Skal man amme for enhver pris?

NEJ............ Man skal ikke amme for enhver pris!

Jeg oplevede selv, at måtte opgive amning efter 3 måneders helvede, med alt det som du selv skriver, sår på brystvorterne, sprukne og revne brystvorter, hvor intet hjalp.

Amning skal være en behagelig og rar stund for jer begge to og ikke noget, som er forbundet med smerte mm.

Men i sin tid (for 8 år siden da jeg fik min søn), var der ikek suttebrikker mm. så prøv dem før du giver helt op, men det er i hvert fald ikke værd at skulle pine sig selv på den måde i et år....

Måtte som sagt selv opgive efter 3 måneder, hvilket var alt for mange dages smerte helvede... Ingen cremer hjalp, prøvede alt der var på det tidspunkt. Så gør hvad der føles bedst for dig/jer

Jeg har prøvet suttebrikker og det fungerer slet ikke! Mælken kommer ikke ud, men i stedet en masse blod

Jeg har haft en meget svær graviditet og har flere gange følt, at det hele var helt forkert! Misforstå mig ikke - vores baby er et ønskebarn, men pga mange smerter og sygdom gennem graviditeten, har jeg ikke rigtig kunnet finde glæden! Det håbede jeg ville ændre sig, når jeg fik den lille i armene! Det gjorde det også kort, det var fantastisk endelig at møde det lille liv!

Nu er det forfærdeligt! Mine tanker går på, om ikke jeg ender med et psykisk nervesammenbrud, hvis ikke jeg stopper dette her!

Jeg ved jo godt, at det er bedst at amme, men det vigtigste må da unægteligt være en glad mor med overskud til at være der for sit barn! Det er jeg absolut ikke nu! Jeg har isoleret mig - tager ikke telefonen, når nogen ringer og hvis jeg endelig taler med nogen (min mor) så tuder jeg! (nu tuder jeg så lidt igen )

Jeg er så dødulyklelig og føler mig som verdens dårligste mor over den beslutning e
Jeg er ved at tage

Jeg stoppede af samme grunde som du nævner. Alt blev bedre og jeg har en sund og rask dreng. Så jeg vil anbefale dig at stoppe.

Som Lotchen skriver så skal man ikke amme for enhver pris.

Jeg har selv født for små 6 uger siden. Emma har lige fra fødsel gået rigtig godt til brystet og vi kom rigtig godt i gang med amningen.

Ligesom dig har jeg fra start hellere ikke været den store fan af amning men har naturligvis ammet da jeg vidste at det var det bedste for mit barn.

Da vores SP var på besøg 2. gang havde Emma næsten ikke taget på (hvilket gjorde mig rigtig ked af det, da jeg selv var overbevist om at det hele kørte somd et skulle.

Jeg skulle derfor i et par dage have meget fokus på min amning og sørge for at få hvile. Synes det var de hårdeste dage og jeg var dybt frustret og sad flere gange og græd, da jeg skulle amme. Synes slet ikke det var sjovt at skulle amme under tvang, og slet ikke når det viste sig ikke at virke (på længere sigt) og sagde derfor til min SP, at jeg gerne ville prøve med flaske i stedet.

Jeg synes det var rigtig svær beslutning (ud af til) lige i starten, da jeg var bange for at folk ville se mig som en dårlig mor, men jeg vil meget hellere være en glad mor der giver flaske, end en trist og frustreret mor der kæmper med amning hver dag.

Min beslutning har været den bedste for os alle tre. Jeg er glad, Emma tager på og farmand kan hjælpe til og fæler sig ikke længere helt så magtesløs.

Du skal følge dit hjerte og tage den beslutning som gør dig til en glad mor.

 

Når du har det sådan så synes jeg du skal stoppe med at amme. Det gør dig ikke til en dårlig mor. Tvært imod. Dit barn kan sagtens mærke hvis du er ulykkelig, så er det bedre at få flaske og barnet bliver mæt, og at du ikke er ked af det. Man er ikke mere mor bare fordi man ammer! Og ja barnet har bedst af at blive ammet, men det har bedre af at have en mor som er glad og har overskud.

Sådan havde jeg det også i starten....

av av av med rifter og sår.

men så havde min kæreste en tidligere arbejdskolega der anbefalede noget creme fra apoteket... det hedder apotekets brysvortecreme og man kan amme samtidig med at man bruger det. det koster ca en 50 kr.... gi det en chance. det er bare genialt

Jeg fik noget brystcreme på hospitalet, men det har desværre heller ikke været en mulighed for mig

Jeg er virkelig bange for, at jeg er ved at udvikle en fødselsdepression! Altså jeg synes jo den lille er fantastisk, men føler at jeg skubber baby lidt væk fordi amningen er s å forfærdelig for mig!

Min mor var her i dag og så mig amme! Hun bad mig stoppe fordi det var så smertefuldt for mig! Er bare os bange for, at den lille til sidst kan mærke mors frustration!

Jeg har været ude for præcis det samme..

Jeg var ved at gå under i smerter og der var sår og revner og det var lige før min datter fik mere blod end mælk ud af det.

Jeg græd døgnet rundt og anede virkelig ikke hvad jeg skulle gøre.

Jeg prøvede at smøre sårene og malke ud og suttebrik meen det hjalp ikke.

Jeg ammede i tre måneder med samme smerte HVER dag.. Til sidst stoppede jeg så og gav flaske i stede for, og det kig mega godt. Følte at jeg lige pludselig havde masser af overskud.

Med nummer 2 var det på præcis samme måde men stoppede efter 2 døgn fordi jeg ikke ville igennem det samme igen og fordi den store skulle se mig græde hele tiden.

Så hvis smerterne er uoverskuelige så ville jeg næsten anbefale at give flaske..

Anonym skriver:

Hej piger!

Jeg har fornylig fået den dejligste lille baby! Det har desværre bare ikke levet op til forventningerne jeg har så utrolig vanskeligt ved at amme - det gør vanvittig ondt! Jeg har sår og revner på begge brystvorter og intet tyder på at det vil hele! Jeg græder flere gange dagligt og håber at baby vil sove, så jeg slipper for at amme! Det er ulideligt!

Idag har jeg talt med læge og sundhedsplejesken og begge har anbefalet mig at holde et par dages pause og forsøge at malke så godt ud så muligt! Jeg har meget svært ved udmalkning også og indtil nu er det kun blevet til 20 ml i alt

Jeg overvejer kraftigt at smide håndklædet i ringen og opgive amningen helt! Jeg har aldrig oplevet noget så smertefuldt, både under og efter amning! Jeg ville hellere føde 20 børn end at skulle amme!

Jeg ved godt, at det mest idielle er at amme sit barn, men skal man gøre det for enhver pris? Jeg er virkelig bange for, at amningen ødelægger vores forhold, fordi jeg har det så dårligt med det!

Er der nogen der har oplevet det samme eller nogle der har nogle råd?

Hilsen den fortvivlende!

Hejsa

Jeg fødte lille Anton for 6½ uge siden og allerede fra start af på hospitalet (vi var indlagt i 5 dage) måtte vi supplere med MME fordi 1) han kunne ikke få ordentlig fat, jeg måtte bruge ammebrikker, men han nåede at blive så udmattet af at forsøge at få fat, at han aldrig nåede sig spise sig mæt 2) jeg havde slet slet ikke nok mælk (heller ikke at mælken var løbet til) til at han kunne blive mæt.

Efter 14 dage herhjemme med først amning, derefter suppleret med MME og til sidst udpumpning for at holde gang i mælkeproduktionen, måtte jeg smide håndklædet i ringen - jeg fik jo aldrig noget søvn, for før jeg var færdig med det hele, kunne jeg næsten starte forfra...! (Anton SKULLE have mad hver 3 time, fordi han tabte sig mere end de tilladte 10% i starten og også fik gulsot). Jeg synes bestemt ikke, det var hyggeligt at amme, netop fordi det var en kamp at få lagt ham til HVER ENESTE gang og så var jeg simpelthen våd fra top til tå, fordi han hele tiden fik "slået" ammebrikkerne af, fordi han var så frustreret over ikke at kunne få ordentlig fat og dermed få mad...! Så jeg endte med at holde op med amningen, jeg pumpede dog stadig ud og så fik han skiftevis MM og MME i løbet af dagen - det gjorde også, at far kunne være mere med og det har helt sikkert gjort en masse for deres forhold...! Det har også givet en glad Katja med overskud til at være mor  så her var det bestemt ikke det værd at blive ved med amningen...!

Jeg snakkede med SP´en om min beslutning (på det tidspunkt pumpede jeg kun ud) - hun gav mig ros for at blive ved med udpumpningen, men sagde også at hun sagtens kunne forstå, hvis jeg ikke orkede det i lændgen, jeg ville jo heller ikke kunne opretholde mælkeproduktionen ved kun at pumpe ud - så jeg har været meget positivt overrasket, fordi man alle steder får at vide "at barnet jo næsten tager skade, hvis ikke det bliver ammet"...!

Så nej, herhjemme har vi valgt (jeg havde mange snakke med manden om hvad der var bedst for OS) amningen fra - og jeg tror ikke jeg ville tøve med at gøre det samme, når den næste en dag kommer til verden...!

Held og lykke med din beslutning...!  og husk at børn klarer sig lige så godt på MME

Katja

NEJ!!

Min amning gik okay

De første 14 dage gjorde det ekstremt ondt.. for han kunne virkelig suge! og så gik smerten over.. og lidt efter begyndte det at gøre ondt igen..

Fik kæmpe revner og betændte sår plus at huden faldte af. Hver gang jeg skulle amme tudede jeg.. plus at jeg konstant var bange for at han vågnede og var sulten..

Til sidst kunne jeg bare ikke mere.. så trappede ned på bryst og op med flaske.. og så blev alt godt