Hej Caroline,
Jeg har ikke nogen råd rigtigt, men vil bare fortælle at jeg oplever en snert af det samme, og tror egentlig at de fleste nye forældre gør det. Men det er naturligvis ikke noget der skal dominere ens liv og færden.. 
Jeg drømmer sjældent grimme drømme om natten (heldigvis) men det kører i hovedet hele dagen. Og det er netop det der med de udefrakommende farer. Jeg kan ikke beskytte mine børn mod diverse psykopater, hjemmerøvere, dødsbilister, eksplosioner i offentlig transport, flystyrt mv. uden at det ville påvirke mit liv (altså lade være med at gå udenfor, åbne døren for fremmede, aldrig bevæge mig ude i trafikken eller rejse...), og det gør mig naturligvis bange fra tid til anden. Og det er vel noget lignende du oplever - nok bare i en lidt højere grad. Jeg mener, ligesom de andre, at det er et udtryk for vores endeløse kærlighed til de små væsner, og vores frygt for at miste det dyrebareste i vores liv. Jeg har lært at leve med det, og minder mig selv om at der jo indtil nu ikke er sket noget i mit liv - (næsten) ingen overfald, trafikulykker, sygdom etc. - og at de fleste kommer helt fint igennem livet. Og så tvinger jeg mig selv til at tænke gode tanker 
Hvis det påvirker din hverdag meget, så synes jeg bestemt du skal tage en lille snak med nogen om det. Ved ikke hvem det skulle være; læge, sundhedsplejersken, veninde, din mor.. Jeg kender ikke løsningen, men ville bare sige at jeg kender lidt til tankerne..
Lise
Anmeld