det

jeg følte IKKE at jeg fik nok hjælp. Heller ikke selvom jeg spurgte efter den!

Jeg havde behov for at bruge ammebrikker og dem jeg fik udleveret på hospitalet var store og klodsede og hverken Laura eller jeg kunne finde ud af at bruge dem. Så vi tog vores egne frem og så gik det ellers fint med dem.

Jeg fik kejsersnit og mistede en del blod og var derfor ret svækket og anæmisk de første 3 uger (så blev min blodprocent normaliseret). Jeg havde heldigvis min mor (og selvfølgelig min dejlige Daniel) hos os de første 3 uger og den hjælp jeg fik fra hende, både amme-støtte-mæssigt, men BESTEMT også praktisk-gris-i-hjemme gjorde at jeg kunne fokusere på min amning og finde en måde der kunne fungere for os.

De gange jeg bad om hjælp på hospitalet kom de ind med et bæger med mme og så gav de Laura det i stedet for at hjælpe mig med at lægge hende til Vi kommenterede at jeg gerne ville amme hende fuldt og om det ikke var vigtigt at lægge hende til osv, men de virkede ikke til at gide.

Den jordemoder der var til stede under kejsersnittet og efterfølgende på opvågning var SUVERÆN og super super god til at hjælpe mig i gang... Det var også hende der opfordrede mig til at amme så hurtigt efter Laura var kommet, men det foregik dog uden ammebrikker i starten...

Så ja... jeg forstår GODT den mor på hospitalet og der er altså også grænser for hvor mange gange man har lyst til at ulejlige personalet og bede dem om hjælp

Heldigvis fik jeg godt gang i amningen og ammede til Laura var 11½ måned. Her sagde hun selv stop og det var sådan vi helst ville have det

sus82 skriver:

og bad du selv om det?? Jeg sad lige og så go´morgen danmark. Der var en mor som ikke følte at hun havde fået nok hjælp ift. amning efter fødslen. Jeg synes det blev lagt ud som om at det var sygehusets skyld at de ikke havde opdaget at drengen ikke fik nok, men så er det jeg tænker - hvis man ikke beder om hjælp, så kan man da ikke forvente at få det.  Vi fik masser af hjælp fordi vi spurgte efter det, fordi det er vores ansvar som forældre at opsøge den hjælp vi har brug for.  Jeg synes der er en kedelig tendens i samfundet om at det offentlige skal tage ansvaret for  alting - eller er det bare mig??

 Hvad mener I om det?

De gange jeg har født bad jeg om hjælp begge gange for at få ordenligt gang i amningen, og få dem til at tage ved. Altså få dem til at lære mig at lægge dem til.

Hver gang jeg bad om hjælp, endte det gerne med at jeg sad med baby på den ene arm (meget naturligt), mens jeg holdt baby's arm med den anden hånd, hvor efter at Sygeplejeskerne tog fat i baby's hoved og mit bryst og førte tingene sammen.

Hvor efter jeg tænkte at jeg jo åbenbart skulle bruge 4 hænder for at lægge baby til.

Så nej jeg fik ikke hjælp nok.

Albertesmor skriver:

Man sidder som nybagt mor på et hospital i en meget uvant og ny rolle, jeg mener faktisk at alle der har født burde tilses og få grønt lys for at amningen er oppe at køre hvis folk vel og mærke ønsker at amme, før de bliver smidt hjem og det behøver ikek være en sygeplejerske der skal bruge tid på det, men ammerådgivere.

Jeg mener samfundet har en stor del af ansvaret for at hver 3 nyfødt faktisk sulter, vores regering har valgt at spare på et så uhensigtsmæssigt sted som i barselsdagene på hospitalet og det får de lov at bøde for nu på den måde at hver 3 kvinde der har født bliver indlagt igen fordi baby ikke får nok at spise  det forudså jeg allerede dengang forslaget kom på banen det behøver man ikke være vismand for at kunne have forudset, men politikerne kunne have spurgt de fødende kvinder hvad de mente de kunne undvære på hospitalerne, da det jo rent faktisk er dem der sidder i situationen.

Så ja jeg mener samfundet bærer en del af skylden

Jeg er enig i at der er en masse usikkerhed når man sidder som ny mor og en masse spørgsmål melder sig. Men jeg mener godt at, hvis man får at vide hvad man skal være opmærksom på når man kommer hjem, og hvad man kan gøre alternativt hvis amningen ikke kommer igang, og så ellers ved hvor man skal henvende sig hvis der bliver spørgsmål eller problemer, så kan man godt være hjemme. (Amningen kom først igang her efter en uge, så vi havde en masse bøvl med at give fra kop og sådan, så kender alt til frustrationerne med et barn der ikke får nok)

Jeg fik bestemt al den hjælp jeg havde brug for og mere til, faktisk synes jeg på et tidspunkt, at jeg fik for meget, og gerne selv vil forsøge mig frem. Jeg har intet problem med at blive sendt tidligt hjem næste gang, for er ikke i tvivl om, hvordan man skal gøre og er sikker på, at det kan jeg sagtens klare. Dem som bliver sendt hjem blot få timer efter fødsel er jo fleregangsfødende, og ved jo derfor en masse om, hvordan man passer sådan en lille størrelse. Jeg gider i i hvert fald ikke blive længere, hvis jeg kan få lov at komme hjem. Vi var på sygehuset alt for længe første gang, hvis I spørger mig.

sus82 skriver:

og bad du selv om det?? Jeg sad lige og så go´morgen danmark. Der var en mor som ikke følte at hun havde fået nok hjælp ift. amning efter fødslen. Jeg synes det blev lagt ud som om at det var sygehusets skyld at de ikke havde opdaget at drengen ikke fik nok, men så er det jeg tænker - hvis man ikke beder om hjælp, så kan man da ikke forvente at få det.  Vi fik masser af hjælp fordi vi spurgte efter det, fordi det er vores ansvar som forældre at opsøge den hjælp vi har brug for.  Jeg synes der er en kedelig tendens i samfundet om at det offentlige skal tage ansvaret for  alting - eller er det bare mig??

 Hvad mener I om det?

NEJ...

Det var midt i al deres strejkeri, den gang...

Syntes vi fik en lorte behandling, ingen råd og ingen hjælp.

Fik pks pga han lå i tværleje. De glemte at fjerne karteter og der gik næsten 10 timer førend jeg fik hjælp til at komme ud af sengen.

De prøved efter 2-3 dage at sende os videre til patient hotel, men sagde det var jeg slet ikke klar til. Mælk var ikke løbet til og de gav ham ofte sukkervand fordi de mente han havde smerter.

De vejed ham heller ikke inden vi skulle hjem, fik en dvd med hvordan han skulle bades og så var det ud.

Da sp kom efter 14 dage havde han blot taget små 50 g på.