Råbte i af jordemoderen?

Nej, slet ikke. På et tidspunkt forsøgt hun at massere min ryg under en ve og det var ret ubehageligt så jeg daskede stille hendes hånd væk, men ellers snakkede jeg faktisk ikke med hende eller nogen under fødslen. Det var jo en hjemmefødsel, så jeg var alene i den ene stue med min kæreste under det meste af forløbet, og blev så chekket en gang imellem. Men jeg råbte og stønnede højt under de sidste veer fordi det gav mig styrke, og brøøølede under presseveerne.

Min mor var lidt nervøs for om jeg ville hidse mig op fordi jordmoderen gentagne gange under de rigtigt grumme veer sagde "Sååådan - trææææk vejret ind... og pust uuuuuud gennem skeden" Men jeg registrerede det overhovedet ikke...

jeg havde faktisk forberedt en heeeel tale af onde ord (alle dem jeg nu kan finde frem)... fordi jeg troede det var noget man bare skulle (kunne lige så godt udnytte situationen, og få fyret hele smøren af et sted hvor det er "okay).

Hmmm... min fødsel varede fra første ve 14 timer, og fik intet sagt. Jeg havde intet behov for hverken at skrige eller skælde ud. Dog blev jeg sur på min søn nr. 2 som tog et kvarter ekstra om at komme ud. Pludselig ville jeg ikke have flere børn, og han var iøvrigt også en møgunge... men det var hvad jeg fik sagt den dag

Malene84 skriver:

jeg havde faktisk forberedt en heeeel tale af onde ord (alle dem jeg nu kan finde frem)... fordi jeg troede det var noget man bare skulle (kunne lige så godt udnytte situationen, og få fyret hele smøren af et sted hvor det er "okay).

Hmmm... min fødsel varede fra første ve 14 timer, og fik intet sagt. Jeg havde intet behov for hverken at skrige eller skælde ud. Dog blev jeg sur på min søn nr. 2 som tog et kvarter ekstra om at komme ud. Pludselig ville jeg ikke have flere børn, og han var iøvrigt også en møgunge... men det var hvad jeg fik sagt den dag

Suuuk, jeg synes nu ellers han er vældigt skøn, ham Villads

nej råbte ik(; men slog hende over fingerne(; stakkels jm

Altså jeg havde lyst til at rive hovedet af alle i lokalet der ikke havde veer. Hvilket var .. ja alle.

Men jeg sagde ikke noget til nogen.
Jeg trampede bare rundt som en syg and. -Det har sikkert set mægtigt ud.

-Et kort sekund fik jeg lige overskud til at kigge på min veninde og udbryde: eejj Jeg har sgu da en top mage til din.

Carina1977 skriver:

Sidder lige og ser de unge mødre, og kom til at tænke på, hvor mange herinde, der egentlig råbte af den stakkels jordemoder?

 

Jeg råbte faktisk ikke af nogen, hverken af jordemoderen eller min søns far. Faktisk ville jeg helst bare have at der ikke var nogen der snakkede til mig. jeg tacklede smerterne bedst ved at lukke mig inde i mig selv, og derved lukke af for alt andet. jeg råbte ikke af nogen, jeg skreg ikke, jeg var bare stille.

Og ja sådan var det faktisk....de var faktisk lidt imponeret over mig.

 

men gu gjorde det da ondt  men fandt hurtigt ud af, hvilken måde der virkede bedst for mig.

Ikke en eneste gang

Jeg snakkede fint med dem under hele forløbet, så der var ikke rigtigt noget

Jeg kan ikke huske om jeg har råbt at mine jordemødre, men jeg har i hvert fald råbt og skreget af mine børns far, da jeg bare synes han var MEGA træls. Stod og heppede på mig og jeg tænkte bare årrrh så luk dog R****! Griner... Jeg har et stort temperament, så det har nok meget at sige for min reaktion.

Sussie 40+2  

Råbte ikke af nogen men råbte til gengæld et kæmpe AAAAAAVVVV ud i rummet da jeg skulle presse hovedet ud for samtidig sprak jeg 2 cm. Det var det der gjorde mest ondt under selve fødslen.

Bagefter kunne jeg så ikke komme af med moderkagen og blødte rigtig meget - mistede 1L blod. Så der stod på skift 2 JM og 1 læge og trykkede deres knytnæver ned i min mave for at få livmoderen til at trække sig sammen så moderkagen kunne slippe og komme ud. FOR S***N det gjorde ONDT!!!

Men ellers havde jeg virkelig god kontakt til både JM og min mand hele vejen igennem. Hun strålede af tryghed og afslappethed, så det helt smittede. Det var skønt!

Rosa skriver:

Suuuk, jeg synes nu ellers han er vældigt skøn, ham Villads

jaaaaa.... han er sååå skøn, især for tiden med sit mega strithår

jeg har endnu ikke født, og jeg frygter det lidt for min smerteterskel er så lav, jeg tør ikke få taget en åndssvag blodprøve unden emla-plaster- for det gør jo ondt.

havde ret slemme mavesmerter i går aftes og i nat, og lå og pylrede lidt..

ved bare ikke hvorfor jeg føler en anden energi nu jeg skal føde mit barn som jeg har ønsket sååå lang tid og taget så lang tid at 'lave'/ få....

Og tanken føles som jeg nu ligger der på briksen:

Nu ser jeg snart mit barn, vær stærk mm.!