Nu har jeg læst tråden igen, og jeg har læst de råd, der er lagt tid og eftertænksomhed i at give dig.
Hvis du vil ændre dit liv, Lauras liv - hele familiens liv - , så glemmer du alt, hvad der er sket, og så tager du de fantastiske råd til dig, man kan læse på s. 1 i denne tråd. - Og så stopper du med at mene, at noget er din eller andres skyld. Skyld er forbundet med fortiden, og den kan vi ikke bruge til noget som helst. Den står ikke til at ændre!
Så gør dog noget ved fremtiden i stedet! Brug de råd, du har fået fra bl.a. Tina og Susan. De har sgu lagt noget tid i deres indlæg, kan jeg regne ud. Og drop så alt det med at lade ungerne bestemme, hvad der er en konflikt. Dét forstærker den bare. Lad være med at ofre det opmærsomhed, hvis Laura skriger på gulvet, hvor du sagde nej til tegnefilm. Så lad hende dog skrige, men fortæl - i et roligt toneleje - at DU har besluttet, at der ikke er nogen dvdsut på programmet i dag. Måske vil ungerne gerne være med til at lave mad i stedet? Tale med deres mor? fortælle hvad de har oplevet i børneren?
Når Sofie sidder på køkkenbordet ved siden af kødsovsen får jeg ret mange historier om krokodiller i børnehavens køkken, pædagoger som har sagt NEJ i dagens løb, fortællinger om toiletbesøg, andre børns madpakkeindhold og sågar...: kærester. Jeg aner ikke, om jeg gør det rigtigt dér ml. 17 og 18, hvor det hele spidser til. Jeg er ikke enlig mor på papiret, men sådan er det i praksis, og så er det sgu fint nok at ungerne kan underholdes blot ved at få lov at sidde på køkkenbordet og synge mester Jakob med en ukogt spaghetti i hånden. Så behøver jeg heller ikke bukke mig så langt, når jeg får lyst til at kysse dem!
Tænk positivt og lad resten være!
- Helle
Anmeld
