fæle drømme :(

Hej tøser.

Jeg har længe overvejet om jeg skulle oprette denne tråd eller lade være. Jeg overvejede også om jeg skulle oprette den anonymt, men jeg kom frem til at jeg er nødt til at stå ved det hvis jeg skal få den tilstrækkelige terapeutiske virkning.

Jeg skammer mig egentlig lidt over det, men det er der vel i virkeligheden nok slet ikke nogen grund til. Here goes:

Jeg drømmer hele tiden at Laura dør På forskellige måder, men alle måder er noget der ville kunne ske! ikke noget overdrevet (synes jeg).... det er så utroligt fælt og jeg kan ikke stoppe igen når først tankerne kører. Jeg vågner naturligvis med det samme og drøner ind og ser på min sovende lille prinsesse, men tankerne forsvinder ikke! Mens jeg sidder og kigger på hende, med tårer i øjnene, og aer hendes lille varme kind ser jeg stadig filmen for mine øjne. Én af de drømme der ofte vender tilbage er at hun sidder i sin autostol bag i bilen og jeg sidder på førersædet. vi er kun os 2 i bilen. herfra udspiller den sig så lidt forskelligt. Det er altid noget med at vi holder stille - enten ved rødt lys eller fordi vi holder og venter, parkeret, et sted. Mens vi holder der kommer der pludselig en mand løbende, flår bildøren bagi op, skærer halsen over på Laura og løber videre Og der sidder jeg og kan ikke gøre en skid! Det er SÅÅÅ fælt!!!

Det har resulteret i at jeg faktisk for det meste låser dørene i bilen så snart vi holder stille

Er det normalt at have så mange "døds" drømme? Jeg har minimum én hver dag. Ofte flere! De kommer også som dagdrømme...

Jeg sover rigtigt dårligt og er slet ikke veludhvilet om morgenen! Ofte dropper jeg at tage en lur i løbet af dagen fordi jeg ikke vil opleve endnu en fæl drøm!

Knus Caroline, som virkelig er bange for de dumme drømme!

Caroline86 skriver:

Hej tøser.

Jeg har længe overvejet om jeg skulle oprette denne tråd eller lade være. Jeg overvejede også om jeg skulle oprette den anonymt, men jeg kom frem til at jeg er nødt til at stå ved det hvis jeg skal få den tilstrækkelige terapeutiske virkning.

Jeg skammer mig egentlig lidt over det, men det er der vel i virkeligheden nok slet ikke nogen grund til. Here goes:

Jeg drømmer hele tiden at Laura dør På forskellige måder, men alle måder er noget der ville kunne ske! ikke noget overdrevet (synes jeg).... det er så utroligt fælt og jeg kan ikke stoppe igen når først tankerne kører. Jeg vågner naturligvis med det samme og drøner ind og ser på min sovende lille prinsesse, men tankerne forsvinder ikke! Mens jeg sidder og kigger på hende, med tårer i øjnene, og aer hendes lille varme kind ser jeg stadig filmen for mine øjne. Én af de drømme der ofte vender tilbage er at hun sidder i sin autostol bag i bilen og jeg sidder på førersædet. vi er kun os 2 i bilen. herfra udspiller den sig så lidt forskelligt. Det er altid noget med at vi holder stille - enten ved rødt lys eller fordi vi holder og venter, parkeret, et sted. Mens vi holder der kommer der pludselig en mand løbende, flår bildøren bagi op, skærer halsen over på Laura og løber videre Og der sidder jeg og kan ikke gøre en skid! Det er SÅÅÅ fælt!!!

Det har resulteret i at jeg faktisk for det meste låser dørene i bilen så snart vi holder stille

Er det normalt at have så mange "døds" drømme? Jeg har minimum én hver dag. Ofte flere! De kommer også som dagdrømme...

Jeg sover rigtigt dårligt og er slet ikke veludhvilet om morgenen! Ofte dropper jeg at tage en lur i løbet af dagen fordi jeg ikke vil opleve endnu en fæl drøm!

Knus Caroline, som virkelig er bange for de dumme drømme!

Hej søde..

Jeg har faktisk overvejet at oprette nogenlunde samme indlæg.. Men som dig, var jeg i tvivl om hvorvidt jeg skulle eller ikke skulle..

Men jeg har det PRÆCIS siom dig, og drømmer tit (egentlig ikke om natten, men tænker det hele tiden) mit er bare mere at hun ikke trækker vejret, at der er en der stjæler hende på det ene sekund jeg slipper barnevognen for at betale ved kassen eksempelvis. Sådan nogen totalt latterlige ting.. men mest af alt, at hun pludselig er død mens hun sover...

Jeg har dog et par gange også drømt om natten at der er nogen der skyder hendefor øjnene af mig! og den film har jeg i hovedet HELE tiden og kan tit drømme den, værst af alt er, at jeg nogen gange drømmer det er min kæreste der gør det.. - jeg har aldrig fortalt ham det, for det er jo sindssygt at drømme. - han er på ingen måde voldelig overfor mig eller nogen andre og har aldrig gjort mig noget.. men når jeg vågner er jeg panisk angst for, at ham

Jeg ved ikke hvad du skal gøre ved det, da jeg har det lige som dig, men en tanke herfra får du i hvertfald!!

Knus!!

Kunne det evt være en efterfødsels reaktion?

Caroline86 skriver:

Hej tøser.

Jeg har længe overvejet om jeg skulle oprette denne tråd eller lade være. Jeg overvejede også om jeg skulle oprette den anonymt, men jeg kom frem til at jeg er nødt til at stå ved det hvis jeg skal få den tilstrækkelige terapeutiske virkning.

Jeg skammer mig egentlig lidt over det, men det er der vel i virkeligheden nok slet ikke nogen grund til. Here goes:

Jeg drømmer hele tiden at Laura dør På forskellige måder, men alle måder er noget der ville kunne ske! ikke noget overdrevet (synes jeg).... det er så utroligt fælt og jeg kan ikke stoppe igen når først tankerne kører. Jeg vågner naturligvis med det samme og drøner ind og ser på min sovende lille prinsesse, men tankerne forsvinder ikke! Mens jeg sidder og kigger på hende, med tårer i øjnene, og aer hendes lille varme kind ser jeg stadig filmen for mine øjne. Én af de drømme der ofte vender tilbage er at hun sidder i sin autostol bag i bilen og jeg sidder på førersædet. vi er kun os 2 i bilen. herfra udspiller den sig så lidt forskelligt. Det er altid noget med at vi holder stille - enten ved rødt lys eller fordi vi holder og venter, parkeret, et sted. Mens vi holder der kommer der pludselig en mand løbende, flår bildøren bagi op, skærer halsen over på Laura og løber videre Og der sidder jeg og kan ikke gøre en skid! Det er SÅÅÅ fælt!!!

Det har resulteret i at jeg faktisk for det meste låser dørene i bilen så snart vi holder stille

Er det normalt at have så mange "døds" drømme? Jeg har minimum én hver dag. Ofte flere! De kommer også som dagdrømme...

Jeg sover rigtigt dårligt og er slet ikke veludhvilet om morgenen! Ofte dropper jeg at tage en lur i løbet af dagen fordi jeg ikke vil opleve endnu en fæl drøm!

Knus Caroline, som virkelig er bange for de dumme drømme!

Det lyder dog virkelig fælt søde Caroline. Jeg har dog ikke selv prøvet det, men måske det er når man elsker et individ så betingelsesløst at hjernen spiller en et puds? Frygten for at miste måske?

Ej jeg ved det ikke, men det lyder da ikke til  at være specielt rart... og må da virkelig tage en masse søvn fra dig.

 

Masser af kærlighed din vej

Jeg har også de fantasier du taler om, men kun om dagen, aldrig om natten. Jeg kan gå på gaden eller sidde hjemme og falde i staver og pludselig forestille mig at jeg er til hans begravelse, eller de samme som du beskriver med at nogen gør ham ondt. Jeg tager det nu ikke som andet end udtryk for den grænseløse kærlighed og kæmpe angst for at miste, som er en naturlig del af det at blive mor. I dit(jeres) tilfælde lyder det dog som noget der godt kunne være en efterfødselsreaktion, fordi du netop er så plaget af det.

Måske var det en god ide at snakke med nogen om det? Din mor, Daniel eller en rigtig go veninde?

Uanset hvad så en masse knus herfra!!!!

Åhh mine stakkels piger..hvor er det synd for jer.

Hmm..skal prøve at se om jeg kan give jer en lille forklaring på det.
Drømme er naturligvis psykologisk betingede, og så dagddrømme. Samtidigt er de også hormonalt betingede.
jeg hører til de, der normalt aldrig dagdrømmer og i al almindelighed drømmer de mest kedelige ting om natten, så kedelige at enhver psykoterapeut ville falde isøvn på rekordtid, hvis han/hun skulle følge med i dem...men
Jeg har med mine graviditeter opdaget, at jeg i en periode efter hvert svangerskab, har haft de mest rædselsfulde drømme..også netop omhandlende forfærdelige ting, der kunne overgå mine børn, og jeg så netop også tingene som halvhallucinationer i dagtimerne. Ligesom i sov jeg rædsomt om natten.
Min læge har givet mig følgende forklaring på fænomenet:

Det kan skyldes en kombination af hormoner, stress over den nye forandring, samt en lille fødselsdepression. Alt sammen forstærker det normale beskytterinstinkt og får det til at kamme lidt over.

Det bedste råd jeg kan give jer er at gå en lille tur ned til lægen og få en sludder om tingene.
Men det burde gå i sig selv med tiden, det har det gjort hos mig.
Andre der har erfaret lignende??

Kærligst
Sussie

Caroline86 skriver:

Hej tøser.

Jeg har længe overvejet om jeg skulle oprette denne tråd eller lade være. Jeg overvejede også om jeg skulle oprette den anonymt, men jeg kom frem til at jeg er nødt til at stå ved det hvis jeg skal få den tilstrækkelige terapeutiske virkning.

Jeg skammer mig egentlig lidt over det, men det er der vel i virkeligheden nok slet ikke nogen grund til. Here goes:

Jeg drømmer hele tiden at Laura dør På forskellige måder, men alle måder er noget der ville kunne ske! ikke noget overdrevet (synes jeg).... det er så utroligt fælt og jeg kan ikke stoppe igen når først tankerne kører. Jeg vågner naturligvis med det samme og drøner ind og ser på min sovende lille prinsesse, men tankerne forsvinder ikke! Mens jeg sidder og kigger på hende, med tårer i øjnene, og aer hendes lille varme kind ser jeg stadig filmen for mine øjne. Én af de drømme der ofte vender tilbage er at hun sidder i sin autostol bag i bilen og jeg sidder på førersædet. vi er kun os 2 i bilen. herfra udspiller den sig så lidt forskelligt. Det er altid noget med at vi holder stille - enten ved rødt lys eller fordi vi holder og venter, parkeret, et sted. Mens vi holder der kommer der pludselig en mand løbende, flår bildøren bagi op, skærer halsen over på Laura og løber videre Og der sidder jeg og kan ikke gøre en skid! Det er SÅÅÅ fælt!!!

Det har resulteret i at jeg faktisk for det meste låser dørene i bilen så snart vi holder stille

Er det normalt at have så mange "døds" drømme? Jeg har minimum én hver dag. Ofte flere! De kommer også som dagdrømme...

Jeg sover rigtigt dårligt og er slet ikke veludhvilet om morgenen! Ofte dropper jeg at tage en lur i løbet af dagen fordi jeg ikke vil opleve endnu en fæl drøm!

Knus Caroline, som virkelig er bange for de dumme drømme!

Caroline.... Det må være en underbevidst angst for at miste... Måske skulle du overveje at snakke med en terapeut om det?

Jeg tror ikke psykolog er den rigtige løsning, men noget samtaleterapi... Måske hypnose? så du kan grave dybt nok, og se hvad der fremkalder det....

Jeg tror du kan betegne det som en slags angstanfald...

Det svarer lidt til, da jeg var barn, og når vi var nogen steder (også ofte hjemme) jeg brugte enormt mange timer, på at forestille mig hvordan jeg skulle redde min familie, hvis nu der blev brand her eller der i huset... Og jeg er ret sikker på, at det handlede om, at jeg simpelthen ikke stolede på at de voksne ville redde mig, så jeg forventede at hvis der skete noget, skulle JEG som barn redde alle de andre inklusive de voksne...

Måske beror dine drømme på, at du ganske enkelt er bange for du ikke kan beskytte dit barn, mod udefrakommende farer. Og at du er angst for at miste hende...

Jeg ved det lyder bagateliseret, men du skal måske have hjælp til at få styr på det der med om du tager sorgerne på forskud?

Alle forældre er jo angst for at deres børn skal falde fra dem på en eller anden vis, og derfor tager man diverse sikkerhedsforanstaltninger i for eksempel hjemmet eller bilen... Men jeg tror at din underbevidsthed har drevet det for langt for dig, og det er nok ikke helt holdbart... Den slags vokser jo måske med tiden, når Laura bliver lidt mere selvstændig, og så tror jeg virkelig du vil få det svært....

Hvad tror du selv?

~~M.Nielsen~~ skriver:

Hej søde..

Jeg har faktisk overvejet at oprette nogenlunde samme indlæg.. Men som dig, var jeg i tvivl om hvorvidt jeg skulle eller ikke skulle..

Men jeg har det PRÆCIS siom dig, og drømmer tit (egentlig ikke om natten, men tænker det hele tiden) mit er bare mere at hun ikke trækker vejret, at der er en der stjæler hende på det ene sekund jeg slipper barnevognen for at betale ved kassen eksempelvis. Sådan nogen totalt latterlige ting.. men mest af alt, at hun pludselig er død mens hun sover...

Jeg har dog et par gange også drømt om natten at der er nogen der skyder hendefor øjnene af mig! og den film har jeg i hovedet HELE tiden og kan tit drømme den, værst af alt er, at jeg nogen gange drømmer det er min kæreste der gør det.. - jeg har aldrig fortalt ham det, for det er jo sindssygt at drømme. - han er på ingen måde voldelig overfor mig eller nogen andre og har aldrig gjort mig noget.. men når jeg vågner er jeg panisk angst for, at ham

Jeg ved ikke hvad du skal gøre ved det, da jeg har det lige som dig, men en tanke herfra får du i hvertfald!!

Knus!!

Jeg græd en lille lettelsen tåre da jeg læste dit svar! TAK smukke...

Det er SÅ forfærdeligt og man føler sig virkelig helt i en fremmed verden når man vågner og ikke kan slippe det igen! Jeg er også livsens ræd for at hun bliver kidnappet, men det er mest at hun dør, jeg drømmer!

Jeg fortalte det til Daniel forleden dag. Altså fortalte ham om "holde stille"-drømmen... Han sagde bare at det var da ubehageligt og at det skal jeg holde op med øhm JA... det vil jeg da også gerne, men det er ligesom en anelse svært bare at sige "så, slut.. nu drømmer jeg ikke det mere"

Kan godt være det er helt normalt vi har det sådan, men NØJS hvor er det bare fælt!

1000 tak for dit svar! selvom jeg er ked af du skal gå igennem det samme som mig

Årh sveske....

Jeg har også mange dumme tanker (dog ikke drømme), sådan noget med 'hvad nu hvis Oliver bliver syg og dør, vi kører galt og han dør, jeg dør, Lars dør...' Altså tror det har noegt at gøre med, at nu har vi ansvar for det her lille væsen og vores egen og barnets dødelighed er gået op for os! Der ER jo nogen, det her sker for... Hører det næsten hver dag i nyhederne med trafikuheld. Så kører tankerne videre; hvis oliver er væk, så kan Lars og jeg ikke blive sammen, det ved jeg og hvad skla jeg så - så får jeg aldrig flere børn, for vil ikke have børn med andre end Lars...

Ahrmen altså!

Det er et udtryk for at vi ELSKER vores små basser og voers familie og ikke vil miste dem!

Men hvis det bliver så grelt, at det begynder at overtage glæden i din hverdag så tror jeg at en god terapeut er vejen frem for dig

Knus Charlotte

Zette skriver:

Det lyder dog virkelig fælt søde Caroline. Jeg har dog ikke selv prøvet det, men måske det er når man elsker et individ så betingelsesløst at hjernen spiller en et puds? Frygten for at miste måske?

Ej jeg ved det ikke, men det lyder da ikke til  at være specielt rart... og må da virkelig tage en masse søvn fra dig.

 

Masser af kærlighed din vej

det er SÅ stygt..

Jeg tænker også at det måske "bare" er kærligheden der gør jeg frygter det værste...

Men så frygter jeg bare hvad det ender med? For jeg elsker hende jo bestemt ikke mindre for hver dag der går

Jeg bliver nødt til at lægge det væk! Jeg kan jo se hvor godt hun har det... Hun ligger, lige nu, nede på gulvet, triller rundt, "kravler" og fortæller røverhistorier. SÅ lækker, SÅ glad, SÅ rask og HELT perfekt