Råbte i af jordemoderen?

nutche skriver:

nej jeg har aldrig råbt af dem. men sidst i forløbet har jeg nogen gange været træt og opgivende... lidt ala "så hiv ham dog ud så jeg kan sove"

ved min 4. fødsel kom den mest jubelglade jm ind...og jeg ku bare slet ikke magte hendes energi da jeg havde haft veer i 19 timer, så der overvejede jeg at bytte hende ud med en ældre model

men nej, lidt brokkeri, andet er det vist ikke blevet til.

Hehe jeg kan huske at jeg sagde av for S...... da hun syede mig. Jordemoderen morede sig lidt over at det først var der jeg beklagede mig. hehe kan også godt se det underlige i det, for veerne burde jo have været mere smertefulde end selve syningen

Carina1977 skriver:

Det skal det også nok blive  Tillykke med graviditeten

MAnge tak er halvvejs nu så er begyndt at tro mere på det

Rillo skriver:

MAnge tak er halvvejs nu så er begyndt at tro mere på det

Det skal du også....det er jo også sjældent at det sker 2 gange i træk. men jeg kan absolut godt forstå din frygt

Jeg råbte ikke af nogen... 

Jeg råbte bare sådan 'aaaaaarh' og 'uuuuuuuuuuh' ved henholdsvis nummer 1 og 2 hehe.... sådan da vi var på det sidste, hvor jeg skulle have hovedet født....

Jeg "snerrede" en enkelt gang af min JM ved min første fødsel... Jeg havde så ondt, og var så træt af efter vestorme, så jeg kunne dårligt hold mine øjne åbne til sidst, og hun ville hele tiden holde mig i armen, da vi skulle fra modtagerstue til fødestue. 
Men når nogen eller noget rørte mig, så gjorde det hele bare tusind gange mere ondt, så jeg stoppede på et tidspunkt og snerrede noget á la "skal vi ikke bare der over? kan du så ikke gå først" for hun stoppede hele tiden lige foran mig, og tog efter min arm, som jeg så rev til mig....

2. gang var jeg mere sådan "helt" roligt spørgende "kan du da ikke undersøge mig mens jeg står sådan her?" 

Jeg stod nemlig på alle 4, og havde en baby der kronede mellem benene på mig, og eneste grund til jeg ikke pressede var at jeg kun LIGE var ankommet, og endnu ikke vidste  om jeg  var 10 cm åben..... havde været lige gyldigt alligevel, for med en baby der kroner mellem benene på dig er det alligevel svært at holde igen på barnet, når man allerede har holdt det tilbage over en halv time lol.....

Men altså generelt skreg/råbte jeg under de rigtig slemme presseveer...

Ved nummer 1 havde jeg presseveer 2½ time og var kun 8 cm åben, så jeg var temmeligt frustreret

Jeg råbte heller ikke af nogen, jeg stønnede, beklagede mig over smerterne.

Men jeg tror nu heller ikke at jeg ville råbe af en person som jeg egentlig ikke kender, selv hvis jeg var sur.

mariamiss6 skriver:

Jeg råbte ikke af nogen... 

Jeg råbte bare sådan 'aaaaaarh' og 'uuuuuuuuuuh' ved henholdsvis nummer 1 og 2 hehe.... sådan da vi var på det sidste, hvor jeg skulle have hovedet født....

Jeg "snerrede" en enkelt gang af min JM ved min første fødsel... Jeg havde så ondt, og var så træt af efter vestorme, så jeg kunne dårligt hold mine øjne åbne til sidst, og hun ville hele tiden holde mig i armen, da vi skulle fra modtagerstue til fødestue. 
Men når nogen eller noget rørte mig, så gjorde det hele bare tusind gange mere ondt, så jeg stoppede på et tidspunkt og snerrede noget á la "skal vi ikke bare der over? kan du så ikke gå først" for hun stoppede hele tiden lige foran mig, og tog efter min arm, som jeg så rev til mig....

2. gang var jeg mere sådan "helt" roligt spørgende "kan du da ikke undersøge mig mens jeg står sådan her?" 

Jeg stod nemlig på alle 4, og havde en baby der kronede mellem benene på mig, og eneste grund til jeg ikke pressede var at jeg kun LIGE var ankommet, og endnu ikke vidste  om jeg  var 10 cm åben..... havde været lige gyldigt alligevel, for med en baby der kroner mellem benene på dig er det alligevel svært at holde igen på barnet, når man allerede har holdt det tilbage over en halv time lol.....

Men altså generelt skreg/råbte jeg under de rigtig slemme presseveer...

Ved nummer 1 havde jeg presseveer 2½ time og var kun 8 cm åben, så jeg var temmeligt frustreret

Kan godt forstå du var frustreret, og man når vel også en grænse på et eller andet tidspunkt? jeg havde kun presseveer i 20 min...føler mig godt nok heldig i forhold til, hvad man hører med andre.

tatii72 skriver:

Jeg råbte heller ikke af nogen, jeg stønnede, beklagede mig over smerterne.

Men jeg tror nu heller ikke at jeg ville råbe af en person som jeg egentlig ikke kender, selv hvis jeg var sur.

Nej det ville jeg heller ikke. Nu er jeg også i forvejen en meget rolig person og har heller ikke et voldsomt temprement....måske det også har lidt at sige

Nej, jeg råbte ikke af min jordmoder.
Jeg råbte ud i rummet...Hmm, råbte og råbte...nok nærmere brølede
Jeg skreg da hun forsøgte at åbne mig med sine hænder (det eneste jeg husker helt tydeligt) og fik muligvis sagt noget til den læge der lagde vedrop...men nej, råbte ikk af nogen. Det var jo ikk deres skyld at jeg var kommet i den situation, hehe

Carina1977 skriver:

det ville jeg heller ikke. Nu er jeg også i forvejen en meget rolig person og har heller ikke et voldsomt temprement....måske det også har lidt at sige

Hmmmm Man kan faktisk ikke helt sige at jeg er hverken rolig, eller har et stille temperament..... Men jeg er god til at holde det hele inden i mig selv lol.... så indvendig er jeg rødglødende, og udvendigt er jeg rimelig stille eller i hvert fald ikke opfarende

Nej, jeg råbte ikke af nogle overhoved. Jeg snerrede heller ikke af nogle. Jeg følte mig meget tryk ved min søns far og de JM der var der, for alle sammen var super gode ved mig, især når jeg havde ondt. Jeg brølede da jeg skulle presse men det var på grund af smerten , og jeg skreg ind i ilt masken(ved faktisk ikke hvad der er i de masker) når jeg havde veer. Jeg kan huske da de skulle tage blodprøve fra min søn inden han blev født der skulle jeg presse lidt og der kom jeg til at tisse imens fordi jeg havde en rygmarvsbedøvelse og jeg synes det var pinligt men hun snakkede til mig på en måde der gjorde at jeg ikke følte det var pinligt længe. Hun sagde så at jeg skulle gå på toilettet for at tisse færdig og da jeg havde siddet der ude længe så spurgte hun om jeg var okay. Jeg sagde ja og gik der ind. Jeg fortalte så at det var bare virkelig rart at sidde på toilettet og så sagde hun: Jamen Ditte, du måtte da gerne have siddet der ude længere ...

Alt i alt havde jeg det godt under forlølet og råbte ikke af nogle