Jeg er landet.. MEGET hårdt!

KaMa skriver:

Jeg hører til i Gladsaxe Kommune.

Der er ikke tvillingehjælp. Jeg har undersøgt det. De må dog have en form for hjælp, når det står så hårdt til, tænker jeg. Måske naivt. Det er da i hvert fald en dårlig investering og lade en mor gå i hundene med sine to små børn - set udefra.

 

 

Tror det er en rigtig god ide du tager en snak med din SP, jeg bor også i gladsaxe og har efterhånden snakket med en del faf deres sundhedsplejersker.. De er (dem jeg har snakket med) med søde og hjælpsomme!

hvad hedder din SP??

ESV skriver:

Tror det er en rigtig god ide du tager en snak med din SP, jeg bor også i gladsaxe og har efterhånden snakket med en del faf deres sundhedsplejersker.. De er (dem jeg har snakket med) med søde og hjælpsomme!

 

hvad hedder din SP??

De er rigtig søde - og jeg ved, at de træder til, når der er brug for det. Jeg ved bare ikke, om de synes, at jeg skal have den hjælp, jeg synes, at jeg skal have.

Min hedder Britt Thomsen. Hun er så sød og kompetent. Tror hun primært har tvillingefamilier.

Du kan helt sikkert få hjælp! Jeg fik en depression i min graviditet og jeg var faktisk helt chokket over den hjælp man kan få!

Der kunne komme en hver dag nogle timer og gøre lige det jeg bad om, mens jeg gjorde lige det jeg havde lyst til

Det er helt vildt så hjælpsomme kommunen er når det handler om sådan noget for hvis man ikke får bedt om hjælp, kan det jo gå grueligt galt

Hvis du boede lige om hjørnet og jeg ikke følte jeg havde rigeligt selv, ville jeg med glæde hjælpe

KaMa skriver:

De er rigtig søde - og jeg ved, at de træder til, når der er brug for det. Jeg ved bare ikke, om de synes, at jeg skal have den hjælp, jeg synes, at jeg skal have.

Min hedder Britt Thomsen. Hun er så sød og kompetent. Tror hun primært har tvillingefamilier.

Nu skal man jo passe rigtig RIGTIG megte på hvad man siger MEN..

8 ugers besøget fra Sp handler primært om fødselsdepressioner og jeg vil mene de er bedre stillet ved at hjælpe dig nu INDEN du går ned med flaget mon ikke det er muligt at forklare dem at dette her kan gå hen og blive faktisk temmelig alvorligt hvis ikke du får noget hjælp!

Vil samtidig lige smide en kommentar om at jeg syntes du er en fantastisk mor ved at turde bede om hjælp. I mine øjne er det absolut et tegn på styrke at bede om hjælp, jeg har kun 1 barn men puha jeg fik lige et flash back af dimmensioner da jeg læste hvad du havde skrevet.. Og så er der oven i købet 2!! Syntes det er SÅ flot du beder om hjælp!!!

Puha sødeste... Jeg kan virkelig godt forstå dig. Det er også en kæmpe mega stor mundfuld. Jeg håber at de forstår hvad du har brug for og kan hjælpe dig.

Jeg er helt sikker på at du er en DEJLIG og SKØN mor for Alvin og Viola, men man er bare kun mor, hvis man kan sove, bare engang imellem.

Kæmpe mega stort kram.

KaMa skriver:

De små pomfritter havde sendt deres mor i den 7. himmel - som de fleste nyfødte gør med deres forældre. Alt var en fryd. De snork sov mellem de hyppige måltider. Min mor var indlogeret den første uge og ja, jeg var bare hamrende nyforelsket.

Lige pludselig vågnede de to små børn op. De lå med store bamseknapper, lidt mavekneb og krævede deres moaar. KONSTANT. 24 TIMER I DØGNET. Dvs. de afløser hinanden. Så smarte er de.

Fredag ramte jeg for alvor muren. 30 timer uden søvn (kun afbrudt af et par timer om natten). Jeg var rystet - blev fysisk syg.  

Jeg ringende efter mine forældre. De kom fredag aften og blev til kl. 0430, så jeg fik 8 timers søvn.

I stedet for at være glad og lettet, så blev jeg bange - ja, nærmest angst, da de var gået! Hvordan pokker klarer jeg det her!!!??

Lørdag over middag kastede jeg håndklædet i ringen. Jeg var så skidt. Græd hele tiden og kroppen rystede. Kunne ikke holde mad i mig osv. Jeg pakkede bilen og kørte hjem til mine forældre. Her er jeg stadig. De aflaster, hjælper, trøster og støtter. Jeg skylder dem ALT!

I morgen tager jeg hjem. Der kommer min sundhedsplejerske. Jeg bliver nødt til at tage en alvorlig snak med hende. Jeg kan ikke leve på 1,5 times søvn et par gange i døgnet. Min krop og sind knækker!

Jeg håber, at kommunen kan tilbyde en "aflastningsplads" hos en dagplejer. Så jeg har mulighed for at aflevere børnene nogle timer om dagen, så jeg kan få sovet og er klar til at være en god mor igen.

Det fortæller måske lidt om, hvor desperat jeg er: Jeg er villig til at aflevere mine 1 md gamle babyer til offentlig pasning  Det er bare så hamrende ulykkeligt, at jeg har det sådan - men jeg må være realistisk, så jeg stadig kan være en god mor.

Det var lidt en tudetråd og opdatering fra mig. I er jo sikkert nogle der har tænkt, at jeg lige skulle hoppe ned fra den der happy go lucky hest, som jeg har redet på.

Kære Karina!

Jeg synes det er så stort og flot, at du lytter til dig selv og "smider" håndklædet i ringen, og siger NU KAN JEG IKKE MERE! Det er det der bla. gør dig til en GOD mor! 

Og hvor er det dog nogle skønne og dejlige forældre du har, at de sådan træder til og hjælper dig - Det må være så rart for dig 

Jeg krydser fingre for, at Alvin og Viola nok skal få den samme rytme 

Jeg vil med glæde komme og gå en lang tur med dem en dag, så du kan få sovet!

Knus, kram og  up, for dig Karina, du klarer det super, og det er ingen skam og sige, nu kan jeg ikke mere 

får du lige.

Karina du ved at du osse bare kan ringe til mig, jeg vil med glæde trille forbi og gi en hånd med enten det ene eller det andet.

Jeg er vildt spændt på at hører hvad  din sp siger idag.

Krammer Dea

Jeg er bare glad for at du søger hjælp og at er klar over at det her ikk holder i længden! Skid være med at de kun er en måned gamle. De går ikk i stykker af pasning,-men hvis du ikk får hjælp,så går du sgu i stykker indefra. Jeg ville ønske jeg kunne hjælpe dig

Sikke søde forældre du har

Det skal nok gå..Det bliver hårdt,men det skal nok gå! ^^

Du er netop en god mor fordi du erkender at du jo skal sove for at kunne tage vare på dine børn. Det er ingen skam det du gør tværtimod, selvom det gør så ondt indeni som du skriver.

Har en pige er 8,5 måned og bare tanken om at få hende passet får jeg ondt i maven af. Jeg arbejder dog meget på sagen, så kæresten og jeg en aften kan komme ud og spise og i biffen. Min pige sover også elendigt i perioder når tænderne driller. og for tiden drømmer hun og har sep. angst. det er så hårdt. Har vrælet MEGET i min barsel over manglende søvn. Alt andet kan man klare, men søvn kan man jo ikke leve uden.

Såtil dig. HÅber din SP kan finde en løsning med dig så du kan være den mor du gerne vil være

kram fra Maise

Åhh søde dig. 

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive.

Men ville lige sige jeg har læst tråden og sende dig et kæmpe kram. 

KNUS Diana