Tanja84 skriver:
Jeg forstår dig 100 %, og synes absolut ikke du overreagerer. Min familie har også altid været storrygere. Da jeg blev gravid forklarede jeg mine forældre, at hvis og når jeg kom på besøg med Emma, så ville jeg foretrække at der blev røget i et andet rum, og helst udenfor. For jeg ønsker på ingen måde at udsætte mit barn for passiv rygning.
Ligesom dig sagde jeg, at hvis ikke de kunne respekterer min holdning overfor dette, så ville det desværre resulterer i enten ingen besøg hos dem, eller så i hvert fald kun meget korte besøg. Mine forældre havde heldigvis fuld forståelse, og der bliver slet ikke røget indenfor i timerne op til vi kommer, samt mens vi er der.
Jeg er naturligvis enig i man ikke kan bestemme over hvad folk skal i deres eget hjem, men omvendt så synes jeg du er i din fulde ret til at have din holdning, og den burde de altså respekterer og derved tage hensyn til deres barnebarn, og ja ellers så må de tage konsekvenserne af det.
Håber virkelig for jer, at din svigerfamilie efter nærmere omtanke godt kan forstå hvad du mener, og forstå det naturligvis ikke er personligt ment, men det blot er af hensyn til deres barnebarn.
Tusinde tak for dit svar. Jeg er rigtig glad for at høre, at jeg ikke er helt gal på den. Jeg har tidliger haft sammenstød med både mormoren og min svigermor. Sidst måtte jeg pænt undskylde over for min svigermor, for ellers var hun aldrig selv kommet til mig. Min undskyldning var ikke engang berettiget og det burde være hende, som var kommet til mig. Men efter min mening er hun slet ikke voksen nok til at tage ansvar for hendes egen opførsel.
Denne gang VIL jeg absolut ikke undskylde. Jeg skriver stadig pænt til hende på mobilen og hun svare da også tilbage. Men havde jeg ikke skrevet den første bedsked og sagt tak for julegaverne, så tror jeg ikke jeg havde hørt fra dem.
Min kæreste er ikke hjemme og har ikke oplevet disse episoder med dem. Derfor har jeg jo også følt, at det burde være mig, som tog snakken med dem denne gang. Min kæreste er udsendt til Afghanistan, men kommer heldigvis snart hjem. Når han kommer hjem bliver vi nødt til at snakke med dem igen. Og denne gang skal de lytte og høre hvad vores grænser er hvad angår Alexander og hvorfor vi har det sådan. Jeg ønsker selvfølgelig, at han kan komme hjem til dem, da de jo elsker ham højere end alt andet. De er på andre områder vildt dejlige mennesker, men er meget egoistiske hvad angår rygning. Hvis de derefter stadig ikke acceptere rygningen udenfor, ja så kommer Alexander ikke op til dem. Så må de vide at alle fremtide besøg sker hos os og ikke hjemme hos dem.
Men hvor er det bare trælst at det skal ende sådan og det håber jeg virkelig ikke på at det gør. Håber hun indser hvor dårligt hun opførte sig overfor mig og siger undskyld.
Jeg tænker meget over det og særligt nu hvor min kæreste ikke er hjemme.