Så hopper jeg ud af min skal... kan ikke mere... :-(

Puha det skær i hjertet at læse dit indlæg. Stakkels lille dreng... og hvor må man være frustreret som mor når man synes man hiver i alle ulige tråde men ingen vil tage een seriøst. Har du kontaktet landsforeningen for spiseforstyrrelser?? De må da om noget vide hvordan du skal gribe det hele an og hvem du skal kontakte for at få hjælp. For din søn er jo ikke det første barn der nægter at spise... der er flere børn end man lige umiddelbart tror der viser tegn på en spiseforstyrrelse.
Er det i Kolding i har været indlagt? Og har I kun været omkring børneafdelingen? Eller har I også været i kontakt med børne psyk?
Kæmpe herfra

Uh, hvor fik jeg tårer i øjnene over at læse din og Olivers historie...! Jeg kan slet ikke forestille mig, hvad I hver dag (som familie) går igennem, det lyder ubeskrivelig hårdt...! Håber hjælpen snart er på vej til jer

Mange varme  Katja

 

Det er skrækkeligt! Jeg kan fortælle, at jeg havde det lidt ligesom oliver, da jeg var på hans alder. Jeg nægtede at spise, og hvis jeg endelig spist, så blev jeg dårlig og kastede op. Jeg skal så sige, at jeg kan ikke selv huske, hvad min mor og far gjorde, men det ændrede sig på et tidspunkt, og i dag er jeg meget glad for mad og spiser stort set alt. Jeg har dog stadig det der problem med, at jeg, ligesom Oliver, ikke får nogle mæthedfølelse. Og måske er det i virkeligheden det, der kan være problemet, når man har det sådan, så kan man spise så meget at man bliver dårlig og får ondt, og det giver jo nogle meget dårlige associationer med maden.
Jeg håber, at du meget hurtigt kan få noget hjælp til ham, for det er da et rigtig alvorligt problem, og lægerne har bare at tage det alvorligt. Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med ham, og håber, at du snart får din Oliver tilbage.

først og fremmest et stort knus - hvor er det skrækkeligt med din søn. Godt at du kommer ud med tingene og får luft......hvor må det være frustrende for jeres lille familie.

det med at din søn hader mad - det lyder næsten som om han føler fysisk ubehag ved at spise?

For nogle år siden husker jeg at have set et tv-program (vistnok engelsk dokumentarprogram) omkring netop denne type spiseforstyrrelse - det handlede bla. også børn som havde det som du beskriver med din søn. Man taklede disse børn helt specielt - behandlerne var specieluddannet indenfor netop denne spiseforstyrrelse. Børnene kunne simpelthen fysisk ikke få kroppen til at spise - det var så ubehageligt for dem at have maden i munden - efterhånden var børnene selvfølgelig holdt op med at spise.

Desværre kan jeg ikke huske programmet så konkret, og jeg kan desværre heller ikke huske om det var dr1 eller tv2, det blev sendt på. Men jeg mener bestemt det var på et af disse programmer og på engelsk....

Måske kunne du evt. tage kontakt til dr eller tv2 og forhører dig omkring dette program. Eller bedre: måske findes noget på internettet herom - det ville bare være nemmest at finde, hvis man havde en betegnelse for spiseforstyrrelsen (derfor tænke jeg på at man kunne kontakte tv-stationen).

håber virkelig at I får styr på jeres lille pus....

stort kram

mette

Søde Majbritt.......................tror måske at jeg har et sted, der kan hjælpe jer. Dette behandlingssted har jeg fået anbefalet, da vores Ida jo har mundmotoriske problemer p.g.a hendes hjerneskade. Her er et link.

http://www.lebahn.dk/

Mange knus Mette

twinboys skriver:

Det er med grædende hjerte at jeg skriver dette her indlæg... Men 7½ år med op og ned ture...

Jeg blev moar til et par dejlige drenge Oliver & Alexander, der kom til verden ekstrem for tidligt i uge 25 + 0 (2003 )

Vi har virkelig været igennem meget, og flere gange stået med manden med leen i nakken, som har ville tage vores drenge...Men han fik ikke lov, jeg stjal hans le...

Men det er ikke her jeg vil hen med dette indlæg, jeg har bare brug for luft, derfor skriver jeg nu om min elskede Oliver.

Han vejede ved fødslen 805gram og var selvfølgelig i respirator, kuvøse, ilt, operationer, sondemad og ja jeg kunne fortsætte...

Da han var omkring 2½mdr startede han med at blive ammet og min lille bitte pus åd og åd og jeg måtte stoppe ham hver gang for ellers blev han ved til han fik for meget og kastede op...

Da han senere startede på rigtig føde havde han det på samme måde, han har ingen sult eller mæthedsfornemmelse...Som jeg sagde da han var spæd, her har vi en kommende kok... Han elskede mad...

Årene gik og Oliver har altid været en lille bitte prut, han er ikke så høj og vejer bestemt heller ikke som andre på hans alder... Men han er jo også præmatur...

Pludselig fra den ene dag til den anden holdte Oliver op med at spise, han går til diætist og i børneambulatoriet... Hans vægt stod stille og han voksede ikke... Det blev værre og værre og han begyndte at hade måltider... Vi har gået til ergo været med i madlege... Vi har været pædagogiske og total upædagogiske med at få ham til at spise... Vi har prøvet alt...

Idag spiser han intet, hader mad, kaster op og har ingen energi ... Vores Oliver er her ikke... Han er træt, ked af det, sur, hidsig, tomme blikke ja jeg kan blive ved...Vi startede til spisepsyk i Odense voksensamtaler og de mener ikke de kan hjælpe mere... Vi er smidt ud, som jeg føler det og må klare det hele selv... Alle opgiver ham...

Jeg er lost, jeg er knækket, jeg er druknet, kan bare ikke mere.. Jeg hiver i de sidste tråde og har idag kontaktet en telefonlinie for anoreksi og bulemi og bedt dem kontakte mig og de kom med mange gode råd, som jeg så måtte fortælle var afprøvet og ikke havde hjulpet... Hun sagde han burde indlægges men det har vi jo været og de gjorde jo intet end at sende os hjem igen for de mener han er for lille...7½år... Hvad fanden gør man... De ved sgu for lidt om børn med spiseproblemer... Det har stået på i 2år nu...Skal vi virkelig vente 7år så han kun er skind og ben og gammel nok til at de kan tage ham ind... Hvad fanden er det for et sundhedssystem vi har...

Jeg har kontaktet psykologen fra hans skole og bedt hende om hjælp og hun var meget lyttende og ville snakke med hendes kollegaer og en læge fra Sønderborg og kontakte mig i næste uge...

Jeg har kontaktet min egen læge og først den 16.nov kunne jeg få en tid...

Jeg har kontaktet et hospital i Risskov som har en afd. for børn med spisevanskeligheder, men for at komme ind der skal man have en henvisning...Lange ventetider sikkert også...

Jeg ringer til min læge imorgen og beder ham henvise med det samme, og håber han uden at blinke bare gør det...

Ved egentlig ikke hvad jeg ville med dette indlæg, men jo jeg måtte vel bare have luft...

Tak fordi du læste med og har du nogle gode råd eller idéer så luft dem gerne for mig...

Den triste Majbritt der fik skallen knækket, så i kunne se den nøgne sandhed

 

Puha hvor er det bare hårdt at læse. Jeg føler med jer. Jeg har ingen gode råd, men ville bare sende en stor kramme og håber for i snart kan finde en læsning.

Anne85 skriver:

Puha det skær i hjertet at læse dit indlæg. Stakkels lille dreng... og hvor må man være frustreret som mor når man synes man hiver i alle ulige tråde men ingen vil tage een seriøst. Har du kontaktet landsforeningen for spiseforstyrrelser?? De må da om noget vide hvordan du skal gribe det hele an og hvem du skal kontakte for at få hjælp. For din søn er jo ikke det første barn der nægter at spise... der er flere børn end man lige umiddelbart tror der viser tegn på en spiseforstyrrelse.
Er det i Kolding i har været indlagt? Og har I kun været omkring børneafdelingen? Eller har I også været i kontakt med børne psyk?
Kæmpe herfra

jeg tænker også lidt at der jo er mange præmature børn der har problemer med mave-tarm kanalen og at dette jo kan føre til spiseforstyrrelser - måske du kan hente hjælp ved dansk præmatur forening?

MusseMorTil3 skriver:

først og fremmest et stort knus - hvor er det skrækkeligt med din søn. Godt at du kommer ud med tingene og får luft......hvor må det være frustrende for jeres lille familie.

det med at din søn hader mad - det lyder næsten som om han føler fysisk ubehag ved at spise?

For nogle år siden husker jeg at have set et tv-program (vistnok engelsk dokumentarprogram) omkring netop denne type spiseforstyrrelse - det handlede bla. også børn som havde det som du beskriver med din søn. Man taklede disse børn helt specielt - behandlerne var specieluddannet indenfor netop denne spiseforstyrrelse. Børnene kunne simpelthen fysisk ikke få kroppen til at spise - det var så ubehageligt for dem at have maden i munden - efterhånden var børnene selvfølgelig holdt op med at spise.

Desværre kan jeg ikke huske programmet så konkret, og jeg kan desværre heller ikke huske om det var dr1 eller tv2, det blev sendt på. Men jeg mener bestemt det var på et af disse programmer og på engelsk....

Måske kunne du evt. tage kontakt til dr eller tv2 og forhører dig omkring dette program. Eller bedre: måske findes noget på internettet herom - det ville bare være nemmest at finde, hvis man havde en betegnelse for spiseforstyrrelsen (derfor tænke jeg på at man kunne kontakte tv-stationen).

håber virkelig at I får styr på jeres lille pus....

stort kram

mette

Det er vist et program om graz-metoden..................som får både sondeernærede børn til at spise, og børn med spisevægring til at få spiseglæde og sult igen. Det er disse behandlingsprincipper de bruger hos Lebahn.dk.

Mette

puhhhha mit hjerte græder for dig og din søn!

Hvor er det forfærdeligt, og hvor ville man da bere gerne at man kunne komme med de vise ord, så men kunne hjælpe jer!

Tror slet ikke jeg har den fjerneste idé om hvor hårdt du har det!!! alle de følelser det her fører med sig!!! Afmagt, fustration, skyld, sorg, fortvivlelse..... osv

Ville bare lige give dig et kæmpe "space" kram! og krydser fingre for dig! 

Jeg har desværre ikke nogle kloge ord at sige, men et kæmpe kram det skal du have