Så hopper jeg ud af min skal... kan ikke mere... :-(

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

29. oktober 2010

CamillaT89

Puha, for en trist omgang. Kan godt forstå, det er hårdt for jer alle - og ikke mindst for dig, som mor! Jeg har desværre ingen gode råd, men ville bare ønske dig pøj-pøj med det. Jeg håber, det på et tidspunkt begynder at flaske sig for jer.

Og så vil jeg bare sige, at I bare skal kæmpe videre. I har jo tydeligt bevist, at I er nogle fightere hele bundet 

Stort kram herfra

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

29. oktober 2010

Becks

twinboys skriver:

Det er med grædende hjerte at jeg skriver dette her indlæg... Men 7½ år med op og ned ture...

Jeg blev moar til et par dejlige drenge Oliver & Alexander, der kom til verden ekstrem for tidligt i uge 25 + 0 (2003 )

Vi har virkelig været igennem meget, og flere gange stået med manden med leen i nakken, som har ville tage vores drenge...Men han fik ikke lov, jeg stjal hans le...

Men det er ikke her jeg vil hen med dette indlæg, jeg har bare brug for luft, derfor skriver jeg nu om min elskede Oliver.

Han vejede ved fødslen 805gram og var selvfølgelig i respirator, kuvøse, ilt, operationer, sondemad og ja jeg kunne fortsætte...

Da han var omkring 2½mdr startede han med at blive ammet og min lille bitte pus åd og åd og jeg måtte stoppe ham hver gang for ellers blev han ved til han fik for meget og kastede op...

Da han senere startede på rigtig føde havde han det på samme måde, han har ingen sult eller mæthedsfornemmelse...Som jeg sagde da han var spæd, her har vi en kommende kok... Han elskede mad...

Årene gik og Oliver har altid været en lille bitte prut, han er ikke så høj og vejer bestemt heller ikke som andre på hans alder... Men han er jo også præmatur...

Pludselig fra den ene dag til den anden holdte Oliver op med at spise, han går til diætist og i børneambulatoriet... Hans vægt stod stille og han voksede ikke... Det blev værre og værre og han begyndte at hade måltider... Vi har gået til ergo været med i madlege... Vi har været pædagogiske og total upædagogiske med at få ham til at spise... Vi har prøvet alt...

Idag spiser han intet, hader mad, kaster op og har ingen energi ... Vores Oliver er her ikke... Han er træt, ked af det, sur, hidsig, tomme blikke ja jeg kan blive ved...Vi startede til spisepsyk i Odense voksensamtaler og de mener ikke de kan hjælpe mere... Vi er smidt ud, som jeg føler det og må klare det hele selv... Alle opgiver ham...

Jeg er lost, jeg er knækket, jeg er druknet, kan bare ikke mere.. Jeg hiver i de sidste tråde og har idag kontaktet en telefonlinie for anoreksi og bulemi og bedt dem kontakte mig og de kom med mange gode råd, som jeg så måtte fortælle var afprøvet og ikke havde hjulpet... Hun sagde han burde indlægges men det har vi jo været og de gjorde jo intet end at sende os hjem igen for de mener han er for lille...7½år... Hvad fanden gør man... De ved sgu for lidt om børn med spiseproblemer... Det har stået på i 2år nu...Skal vi virkelig vente 7år så han kun er skind og ben og gammel nok til at de kan tage ham ind... Hvad fanden er det for et sundhedssystem vi har...

Jeg har kontaktet psykologen fra hans skole og bedt hende om hjælp og hun var meget lyttende og ville snakke med hendes kollegaer og en læge fra Sønderborg og kontakte mig i næste uge...

Jeg har kontaktet min egen læge og først den 16.nov kunne jeg få en tid...

Jeg har kontaktet et hospital i Risskov som har en afd. for børn med spisevanskeligheder, men for at komme ind der skal man have en henvisning...Lange ventetider sikkert også...

Jeg ringer til min læge imorgen og beder ham henvise med det samme, og håber han uden at blinke bare gør det...

Ved egentlig ikke hvad jeg ville med dette indlæg, men jo jeg måtte vel bare have luft...

Tak fordi du læste med og har du nogle gode råd eller idéer så luft dem gerne for mig...

Den triste Majbritt der fik skallen knækket, så i kunne se den nøgne sandhed

 



Hej søde..

Ja, nu har jeg jo fulgt din historie igennem 2½ år, og jeg føler så meget med dig og Casper, ja og dejlige Oliver..

Har I fået ham tjekker for spiserørsforsnævring, spiserørsbrok eller polypper?

Min veninde døjer også med mit gudbarn, han er 2½ år 90 cm og vejer knapt 11 kg, på 2 år har han taget 2 kg på.. Diætisten fortalte min veninde, at han skulle have lov til og spise det han ville, om det så var slik.. Så i en periode levede han af kinder Maxi, mælkesnitte og chips. Men det var det eneste han ville have. I perioder vil han så gerne spise og flere perioder vil han ikke.. Nå det var ikke ham det skulle handle om, vil bare fortælle dig du ikke er alene om det søde 

Hvad med og få en henvisning til riget? Ved godt der er langt for jer, men hvis I kan få en henvisning til en evt. indlæggelse/udredelse kan I bo på Ronald McDonald huset. De har mange spcialister der..

Det er godt du læser af herinde, det har du brug for, bægeret er fyldt nu søde...

Hvad med om du tog noget orlov? 

Håber det bedste kram til jer smukke 

Anmeld

29. oktober 2010

LouiseNielsen

Hej Smukke

Dit indlæg gør rigtig ondt at læse.... Jeg kan intet skrive hverken for at hjælpe dig, din familie og ikke mindst din søn. Da jeg simpelthen intet aner om det i står i.... Men hvor må det være frygteligt!!!  Kan så godt sætte mig ind i at man som mor føler man gør ALT, men intet virker og man føler at den hjælp man har behov for bare er enden aaaaalt for langsom, eller slet ikke tilstede.....

Håber i hurtig får den hjælp der skal til... Og i igen får en glad dreng!!

Anmeld

29. oktober 2010

Steph_Laurits

Du får en KÆMPE fra mig!

Håber og krydser virkeligt ALT jeg har at krydse for at der kan blive gjort noget hurtigst muligt så du kan få din dejlige søn tilbage!!

Anmeld

29. oktober 2010

Heidisbebs

Det er jeg   ked af at høre, det gjorde godt nok ondt at l læse..... håber at I finder en løsning.

Et stort kram herfra

Knus Heidi

Anmeld

29. oktober 2010

twinboys

Mor til Frederic skriver:



Kunne ikke lige huske den kloge sætning jeg ville have skrevet..

Det ekstreme er vel at tage privilteter fra ham. Altså; total nægtelse er lig med at miste eks playstation. Næste måltid; musik. Næste måltid; tv osv...

Og igen den anden vej at 2 mundfulde er lig en stjerne og 10 stjerner udløser et eller andet han ønsker sig eller et sted han elsker at være..

Så han evt tager bare en mundfuld for at få et wii spil retur. 



Åhhhh søde det er prøvet og så siger han bare det er lige meget... har været toal pædagogisk og total upædagogisk...

Men tak for idéen alligevel selv om den er afprøvet...uden held...

Majbritt

Anmeld

29. oktober 2010

twinboys

Mor til Frederic skriver:



Kunne ikke lige huske den kloge sætning jeg ville have skrevet..

Det ekstreme er vel at tage privilteter fra ham. Altså; total nægtelse er lig med at miste eks playstation. Næste måltid; musik. Næste måltid; tv osv...

Og igen den anden vej at 2 mundfulde er lig en stjerne og 10 stjerner udløser et eller andet han ønsker sig eller et sted han elsker at være..

Så han evt tager bare en mundfuld for at få et wii spil retur. 



Prøver alligevel igen det med at et måltid udløser en stjerne og når han har fået 50 stjerner så får han den campingbus han drømmer om ....

Lige nu sidder han i køkkenet og drømmer om campingbussen og han er begyndt at spise lidt... >>Lidt er også bedre end ingenting...

Majbritt

Anmeld

29. oktober 2010

FruEllingsen

Åhh kære Majbritt.

Hvor er det synd for jer  og ikke mindst for jeres dreng.

Håber virkelig snart at i får den rette hjælp, så det kan begynde at gå den rigtige vej igen.

Har desværre ikke nogle gode råd. ville bare lige sende jer en kærlig tanke.

Anmeld

29. oktober 2010

twinboys

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:



Nej det er jo det... Og det burde være et område med meget mere fokus og viden... Måske er det lidt tabu at dette skulle kunne forekomme hos børn, men det burde ikke være med til at dominere forskningen på området.

Ej jeg er egentlig ret forarget  og rystet over, at i bare fik sådan en "vi kan ikke gøre mere nu" besked. Og så fordi han er for lille ung....Ej men altså, det kan virkelig ikke være rigtigt!

Håber VIRKELIG at den psykolog som er på skolen kan finde noget som kan rykke. Så Oliver ikke skal vente for længe på noget ordentlig hjælp.

 



Håber jeg virkelig også... glæder mig til hun sender mig en mail i næste uge,,...

Majbritt

Anmeld

29. oktober 2010

twinboys

ct skriver:

Puha, for en trist omgang. Kan godt forstå, det er hårdt for jer alle - og ikke mindst for dig, som mor! Jeg har desværre ingen gode råd, men ville bare ønske dig pøj-pøj med det. Jeg håber, det på et tidspunkt begynder at flaske sig for jer.

Og så vil jeg bare sige, at I bare skal kæmpe videre. I har jo tydeligt bevist, at I er nogle fightere hele bundet 

Stort kram herfra



Tusind tak og tak for dit varme indlæg...

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.