Skouboe skriver:
Jeg er ikke tilhænger at godnat og sov godt metoden og ingen af mine børn har grædt sig selv i søvn.
Når det så er sagt, mener jeg at man gør sit barn en tjeneste ved at lære det at falde i søvn selv og i sin egen seng. Jeg sover dårligt med et barn i sengen og mine unger sover heller ikke ordentligt, for slet ikke at snakke om at jeg sætter pris på at jeg kan ligge og snakke, kramme osv. med min mand uden at have et barn liggende i midten. Det kan godt være at jeg er mor, men jeg er også kone, og mig selv, og der skal være plads til alle versioner af mig...
Mine unger er velkomne i sengen, hvis de er syge, kede af det, eller på anden måde har behov, ligesom vi som regel henter dem ind i sengen om morgenen i de weekender, hvor vi har tid til at ligge og gasse os.
Ellers sover de i deres egne senge på deres egne værelser og det trives vi alle med.
Jeg synes personligt det er synd, når man går i gang med at lære sit 1 eller 2 årige barn at det pludseligt ikke må sove i midten længere. Enten fordi far og mor har brug for fred, eller man har fundet en kæreste eller man synes de er for store til at sove sammen med mor. Det har de meget svært ved at forstå.
Jeg elsker at ligge og kramme og hygge med ungerne i sengen og har også indimellem lyst til at hente den ind og kramme dem, men det er mit behov, ikke deres og se sover bedst i deres egne senge, så må jeg undvære.
Jeg er helt enig. 
