wamse skriver:
Først og fremmest kan jeg sagtens forstå at familien er presset, de har jo nogle voldsomme ting at tage stilling til som familie.
Men jeg kan simpelthen ikke forstå at de overhovedet overvejer at datteren skal væk hjemmefra
Når stedfaderen er så presset, at han er bange for at ty til vold, så opsøger han hjælp! Han er den voksne og det er hans ansvar at vælge den rigtige løsning.
Synes faktisk at det er voldsomt trist at i tolker at pigen ikke mangler opmærksomhed, for det får hun masser af nu - ja hun får masser af negativ opmærksomhed.
Familien løsning er nu at vælge at kontakte familieafdelingen, hvis pigen ikke ændrer sig. For pokker en byrde det barn bærer, for jeg tror simpelthen ikke på, at fejlen kun ligger ved pigen, men ved hele samspillet i familien, og derfor burde hele familien søge hjælp lige nu. Kommunerne ligger inde med så mange gode redskaber så tingene lige netop ikke kører af sporet, så brug det nu, så denne pige ikke skal bære byrden at være hele familiens undergang
Jeg kan godt forstå at moderen er brændt ud, når hun også har en frygtelig diagnose, men det er lige nu hendes barn har brug for hjælp. Ring dog til kommunen og bed om hjælp. Brug skolen ellers, for jeg ved at der findes noget som hedder tværfagliggrupper, som kan hjælpe familien videre nu.
Helt enig - rigtig godt skrevet..!

-Og så lige til TS.. Nu kender vi kun familien ud fra det du skriver her.. Og det lyder bestemt som om, der er mange ting at tage fat på..! Jeg mener ikke, at det hele bare kan løses ved,at den 13-årige fjernes fra hjemmet.. (Hvilket i øvrigt burde være den ABSOLUT SIDSTE mulighed!!!)
Jeg tror, at det sidte datteren ønsker er, at blive fjernet, sendt hjemmefra, valgt fra - kald det hvad du vil..
At hun har opført sig pænt de sidste dage, må være et udslag af frygt for, at blive fjernet..
Skal hun virkelig, oveni alt det andet, nu også leve i frygt..??

Jeg håber, at forældrene nu vil hjælpe hende, og fortælle hende, at de er glade for hende - at de elsker, accepterer og repekterer hende..
Anja