chrissa skriver:
Efter endelig at blive gravid med vores ønske barn
I December 2009 fødte jeg vores lille pige i uge 20. Vandet gik pludselig d. 28 november og vi blev indlagt, der var ingen vand tilbage og hun var alt for lille til at kunne overleve sagde de til os
Jeg skulle føde hende uden håb om andet end at vi mistede hende.
Nu er der gået et år og jeg er gravid igen i uge 9+1 og det er vi selvfølgelig lykkelige over
, men må ærlig indrømme at jeg er skide bange for at det vil gå på samme måde igen, da vi ikke ved hvad der gik galt.
Vores pige var perfekt og fejlede intet fik vi af vide efter obduktion og de kunne heller ikke sige at der var noget galt med mig. Så det er forfærdelig at være gravid og samtidig så bange når man ikke ved hvad der gik galt.
Hvis nogle har prøvet det samme hvor vandet gik så tidligt uden årsag må i gerne skrive, og især hvis i er blevet gravide bagefter hvor det er gået godt
Hilsen den bekymrede.

Først et stort trøsteknus.
Jeg kan godt forstå, at du er nervøs og angst for at det skal gå galt igen, men der er ikke så meget andet end at vente og se hvad der sker, og så passe ekstra godt på dig selv.
Hvorfor sker den slags...ja det er ikke til at vide, men det sker altså.
Der kan have været en svaghed i fosterhinden et sted, og efterhånden som barnets tyngde og størrelse har udvidet fosterhinden, så er den altså bare lige pludseligt revnet, lidt ligesom en ballon, der kan sprænge uden påviselig årsag, når man puster den op. Eller når ellers sunde og raske mennesker pludselig får en hjerneblødning, hvor det bagefter påvises at der var en arterie i hjernen, der var ekstra tynd et enkelt lille sted.
Muligheden for at det sker 2 gange hos samme mor, vil derfor være minimal.
Så nyd din graviditet, lad være med at pylre, men bevar optimismen og glæden, samt troen på at alt går godt.

De kærligste hilsener
Sussie
Anmeld