Jeg er rædselsslagen for nåle, så det tog mig laaaang tid at blive rolig nok til at lægen kunne lægge den i min ryg. Jeg var SÅ bange og min mand holdt mig i hænderne mens jeg råbte: Jeg tør ikke, jeg tør ikke, jeg tør ikke i MEGET lang tid... og så sagde lægen.. sid stille ellers risikerer du at blive lam, jeg sad musestille og så gjorde det slet ikke ondt og har aldrig fortrudt at have fået den. Der havde jeg haft veer fra mandag kl. 10 om formiddagen og her var vi nået til onsdag om morgenen/middag... havde lukkede øjne det meste af tiden, så det er lidt fuzzy for mig at sige 
.. og så tog jeg mig selv i da den så virkede at sige til jordemoderen og min mand.. at jeg ikke kunne bevæge/mærke mine ben 
Dét var jo absolut ikke det mest velvalgte tidspunkt, men syntes bare det var sjovt at benene føltes lige som, når man har været til tandlæge og ens mund er fuldstændig bedøvet Kunne godt se på deres ansigtsudtryk at de ikke helt var dér hvor jeg var 
og så sov jeg i tre stive timer... årh det var skønt 
Min mand oplevede under lige den situation at være tæt på at besvime, fordi det var SÅ intenst at skulle holde mig, støtte mig med sine fødder, holde mig i hænderne og se mig i øjnene, mens jeg i grunden skabte mig pænt meget (imho) og jeg undskyldte og takkede også for fint arbejde og god service bagefter. Syntes det var på sin plads 
Kan grine af det nu, men lige dér var det knapt så sjovt. Men hvilken lettelse og jeg mærkede ikke stikket.. og det lykkedes første gang
For mit vedkommende var det det allersidste jeg havde lyst til under fødslen, men da jeg blev tilbudt det og manden forklarede at det ville være godt for mig og at jeg blev nødt til at få den så jeg kunne holde til resten af fødslen så var det en ok nem beslutning. Jeg fik morfin tirsdag morgen, det havde jeg heller ikke øverst på listen, ej heller akupunktur, som overhovedet ikke virkede for mig. Nej hvor syntes jeg det var skrækkeligt.. men alt i alt, jeg fik nåle over hele linjen.. også i håndleddet og det røg endda ud da jeg skulle presse sidste gang, så blodet flød ned af min arm og ned over sengen - og fordi det hele var så konfust og intenst lige før Elias kom helt ud begyndte jeg at råbe jeg ikke ville dø og det åndssvage var jo at det vidste jeg godt jeg ikke gjorde i mit hoved, men jeg havde bare behov for at råbe det... ha ha ha ej sikke et cirkus men hvor er det herligt at tænke tilbage på nu efter et år og en måned 
Anmeld
