at sove selv eller i forældres seng?!?

Mumto3 skriver:

Der er masser af eksperter ude over den sp der siger at det er usundt for børn at græde sig selv i søvn (b.a. hjerneforskere kan dirkte se en forskel i hjerneudvikling hos børn der får lov til at græde (etremt) meget)

men der er også ekspert der siger det modsatte, f.eks. forfatterene af bogen Godnat og sov godt

ja nemlig, der er sikkert flere meninger fra kloge mennesker, men har bare ikke hørrt det så tydeligt før a det direkte var sundt for barnet a sove med sine forældre.

Det gjorde mit persolige perspektiv større og min holdning ændret. Nok ikke til a han skal sove hos os fra start til slut hver nat, men han er velkommen hvis han giver udtryk for at have brug for os.

louiseandersen85 skriver:

lige mine ord, det er nemligt en dejlig 'nyhed'.

Nyhed for mig og mine 'åndsvage' principper  

Eva. skriver:

Jeg læste for nylig at mange forældre faktisk afviser deres børn om natten når de har brug for denne nærhed og tryghed..jeg synes det er lidt trist. Børn er i forvejen ikke meget sammen med deres forældre i hverdagene og de kommer jo ikke ind for at genere børnene.

Mine børn sover ved mig så længe de har lyst til det..det fungerer her og vi har haft mange mange hyggelige morgener og aftener.. og aldrig har jeg haft natterenderi, gråd eller andet uro..

lillespurv20 skriver:

Ej, er der virkelig nogen der gør det Det er godt nok sørgeligt synes jeg!

Her har det også givet meget mere ro efter hun får lov at sove i min seng og det giver mig mere søvn, nu hvor hun ikke sover igennem om natten, for man skal ikke frem og tilbage mellem sengene

Jeg synes jo bare det falder mig helt naturligt at have børnene tæt på, men det handler jo klart om hvordan man er som mor og hvordan man vil være og ikke mindst om hvordan børnene er... lige nu er det dog af nød, da vi kun har et værelse at sove i, så drengene har ikke et valg...

Jeg er ikke tilhænger at godnat og sov godt metoden og ingen af mine børn har grædt sig selv i søvn.

Når det så er sagt, mener jeg at man gør sit barn en tjeneste ved at lære det at falde i søvn selv og i sin egen seng. Jeg sover dårligt med et barn i sengen og mine unger sover heller ikke ordentligt, for slet ikke at snakke om at jeg sætter pris på at jeg kan ligge og snakke, kramme osv. med min mand uden at have et barn liggende i midten. Det kan godt være at jeg er mor, men jeg er også kone, og mig selv, og der skal være plads til alle versioner af mig...

Mine unger er velkomne i sengen, hvis de er syge, kede af det, eller på anden måde har behov, ligesom vi som regel henter dem ind i sengen om morgenen i de weekender, hvor vi har tid til at ligge og gasse os.

Ellers sover de i deres egne senge på deres egne værelser og det trives vi alle med.

Jeg synes personligt det er synd, når man går i gang med at lære sit 1 eller 2 årige barn at det pludseligt ikke må sove i midten længere. Enten fordi far og mor har brug for fred, eller man har fundet en kæreste eller man synes de er for store til at sove  sammen med mor. Det har de meget svært ved at forstå.

Jeg elsker at ligge og kramme og hygge med ungerne i sengen og har også indimellem lyst til at hente den ind og kramme dem, men det er mit behov, ikke deres og se sover bedst i deres egne senge, så må jeg undvære.

Skouboe skriver:

Jeg er ikke tilhænger at godnat og sov godt metoden og ingen af mine børn har grædt sig selv i søvn.

Når det så er sagt, mener jeg at man gør sit barn en tjeneste ved at lære det at falde i søvn selv og i sin egen seng. Jeg sover dårligt med et barn i sengen og mine unger sover heller ikke ordentligt, for slet ikke at snakke om at jeg sætter pris på at jeg kan ligge og snakke, kramme osv. med min mand uden at have et barn liggende i midten. Det kan godt være at jeg er mor, men jeg er også kone, og mig selv, og der skal være plads til alle versioner af mig...

Mine unger er velkomne i sengen, hvis de er syge, kede af det, eller på anden måde har behov, ligesom vi som regel henter dem ind i sengen om morgenen i de weekender, hvor vi har tid til at ligge og gasse os.

Ellers sover de i deres egne senge på deres egne værelser og det trives vi alle med.

Jeg synes personligt det er synd, når man går i gang med at lære sit 1 eller 2 årige barn at det pludseligt ikke må sove i midten længere. Enten fordi far og mor har brug for fred, eller man har fundet en kæreste eller man synes de er for store til at sove  sammen med mor. Det har de meget svært ved at forstå.

Jeg elsker at ligge og kramme og hygge med ungerne i sengen og har også indimellem lyst til at hente den ind og kramme dem, men det er mit behov, ikke deres og se sover bedst i deres egne senge, så må jeg undvære.

Der er altså noget midt mellem at have et barn på værelse og i midten og falde i søvn med det...her hos os har vi en familieseng, lige nu er det kun to af ungerne der sover her, men de puttes hver for sig, så de kan sagtens falde i søvn alene...andre gange puttes de sammen og snakker og hygger og griner inden de skal sove...jeg har ikek børn i midten, de sover i hver deres seng og jeg føler mig bestemt ikek mindre som  Eva bare fordi der ikke er en mur mellem mig og børnene og natten.

Synes bare du stiller det meget firkantet op....men er det fordi du er mor om dagen og dig selv når de sover eller? for så giver dine udtalelser mening...jeg kan bare ikke helt overføre dem til mig..

Eva. skriver:

Der er altså noget midt mellem at have et barn på værelse og i midten og falde i søvn med det...her hos os har vi en familieseng, lige nu er det kun to af ungerne der sover her, men de puttes hver for sig, så de kan sagtens falde i søvn alene...andre gange puttes de sammen og snakker og hygger og griner inden de skal sove...jeg har ikek børn i midten, de sover i hver deres seng og jeg føler mig bestemt ikek mindre som  Eva bare fordi der ikke er en mur mellem mig og børnene og natten.

Synes bare du stiller det meget firkantet op....men er det fordi du er mor om dagen og dig selv når de sover eller? for så giver dine udtalelser mening...jeg kan bare ikke helt overføre dem til mig..

Mine holdninger er helt sikkert præget af at jeg har gået hjemme på barsel i snart 2½ år og de sidste 5½ måned har haft et sygt barn der næsten ikke spiser eller sover i mere end 45 minutter ad gangen - døgnet rundt, så i alle de timer ungerne er vågne er der ingen mulighed af nogen art for at være mig selv - der er jeg 120% mor...

Jeg sætter pris på at have et par timer for mig selv/sammen med min mand når ungerne er puttet, og jeg sætter HELT sikkert pris på at min seng tilhører min mand og jeg.

Forskellen er måske at jeg aldrig har været enlig mor?

Må jeg spørge hvad du gør når du har en kæreste, når ungerne er vant til at sove hos dig? Du behøver ikke at svare, jeg er bare nysgerrig

Oscar har altid sovet i sin vugge og gør det stadig .. Tror ca han har sovet i mellem os 4 gange på to måneder

Han kan bedst lide at sove i sin egen seng , så vågner han heller ikke så meget

Skouboe skriver:

Mine holdninger er helt sikkert præget af at jeg har gået hjemme på barsel i snart 2½ år og de sidste 5½ måned har haft et sygt barn der næsten ikke spiser eller sover i mere end 45 minutter ad gangen - døgnet rundt, så i alle de timer ungerne er vågne er der ingen mulighed af nogen art for at være mig selv - der er jeg 120% mor...

Jeg sætter pris på at have et par timer for mig selv/sammen med min mand når ungerne er puttet, og jeg sætter HELT sikkert pris på at min seng tilhører min mand og jeg.

Forskellen er måske at jeg aldrig har været enlig mor?

Må jeg spørge hvad du gør når du har en kæreste, når ungerne er vant til at sove hos dig? Du behøver ikke at svare, jeg er bare nysgerrig

Nu har jeg været alene i 4 år og jeg er også på hele tiden, så kender den virkelig godt...puha...og ikke mindst med en teenger der sover senere end jeg gør eller samtidig...men tror bare de er en integreret del, føler mig ikke som sådan begrænset eller hvad man kan sige..har haft den lille med mange dage i skole og til eksamen endda.. Blev alene da min ældste var under et år, blev mor lige da jeg var blevet 22 år, så tror det jeg fik ham så tidligt og har haft børn i så mange år har gjort at de bare er en del af mit liv...ikke opdelt..

Når jeg har datet har jeg gjort det de weekender de små ikke var her eller også har de besøgt mig når drengene sov...har ikke haft en seriøs kæreste...og jeg har ikke haft dem sovende, det er mit hjem og jeg lever med min familie her, så han må sove hjemme...og så har mine børn ikke været præsenteret for nogen kæreste...jeg har vidst også fuldt program med studie og 3 unger.. en kæreste skal vel ikke være en mand bor med...jeg har i hvert fald ikke brug for det, lever så skønt alene, så jeg tager det bedste af de to verdener, men indtil videre har der ikke været plads, lyst eller energi til en mand i mit liv.

Og får jeg en en dag....så er der da rigeligt plads i sengen... eller også er de rykket ud før jeg rykker en ind i mit liv på så alvorligt et plan at han skal sove her...

Skouboe skriver:

Jeg er ikke tilhænger at godnat og sov godt metoden og ingen af mine børn har grædt sig selv i søvn.

Når det så er sagt, mener jeg at man gør sit barn en tjeneste ved at lære det at falde i søvn selv og i sin egen seng. Jeg sover dårligt med et barn i sengen og mine unger sover heller ikke ordentligt, for slet ikke at snakke om at jeg sætter pris på at jeg kan ligge og snakke, kramme osv. med min mand uden at have et barn liggende i midten. Det kan godt være at jeg er mor, men jeg er også kone, og mig selv, og der skal være plads til alle versioner af mig...

Mine unger er velkomne i sengen, hvis de er syge, kede af det, eller på anden måde har behov, ligesom vi som regel henter dem ind i sengen om morgenen i de weekender, hvor vi har tid til at ligge og gasse os.

Ellers sover de i deres egne senge på deres egne værelser og det trives vi alle med.

Jeg synes personligt det er synd, når man går i gang med at lære sit 1 eller 2 årige barn at det pludseligt ikke må sove i midten længere. Enten fordi far og mor har brug for fred, eller man har fundet en kæreste eller man synes de er for store til at sove  sammen med mor. Det har de meget svært ved at forstå.

Jeg elsker at ligge og kramme og hygge med ungerne i sengen og har også indimellem lyst til at hente den ind og kramme dem, men det er mit behov, ikke deres og se sover bedst i deres egne senge, så må jeg undvære.

Vi har da talt om, det samme herhjemme.. Vi vil da gerne have vores børn ind og putte, men vi skal også være kærester selvom vi har børn, vi skal have en samliv og kunne putte os, UDEN børn, såvel at vores børn skal putte sammen med os, som vores hunde gør det  VI kommer ofte til at ligge 2-3 børn, far, mor og 2 hunde  Men hyggeligt bliver det, men hundene bliver OGSÅ rykket ud af sengen når vi har brug for tid til messagen, putning, samliv eller andet!

Og det er svært at sige med sikkerhed, da vi ikhar har børnene her nu, MEN - vi taler meget om sovesituationerne herhjemme.. Og JEG har herhjemme, nok det største behov - for mit barn ligger i mit soveværelse, hvad enten det er i egen seng eller min seng, men mit behov bliver nok at det er sådan det 1 - 2 år, da det er mit behov og min tryghed, men men - mor og far skal stadig være kærester, og dén pointe kan jeg bestemt godt lide, at andre også har