Læste en gang et sted, at barnet sover igennem, hvis det sover 5 timer i streg - sådan vil jeg nu ikke mene det. Jeg har selv haft den holdning, at når Alexander har kunne sove fra ca. kl. 20 til næste morgen uden amning/ spisning, ja så har han sovet igennem.
Alexander sov først fuldt igennem, da han var knap 5 mdr. gammel. Da sov han fra ca. kl. 19.30 - 6.00.
Inden da vågnede han rigtig mange gange om natten. Hans nattesøvn var blot blevet dårligere og dårligere siden han var ca. 2 mdr gammel. Da han var godt 4 1/2 mdr, fik jeg nok af afbrudt nattesøvn og efter råd fra Sp, flyttede jeg ham ind på sit eget værelse. Samme nat begyndte jeg med et MEGET FAST putteritual og nedtrapning på amningen - Og det virkede. Mindre end 14 dage efter sov Alexander igennem uden amninge/ spisning.
I dag er han 7 mdr gammel og sover ca. fra kl. 18.30 - 7.00.
Grundet mit meget faste og rutinemæssige putteritual, har jeg nu ingen problemer med at få Alexander til at falde i søvn andre steder som fx hjemme hos familie og venner, og jeg har endda ingen rejseseng til ham. Hos andre bliver han lagt til at sove i en helt normal størrelse seng uden nogen form for gråd, skrig eller anden brok. Og det kan jeg helt sikkert takke den faste putterutine for.
Anmeld