Mumto3 skriver:
Øh, hvad for en pointe er hun ved at lære? At mor ikke kommer når jeg græder, uanset hvor meget og hvor højt jeg græder?
eller det 'bare' den pointe, at 'det nytter ikke noget at græde, det ændre ingen ting, -og så kan jeg lige så godt lade være med at give udtryk for mit behov, og bare lægge mig til at sove'.
Studier af børn der 'græder sig selv i søvn' og 'holder op med at græde, og sover selv', de producere store mængeder stress-homoner. -også når de er holdt op med at græde! (det er ret simpelt at undersøge, da man blot tager en blodprøve og chekker den for homoner). Børnene lukker sig inde i sig selv fordi de ved de ikke bliver hørt, og derfor falder de i søvn, men de er stadig lige så ulykkelige som dengang de græd og ikke blev taget op.
(Dette gælder selvfølgelgi kun det lille barn! En teenager er nok mere ligeglad med om mor reagere på gråd, og kan klare tingene selv)
Du har helt ret i at det ikke er sundt og lade alle børn falde i søvn når de græder, men med det sagt er der nu forskel på babyer.
Kunne det tænkes at vi har en meget social baby, som faktisk græder NETOP fordi hun tror at hun bliver taget op? - Eller kunne det tænkes at hun græder fordi VI som forældre har været alt for skrøbelige til og starte med og har taget hende op bare hun sagde KVÆK og hun nu forventer det samme?
Der er stor forskel på alle babyer/børn, det må du respektere og hvis jeg på nogen måde troede at det ville gøre mere skade end gavn, havde jeg aldrig i mit liv turde prøve bare en gang!!
- Men FAKTA er at her 2 dage senere, faktisk kun halvanden dag, ligger hun sig til og sove med det samme hun bliver lagt, og JA hun er stadig glad, krammende og EKSTREM dejlig når hun vågner 
Jeg tror man skal vurdere alle tilfælde som de nu kommer - Alle er jo heldigvis ikke ens....