Fik du hjælp nok?

Jeg synes jeg fik den hjælp jeg havde brug for, det var ingen sure miner over hovedet, der var 3 sygeplejersker som var helt fantastiske til at hjælpe mig i gang med amningen, dog var der en natsygeplejerske som jeg bestemt ikke brød mig om. hun havde en meget nedladende tone over for mig og kæresten sådan "kan i virkelig ikke selv finde ud af det" agtigt.

men de andre var jeg super glade for. og var på sygehuset i 4 dage, så var jeg ved at få pip af at være der.

Jeg synes egentlig at vi fik rimelig meget hjælp - og det er måske også lidt svært at se sådan lige umiddelbart, om et barn har rigtig fat når det sutter? Til gengæld var der ingen der opdagede at min datter havde gulsot, det var noge sundhedsplejersken gjorde os opmærksom på 10 dage efter fødslen.

Da vi kom hjem brugte jeg 24-timers nummeret MEGET, fordi min datter ligesom eksemplet i morgen tv sov hele tiden og havde svært ved at holde sig vågen under amning. Og det var også først dér at jeg fik nogle "regler" for at der højst måtte gå 3 timer mellem hver amning og nogle tips til at få hende til at holde sig vågen.

Det jeg kunne tænke mig, var at der var lidt større spænd i den tid man har på barselsgangen/patienthotellet efter fødslen. Både min kæreste og jeg følte os SÅ usikre og gjorde flere gange opmærksom på det, personalet var søde, men alligevel skulle vi hjem. Ikke noget med at få lov til at blive en halv dag ekstra.

Og så undrer det mig, at der ikke er nogle helt klare retningslinjer, en slags køreplan, for, hvordan mødre (og fædre) skal instrueres. Eller at man i det mindste laver en brochure, hvor de sådanne nogle ting netop står nævnt - den man får pt. handler jo mest om sutteteknik...

112233 skriver:

Et eller andet sted er det vel fordi at folk har det sådan i dag at man ikke selv skal tage ansvar for sine "ting".... herunder også børn...

Lyder måske hårdt, men jeg syntes godt nok der mangle noget vilje og gennemslagskraft ved forældre i dag.. og at de tager deres ansvar til sig i stedet for at lægge det ud på andre....

Ingen tvivl om at nogen skal have mere hjælp end andre men man kan vel ikke forvente at sygeplejerskerne (med deres travle hverdag), kan stå til ansvar for at en mors amning ikke kommer op at køre...
Altså så må moderen jo tage fat i sygeplejersken og spørge og ikke bare sidde og vente til de kommer og så eller skyde skylden på dem...

Kvinder, lev op til jeres ansvar... det samme gælder mændene!!

Da jeg også lie sidder med et sovende bæst på armen, erklærer jeg mig lige enig her

Minder om noget jeg selv ville ha' skrevet

Jeg fik én ting af vide af jordemoren, og en anden af sp'en.. Jordemoren sagde at hun skulle have ordentlig fat, og et godt stykke af brystvorten i munden, og min sp sagde at hun kun lige og lige skulle have den ind.

 Da sp'en kom til sit andet besøg, fik jeg af vide, at hun ikke skulle spise færdig ved det ene bryst (og få den gode mættende tykke mælk), men at jeg skulle skifte over midt i amningen, selvom hun lå og spiste fint  Jeg skiftede selvfølgelig ikke midt i amingen, det kunne jeg virkelig ikke se nogen som helst grund til!

Jeg har flere gange tænkt, at hvis jeg ikke havde prøvet det én gang før, jamen så havde jeg ikke ammet meget mere end en uge, fordi jeg blev så forvirret...

Så fik jeg af vide, at jeg ammede for tit, selvom jeg kun lagde hende til, når hun selv gav lyd.. Desuden fandt jeg hurtigt ud af, hvornår det ikke var sult, for så suttede hun bare ikke, så nemt var det.. Men alligevel fik jeg af vide, at jeg gjorde det for tit, dvs omkring hver anden time, så jeg skulle trække hende.. Det gjorde at vi skiftede over til flaske, for jeg kunne ikke bære at høre hende græde, når jeg ikke vidste om hun havde spist  20 ml sidst, eller 120.. Desuden følte jeg, at faktisk ikke havde nok (det sagde jeg også til sp'en) - hvilket ikke blev gjort bedre af, at jeg fik af vide, at jeg ikke måtte  lægge hende til, og derved stimulere produktionen.. Så da hun var omkring 5 uger, gik det kun ned af bakke.

Så selvom mine egne erfaringer gjorde, at det kom rigtigt godt igang, så havde jeg ikke erfaring nok (ammede kun min store pige i 3 uger) til at gå imod, da mine egne instinkter sagde at jeg skulle.. Så min yngste ammede jeg kun i 2 mdr

Der ligger selvfølgelig en masse andre ting i det, vi har haft en hård opstart, men det ændrer ikke på, at jeg har fået en temmelig lunken rådgivning ang den amning der..

 Så kan man sige hvad man vil, men jeg gjorde kun, hvad jeg blev bedt om at gøre.. Idag kan jeg se, at mange har en krise omkring de 5 uger, fordi brysterne ikke er spændte længere, samtidig med at de måske har et appetitspring, og havde jeg bare fået det af vide/vidst det dengang, istedet for at få af vide, at hun derimod spiste for tit..  

Ærlig talt, så har jeg ikke det mindste imod at hun får flaske idag, og dermed ikke er 100% afhængig af mig.. Jeg ved hvad hun har fået at spise, og det er jeg tryg ved.. Men er da irriterende at vide, at det kunne have været undgået, med den viden jeg har idag..

Vi var der nogle dage efter fordi vores søn ikke ville spise af bryst og vi prøvede bare alt og med hjælp af sygeplejskerne men desværre måtte vi indse han ikke kunne få tunge på geled så tog vi til flasken

men de var rigtig dyge til af hjælpe ellers spør man jo bare

Tjaa jeg ved ikke rigtig om jeg synes vi fik den hjælp vi skulle. Min kæreste og jeg hjalp bare hinanden så godt vi kunne, og gjorde tingene som vi troede de skulle gøres. Og jeg synes det hele er gået godt, men amningen kørte bare ikke. Vi var på barsel gangen fra fredag til søndag.

Vi skulle trykke alarm hver gang man skulle spørge om noget, og det kunne jeg faktisk ikke lide, fordi de havde så skide travlt. Men det er altså også svært at få amningen til at fungere, når mælken ikke er løbet til synes jeg, min mælk kom førdt da jeg kom hjem.

Jeg ved ikke rigtig om man kan sige at kvinder "i skal selv tage ansvar", fordi personalet har altså ikke altid tid til at hjælpe. Min veninde arbejder på Riget og jeg fødte på Hvidovre, og hun siger der er virkelig meget forskel, på Riget går de meget op i amning og at folk føler jeg trykke.

Min Sp kom heldigvis hurtig efter vi kom hjem, så hun kunne hjælpe med amning. Så nu kører det bare

Egentlig enig. Det er ikke en sygdom at få børn, om man må kontakte sin sp hvis man er i tvivl om hvorvidt barnet trivedes. Jeg syntes at det er fornuftigt at man skal udskrives i løbet af relativ kort tid efter fødslen, hvis ellers fødslen er forløbet roligt. Til gengæld syntes jeg så at man skal ansætte flere sp'er, så man kan få flere hjemmebesøg i dagene efter fødslen. På den måde ville man også undgå flere af de indlæggelser, som man har set de sidste år.

Jeg synes jeg har fået masser af hjælp begge gange. Men jeg har også været så heldig at mælken bare løb til, og drengene suttede fint, der har hverken været sår eller betændelse, så ingen opstartsproblemer at all...

Også ved anden fødsel fik jeg lov at overnatte på hospitalet, så blev ikke sendt hjem lige efter. Det var rigtig dejligt! Og min sp kom efter en uges tid og mange gange herefter, så følte mig aldrig forsømt. Først efter 2-3 mdr havde jeg ammeproblemer her anden gang, men det var både sp og egen læge super opmærksomme på, så har fået meget hjælp - og er først ved at blive afsluttet af sp og børnelæge (som vi blev sendt videre til pga spiseprobs) nu hvor han er blevet et år, og spiser almindelig mad.

Jeg synes man som første gangs fødende, får rigeligt med hjælp - men fordi man er anden eller mere gangs fødende, betyder det ikke at man er ekspert i amning eller andet.

Børn er meget forskellige og, som i mit eget tilfælde, måtte jeg opgive amning med min første, da han suttede forkert.

Her anden gang, 9 år efter, havde jeg i princippet kun et par timers vejledning fra personlaet på fødestedet, til at få amning op at køre - jeg havde kun en 'fiasko' oplevelse ang. amning med min første, så hvordan skal jeg vide om hun tager ordentligt fat mm., hvis ikke jeg får hjælp til det?

I mit tilfælde var vi så heldige, at vi skulle ligge til observation i 48 timer, hvis ikke var min amning nok gået i stå! Min mælk faldt ikke til, vi måtte supplere op med erstatning om natten og hun lå konstant til brystet i dagtimerne. Det viste sig så, som en af de rare sygeplejersker påpegede: Der kommer jo ikke noget mad ud, hun er jo sulten.

Så jeg måtte i gang med at pumpe og stimulere brystet hver 3 time 15. minutter ved hvert bryst i 1½ dag, for at få produceret noget mad til min lille pige.

Havde jeg som anden gangs fødende, ikke ligget til observation i de 48 timer og fået god vejledning mm., havde jeg nok ikke ammet min datter den dag i dag, da jeg, for det første - ikke har amme erfaring fra før, samt jeg ikke ved hvad det er jeg skal se efter - rigtigt og forkert!

Hertil vil jeg tilføje, at jeg ikke har set Go' Morgen DK!
Men synes jeg fik rigtig god vejledning, men havde ikke fået den vejledning som anden ganga fødende, hvis ikke vi skulle være på fødestedet i 48 timer.

Sygeplejerskerne skal ikke have det fulde ansvar, men de er der jo sådan set for at rådgive og vejlede om de ting, vi ikke selv er eksperter i.

Min eneste kritik er, at man bliver 'smidt' så hurtigt hjem, hvis ikke man er første gangs fødende!

Liva kom til verden 5 uger for tidligt og vi var derfor indlagt de 2 første uger af hendes liv...
Jeg hadede at være på sygehuset, men kan faktisk nu se at det har været en kæmpe hjælp for os. Vi fik jo hjælp til alt og havde hele tiden en sygeplejerske ved hånden, som kunne hjælpe eller komme med gode råd... om det så drejede sig om badning, madning eller andet.
Og ja, selvom ikke alle sygeplejerskerne var lige gode så synes jeg vi fik en masse god hjælp!