Kamelia skriver:
Stakkels jer. Det er så hårdt når de små græder.
Må jeg anbefale denne bog
http://www.saxo.com/dk/item/elizabeth-pantley-sov-igennem-uden-graad-haeftet.aspx
Jeg har ikke selv brugt den, men kender flere der har været meget glade for den. Personligt bryder jeg mig ikke om "godnat og sov godt" Jeg er imod at børn ligger og græder alene. Når et lille barn kun er 5 mdr så græder det pga utryghed og så er det vigtigt at skabe trygheden, også selv om det er hårdt og tager tid! Men det er min holdning!
Vi havde samme problem med nr 2 og fik løst det sammen med min fantastiske SP. Men det tog tid, meget af min tid om aftenen, det vigtigeste for mig var dog at min datter var tryg og at jeg var hos hende. Jeg sad ved siden af hendes vugge, snakkede blidt og trøstende og når det var helt galt tog jeg hende op og trøstede til hun faldt til ro og så ned igen. Det tog tid men hun fandt ud af at jeg var der og hun var tryg, da hun begyndte at falde i søvn uden gråd, rykkede jeg for hver dag lidt længere væk fra sengen indtil hun lærte at jeg gik ud når der var sagt godnat.
Men hun var også dybt ulykkelig i starten, lille pus.
Nr 3 har altid været let og har kun haft små korte perioder og der var han så stor at jeg gik ind og sagde godnat lille skat mor passer på dig og så ud af rummet, hvis han græd snakkede jeg til ham uden at han kunne se mig, talte til 5 og gik ind igen. Og sådan blev jeg ved indtil han faldt til ro. Men mine unger skal kun ganske kort græde alene, jeg kan ikke bære andet!
Det har mest været mig der stod for dette nat-cirkus, min mand har ikke tålmodighed til det
!
Håber at I finder en løsning
Kamelia
Jeg har i dag prøvet det du beskriver og jeg er sgu ked af det...synes det er så hårdt at høre min datter være ked af det.
For en måned siden kunne Runa sove i sin seng både om dagen og om aftenen...så ændrede det sig pludselig fra den ene dag til den anden. Og hun skreg og græd...det kunne jeg ikke bære så hun kom ind i stuen hvor hun så - stadig under gråd og protest - faldt i søvn på sofaen. Dog tog det max 10 min. men så lå hun da ved siden af mig.
Hun kan sagtens falde i søvn i sin seng, uden det store drama, om dagen så det har undret mig, at det er så svært om aftenen
Vi har en helt fast putterutine hver aften...med mindre vi en sjælden gang ikke er hjemme. Hun kommer i bad, så ind i sofaen og hygge lidt, bliver ammet og så godnat.
Hun blir 4 måneder på mandag og jeg vil gene tilbage til at hun falder i søvn i sin seng om aftenen igen. I aften besluttede jeg mig så for at gøre det...det startede fint nok. De første par minutter var der ro, men så startede gråden...jeg talte til hende inde fra stuen.."mor er her, godnat og sov godt" Det gik der fem minutter med, men hun blev ved. Jeg gik ind og sagde igen godnat og sov godt...mn gråden blev ved. Jeg begyndte at vakle i min tro på at det ville lykkes. Tog hende op og trøstede hende til hun faldt til ro og puttede igen...det gentog jeg tre gange. Til sidst sad jeg og holdt hende i hånden, men jeg hviskede shhh, sov nu lille skat! Nu sover hun og det tog 40 min.
Hold op hvor er det svært...kan ikke blive enig med mig selv om jeg gjorde det rigtige 
