Jeg er landet.. MEGET hårdt!

Jbk skriver:

Åh, mon ikke der er noget tvillinge hjælp måske? det er sgu svært...kan din mor ikke bo hos dig i en periode eller dig hos dem som nu, bare så du har andre tæt på...hele tiden, for det er jo dig der skal finde en rytme med dem og ikke uden dem, og lige så hurtigt det vendte, lieg så hurtigt vender det sikkert igen.

 

Mine forældre har lige tilbudt, at jeg kan bo her i ubestemt tid. Sikke en redning. Jeg tror bare også, at det er vigtigt, at jeg kommer hjem igen - ret hurtigt. Bare nogle dage.

Det er en kæmpe hjælp at de tager børnene og jeg kan sove. Samtidig så minder det mig også om, at jeg ikke kan selv, og det er skræmmende. Meget komplicerede følelser.

Lige så snart de sover om natten - og samtidig - bare 4-5 timer, så er jeg sikker på, at jeg kan klare det igen.

Jeg føler mig stresset - men ikke deprimeret. Gudskelov.

Vissevasse, du er IKKE en dårlig mor, du er en hamrende god mor, der tager nogle fornuftige beslutninger, selvom de er svære - det SKAL man kunne som mor!

Jeg kan SAGTENS huske hvordan det føltes da man ramte muren, jeg oprettede selv en tråd om det og i den skrev rigtig mange om deres oplevelser med netop den første tid - det hjalp mig rigtig meget!

Jeg håber sådan at du får sovet og de små terroristpomfritter falder ind i en synkron rytme, for det lyder bare BENhårdt det du beskriver!!!

De varmeste, største bamseknus til dig!!! Hvis der er noget man kan gøre for dig må du endelig sige til!!!

Kh

Rosa

PS. den tråd jeg taler om er her - den hjalp mig meget, måske er der også noget deri du kan bruge?

Jeg har tænkt, om det er smart at få dem ud af hjemmet. Jeg er meget i tvivl om, at jeg kan forlade dem. De er jo så små.

Jeg kan bare ikke forestille mig, at der kan sidde en person i mit hjem mens jeg sover. Sådanne folk findes vel ikke. Mine forældre kan - men min mor arbejder, og det kan ikke være fast at de kommer.

Den er bare svær at finde en løsning på.

Du står helt alene med et kæmpe ansvar, og det ville være dybt mærkeligt, hvis du kunne oppebære konstant energi og glæde. Jeg tager hatten af for, at du beder om hjælp

Skrev du ikke i et tidligere indlæg, at du var blevet tilbudt tvillingehjælp? Kunne det ikke evt. være en person, der kom hjem til dig og hjalp med nogle praktiske ting, så du kunne blive aflastet?

Kære K,

skriver sjældent, men følger med op til flere gange om ugen på baby.dk.

Først tillykke med dine to små

Jeg har aldrig prøvet at have tvillinger, men tanken om at have to små med mavekneb osv. kan jeg kun gisne om hvordan er. Men ved at bare det at have 1 barn som har det sådan er HÅRDT!

Jeg håber at du kan få en ekstra hjælpende hånd i hverdagen, du har ikke mulighed for at få de små sendt på overnatning en nat om ugen? Det kune måske give lidt ekstra energi?

Stort knus herfra i hvert fald

Det må være SÅ hårdt - alene med nyfødte tvillinger. Jeg håber det lykkes med en eller anden form for hjælp som gør, at du kan få sovet, for uden søvn går det ikke.

KaMa skriver:

Mine forældre har lige tilbudt, at jeg kan bo her i ubestemt tid. Sikke en redning. Jeg tror bare også, at det er vigtigt, at jeg kommer hjem igen - ret hurtigt. Bare nogle dage.

Det er en kæmpe hjælp at de tager børnene og jeg kan sove. Samtidig så minder det mig også om, at jeg ikke kan selv, og det er skræmmende. Meget komplicerede følelser.

Lige så snart de sover om natten - og samtidig - bare 4-5 timer, så er jeg sikker på, at jeg kan klare det igen.

Jeg føler mig stresset - men ikke deprimeret. Gudskelov.

Det er skide hamrende hårdt og du har to....puha...men altså, det er bare ikke alt man kan selv og det er en hård en at opdage, især hvis man ikke er tyve år når man får børn..den der totale sårbarhed og fornemmelse af at ens rod der stod så fast, pludselig er til at rykke.

Men kan helt sikkert godt følge dig at du vil hjem lidt, kan din mor ikke bo hos dig nogle dage om ugen feks?

KaMa skriver:

Tak Dorthe. Det var en super vitaminindsprøjtning at tale med dig i går.

Du har helt ret. Jeg mangler så meget voksenkontakt også. Det får jeg heldigvis her hos mine forældre. De siger, at jeg bare kan flytte ind til det bliver lettere med børnene. Sikke et sikkerhedsnet at have.. så dejligt.

Jeg vil dog tage hjem i morgen og prøve at klare det lidt igen.

På torsdag kommer Camilla hjem til mig. Det er hende herfra, som også er alene med tvillinger. Glæder mig så meget til at møde en "overlevende"..

Man får sgu bims i kasketten når man tuller rundt alene...Runa vil jo ikke sove i øjeblikket og vågner efter kun ½ time...jeg er ved at gå bananas over at jeg ikke kan få mere end en ½ time til mig selv i løbet af dagen.....jeg går SÅ mange ture i øjeblikket og inviterede mig selv på kaffe hos en kollega i dag for jeg savner også  vildt at tale med andre voksne mennesker.

Hvor er det bare dejligt at du har dine forældre..der er ikke mange som dem

Godt at du har en aftale med Camilla, for det er også vigtigt at tale med andre som har prøvet det man selv står i...OG overlevede

SussieThyssen skriver:

Så vidt jeg ved, så kan kommunen tilbyde dig en hjælp i hjemmet. Prøv lige at undersøge det.
Og så får du lige et kæmpe knus herfra.
Hvorhenne i landet bor du, det har nemlig også en vis betydning, hvad den enkelt kommune tilbyder

Kærligst
Sussie

Jeg hører til i Gladsaxe Kommune.

Der er ikke tvillingehjælp. Jeg har undersøgt det. De må dog have en form for hjælp, når det står så hårdt til, tænker jeg. Måske naivt. Det er da i hvert fald en dårlig investering og lade en mor gå i hundene med sine to små børn - set udefra.

Du får lige et stort kram...

Jeg synes stadig du klare det godt - som Dorthe også sige, er det jo kun tegn på styrke at man kan indse sine egne begrænsninger...

Jeg håber du finder en rigtig god løsning, så pomfritterne har det godt og du får sovet mere...

Jbk skriver:

Det er skide hamrende hårdt og du har to....puha...men altså, det er bare ikke alt man kan selv og det er en hård en at opdage, især hvis man ikke er tyve år når man får børn..den der totale sårbarhed og fornemmelse af at ens rod der stod så fast, pludselig er til at rykke.

Men kan helt sikkert godt følge dig at du vil hjem lidt, kan din mor ikke bo hos dig nogle dage om ugen feks?

den der totale sårbarhed og fornemmelse af at ens rod der stod så fast, pludselig er til at rykke

Lige præcis...hold op det er intimiderende, at opleve sig selv, i en alder af 39 år, TOTALT Bambi på glatis over en baby!!!!