Jeg er landet.. MEGET hårdt!

Puha for en mundfuld. Håber i alle finder en god løsning. Og vil give Dorthe ret, det er jo stort at kunne se man behøver hjælp, og et skridt i den rigtige retning at bede om den som du gør. Og er sikker på at det nok skal blive godt igen, det kommer nok til at tage tid, men det skal vel nok komme.

Du får et stort  med på vejen...

dorthemus skriver:

den der totale sårbarhed og fornemmelse af at ens rod der stod så fast, pludselig er til at rykke

Lige præcis...hold op det er intimiderende, at opleve sig selv, i en alder af 39 år, TOTALT Bambi på glatis over en baby!!!!

ja, men mon ikke det er lige præcis der man rykker og faktisk bliver mere og mere et med roden, baby og ny rolle...

helora skriver:

Du står helt alene med et kæmpe ansvar, og det ville være dybt mærkeligt, hvis du kunne oppebære konstant energi og glæde. Jeg tager hatten af for, at du beder om hjælp

Skrev du ikke i et tidligere indlæg, at du var blevet tilbudt tvillingehjælp? Kunne det ikke evt. være en person, der kom hjem til dig og hjalp med nogle praktiske ting, så du kunne blive aflastet?

Du har ret. Der findes en frivillig organisation, der hedder Familie Start. Dem har jeg kontaktet. De har meldt tilbage, at de vil kunne hjælpe. Det vil være en frivillig arbejder, der kommer nogle timer om ugen. De kan lave noget mad, lege med børnene eller passe når jeg sover.

Det behov jeg har nu er langt mere krævende - og det som jeg har erfaret indtil nu er, at det tit er meget mere stressende at have en fast aftale midt på dagen - det kan jo være lige der, hvor børnene sov.

Det ville være rart med praktisk hjælp - men det alt overskyggende lige nu er mit massive søvnunderskud. Der skal være hjælp hver dag - i hvert fald i hverdagene. Jeg bliver ragende vanvittig og bims i låget, når jeg ikke får sovet..

KaMa skriver:

Jeg hører til i Gladsaxe Kommune.

Der er ikke tvillingehjælp. Jeg har undersøgt det. De må dog have en form for hjælp, når det står så hårdt til, tænker jeg. Måske naivt. Det er da i hvert fald en dårlig investering og lade en mor gå i hundene med sine to små børn - set udefra.

 

 

Det skulle jeg mene.
Jeg synes du skal tage kontakt til kommunen i morgen og bede om en sagsbehandler, og så se hvad hun/han kan gøre for dig.

Jbk skriver:

ja, men mon ikke det er lige præcis der man rykker og faktisk bliver mere og mere et med roden, baby og ny rolle...

Jo bestemt...jeg trængte også til at komme lidt på glatis

SussieThyssen skriver:

Det skulle jeg mene.
Jeg synes du skal tage kontakt til kommunen i morgen og bede om en sagsbehandler, og så se hvad hun/han kan gøre for dig.

Jeg vil starte med at tale med sundhedsplejersken, som kommer i morgen - derfra vil jeg gå videre til de rette mennesker. Det bliver jo en sagsbehandler i et familieteam. Det hele skal jo helst gå lidt hurtigt.

KaMa skriver:

Du har ret. Der findes en frivillig organisation, der hedder Familie Start. Dem har jeg kontaktet. De har meldt tilbage, at de vil kunne hjælpe. Det vil være en frivillig arbejder, der kommer nogle timer om ugen. De kan lave noget mad, lege med børnene eller passe når jeg sover.

Det behov jeg har nu er langt mere krævende - og det som jeg har erfaret indtil nu er, at det tit er meget mere stressende at have en fast aftale midt på dagen - det kan jo være lige der, hvor børnene sov.

Det ville være rart med praktisk hjælp - men det alt overskyggende lige nu er mit massive søvnunderskud. Der skal være hjælp hver dag - i hvert fald i hverdagene. Jeg bliver ragende vanvittig og bims i låget, når jeg ikke får sovet..

Det forstår jeg. Damn det er godt, at du har dine forældre i nærheden og at de vil støtte dig alt det de kan.

Det jeg har lært som tvillingemor (dog ikke alene-mor) er at tage imod al den hjælp, der bliver tilbudt.

KaMa skriver:

De små pomfritter havde sendt deres mor i den 7. himmel - som de fleste nyfødte gør med deres forældre. Alt var en fryd. De snork sov mellem de hyppige måltider. Min mor var indlogeret den første uge og ja, jeg var bare hamrende nyforelsket.

Lige pludselig vågnede de to små børn op. De lå med store bamseknapper, lidt mavekneb og krævede deres moaar. KONSTANT. 24 TIMER I DØGNET. Dvs. de afløser hinanden. Så smarte er de.

Fredag ramte jeg for alvor muren. 30 timer uden søvn (kun afbrudt af et par timer om natten). Jeg var rystet - blev fysisk syg.  

Jeg ringende efter mine forældre. De kom fredag aften og blev til kl. 0430, så jeg fik 8 timers søvn.

I stedet for at være glad og lettet, så blev jeg bange - ja, nærmest angst, da de var gået! Hvordan pokker klarer jeg det her!!!??

Lørdag over middag kastede jeg håndklædet i ringen. Jeg var så skidt. Græd hele tiden og kroppen rystede. Kunne ikke holde mad i mig osv. Jeg pakkede bilen og kørte hjem til mine forældre. Her er jeg stadig. De aflaster, hjælper, trøster og støtter. Jeg skylder dem ALT!

I morgen tager jeg hjem. Der kommer min sundhedsplejerske. Jeg bliver nødt til at tage en alvorlig snak med hende. Jeg kan ikke leve på 1,5 times søvn et par gange i døgnet. Min krop og sind knækker!

Jeg håber, at kommunen kan tilbyde en "aflastningsplads" hos en dagplejer. Så jeg har mulighed for at aflevere børnene nogle timer om dagen, så jeg kan få sovet og er klar til at være en god mor igen.

Det fortæller måske lidt om, hvor desperat jeg er: Jeg er villig til at aflevere mine 1 md gamle babyer til offentlig pasning  Det er bare så hamrende ulykkeligt, at jeg har det sådan - men jeg må være realistisk, så jeg stadig kan være en god mor.

Det var lidt en tudetråd og opdatering fra mig. I er jo sikkert nogle der har tænkt, at jeg lige skulle hoppe ned fra den der happy go lucky hest, som jeg har redet på.

Først skal du lige have en kæmpe krammer

Jeg tager hatten af for dig, jeg syndes du gør et stort stykke arbejde, du er jo super MOR... lige neptop det at du lytter til dig selv og dine behov er jo vigtigt for at du kan kunne være der for dine to dejlige unger......

De har jo brug for en mor der har overskuld, så jeg syndes det er godt du får en snak med din sundhedsplejske så du kan få lidt aflasting. Jeg har godt nok ikke være helt alene med mine piger da de var små, der var jo en far som hjalp til når han havde fri. Men jeg syndes ski det var hårdt..... jeg fik pigerne passet første gang af min bedste veninnen med overnatning da de var 6uger gamel, jeg kunne bare ikke mere, jeg var færdig.. op hver 3 time hele døgnet rundt...... det blev for meget!!!! Og hvor var det svært at aflever dem men hold da op jeg havde det meget bedre efter en god gang søvn...... Og det var ikke første gang de blev passet, ca en gang i md er de blevet passet med overnatning til de blev 1år, ja man har bare brug for at samle kræfter til at komme igemmen det hele. Og jeg syndes ikke selv at jeg er en dårliger mor af denne grund, tværdigmod jeg har lyttet til mine behov og pigerne har haft en glad mor.... Så super flot du gør noget ved det....

Det med de ikke har samme rytme, det skal du nok få op og køre, det tager lige lidt tid før man finder ud af det... kan ikke give gode råd men kan fortælle dig hvordan jeg gjorde.... de fik mad samme tid, blev puttet samme tid, blev vækket samme tid, blev skiffet samme tid... den der vågnede først styrede rytmen og hurtigt fandt de ud af det var sådan hver dagen var......

Jeg håber der bliver fundet en løsning der passer til jer 

Kæmpe knus her fra

MORJESPERSEN skriver:

Først skal du lige have en kæmpe krammer

Jeg tager hatten af for dig, jeg syndes du gør et stort stykke arbejde, du er jo super MOR... lige neptop det at du lytter til dig selv og dine behov er jo vigtigt for at du kan kunne være der for dine to dejlige unger......

De har jo brug for en mor der har overskuld, så jeg syndes det er godt du får en snak med din sundhedsplejske så du kan få lidt aflasting. Jeg har godt nok ikke være helt alene med mine piger da de var små, der var jo en far som hjalp til når han havde fri. Men jeg syndes ski det var hårdt..... jeg fik pigerne passet første gang af min bedste veninnen med overnatning da de var 6uger gamel, jeg kunne bare ikke mere, jeg var færdig.. op hver 3 time hele døgnet rundt...... det blev for meget!!!! Og hvor var det svært at aflever dem men hold da op jeg havde det meget bedre efter en god gang søvn...... Og det var ikke første gang de blev passet, ca en gang i md er de blevet passet med overnatning til de blev 1år, ja man har bare brug for at samle kræfter til at komme igemmen det hele. Og jeg syndes ikke selv at jeg er en dårliger mor af denne grund, tværdigmod jeg har lyttet til mine behov og pigerne har haft en glad mor.... Så super flot du gør noget ved det....

Det med de ikke har samme rytme, det skal du nok få op og køre, det tager lige lidt tid før man finder ud af det... kan ikke give gode råd men kan fortælle dig hvordan jeg gjorde.... de fik mad samme tid, blev puttet samme tid, blev vækket samme tid, blev skiffet samme tid... den der vågnede først styrede rytmen og hurtigt fandt de ud af det var sådan hver dagen var......

Jeg håber der bliver fundet en løsning der passer til jer 

Kæmpe knus her fra

 

Tak for dine ord.

Du aner ikke, hvor meget det hjælper mig at læse at andre tvillingemødre rammer muren - og endda vælger som mig at få dem passet. Det bare benhårdt med to spædbørn, som kører med 3-timerrs rytme (eller mangel på rytme!!).

Mine har været/er sløve til at spise og jeg får slet ikke noget i den tvilling, som jeg skal vække. I nat fodrede mine forældre fra 1.15 til 2.30. Kl. 4.30 vågnede Viola. Kl. 5.30 vågnede Alvin. Kl. 7.15 vågnede Viola igen. Derefter vågnede Alvin. Ved 930 tiden sov de begge. En halv time senere vågnede Viola med mavekneb.. Pyhh.  Ved 11 tiden sov begge børn helt indtil kl. 13. Og så kørte det hele igen. Nu er de lige vågnet igen - har sovet fra kl. 19. Mine forældre har en hver nu og jeg sidder her på Nettet og nyder godt af jeres erfaringer og rygklap

et kæmpe knus til dig