Skal hun fjernes hjemmefra? (teenager)

lotchen skriver:

Gad vide, hvilket slags menneske man bliver, når man ikke får kærlighed fra sine forældre, før man har gjort sig fortjent til det? Og bliver truet med at ens opførsel slår ens mor ihjel og splitter en familie, når mna stadig kun er et stort barn, med en hjerne der endnu ikke er fuldt udviklet til at forstå konsekvenser, tænke langsigtet og måske er fyldt med kaos indeni.

HVOR SKULLE I SKAMME JER AT PÅLÆGGE ET BARN SKYLDEN FOR SIN MORS DØD OG FAMILIENS OPLØSNING.

Der skal ikke tales skyld, der skal tales om følelser og handlemønstre, både hos barnet og forældrene.

Jeg får det simpelthen dårligt af at tænke på det stakkels barn er blevet pålagt de her skyldfølelser af nogle VOKSNE mennesker.

 SÅ enig. - Puha denne historie har virkelig givet mig ondt i maven...

SeptemberBaby skriver:

Øh nej, det kan man vist ikke bare sådan lige rådgive om ud fra den sparsomme info.

Men vil lige tillade mig at skrive: Husk lige, at PIGEN ER ET BARN! Og I er de voksne. Og ingen tvivl om, hun har det drønsvært, og at der er et eller andet, som ligger til grund for det.

(I må skisme ikke tage hendes fornærmelser, udbrud og opførsel til jer som var det en overlagt provokation fra et voksent menneske. Husk, hun er altså lille endnu).

Håber det bedste for hende og din veninde og resten af familien.

Helt enig! Pigen fremstilles, som var hun et ondskabens menneske, men en pige i den alder, der opfører sig på den måde, er i mine øjne ét stort råb om hjælp!

Har din veninde og hendes kæreste konsulteret læge eller psykologer med henblik på, at datteren kan få noget hjælp til de psykiske problemer, hun helt åbenlyst tumler med?

Mor,far,og 2 børn vil kunne reddes hvis den 13 årige bliver fjernet-medmindre hun forandre sig. Ellers er alternativet at pigen bliver hjemme,og hele familien falder fra hinanden-og det vil så være det sidste min veninde oplever inden hendes død. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre!

Dét der synes jeg simpelthen er så unfair! Der må være et eller andet galt, siden pigen har kunnet komme så langt ud, og at give hendes skylden for familiens probleer, synes jeg er at bruge hende som syndebuk. Hendes opførsel MÅ være tegn på, at der er noget i hendes liv, der ikke er optimalt for hendes trivsel, og det nytter altså ikke noget som mor bare at sende barnet hjemmefra, hvis det har problemer. Hvis hun har været sådan inden sygdommen, er der tydeligvis nogle generelle problemer, der skal tages hånd om.

Hvis denne sygdom er dødelig bør al fokus ligge på at alle får sagt rigtigt farvel til hinanden...hvis datteren bliver tvangsfjernet og moderen siden dør, er jeg bange for, at det kan få fatale konsekvenser for pigens fremtidige liv

Derudover kan jeg ikke lade være med at tænke på, om denne stakkels pige måske har nogle lig i lasten, som giver hende denne destruktive opførsel. Nogle misbrugte (både seksuelt og verbalt)børn og unge ender med at opføre sig som denne unge pige, fordi de har fået den opfattelse, at de ikke er værd at elske og derfor opfører sig på en måde, så de kun får masser af negativ opmærksomhed. Netop for at det skal blive en selvopfyldende profeti. Måske netop ekstra hygge og kærlighed ikke harmonerer med hendes selvopfattelse, og hun skal have hjælp til at få styr på sit indre, før hun kan fungere optimalt i harmonisk samspil med andre mennesker?

Hvordan har hun det i skolen? Er hun fint fungerende dér, er hun en outsider, er hun med i skolens "problemklike"? Nogle gange kan det hjælpe at se på et menneskes opførsel i andre sammenhænge for at finde frem til, hvad der er det egentlige problemområde.

Jeg kan godt forstå du som har startet denne tråd skriver som anonym, for FØJ hvor er det dog en FORFÆRDELIG måde du tænker om ET BARN på??!!! Jeg ved godt jeg bliver personlig nu, men jeg mener din og dine bekendte VOKSNES holdning er HELT HEN I VEJRET! hvordan kan i dog dømme et barn på den måde???! Jeg er harm, ked af det og meget oprørt og ved jeg også ville have været det, uden mine graviditetshormoner.

Man bliver tit som dem man omgiver sig med. Hvordan er denne datter blevet behandlet igennem hele sit liv? Har der været KÆRLIGHED med konsekvens, eller har hun altid været overladt til sig selv? Hvis hun altid har fået at vide at hun ikke er god nok og skyld i alt der ikke er godt, har der været nogen der RIGTIGT har lyttet til hendes problemer og bekymringer og givet hende et varmt kram? Det lyder ikke sådan og så kan jeg godt forstå hun er ude på et sidespor. Uanset hvor skrækkelig du synes hun er (blevet) så er hun barnet og du, din veninde og papfaren de voksne!

Og at du kan sidde og sige at hun bliver sin mors død???!

DU BURDE SKAMME DIG!!!

Hov, hov

Vi har en brevskriver, der oprigtigt beder om hjælp. I stedet får hun en masse bebrejdelser. Måske er jeg påvirket af lige at have læst en biografi om Tine Bryld, der siger "fordøm handlingen, ikke mennesket". - Men kunne vi ikke vende tilbage til den støttende tone?

Kh Molly