What to do?

heaven skriver:

 

jamen du må da ikke give op betina - hun afviser dig i afmagt. Hun får det ligesom hun vil have det -  Hun må ikke slå og det skal du selvfølgelig fortælle hende - men du må ikke miste kontrollen i det.

Når hun slår, tager du hendes arm væk og siger: "hold da op du er vred lige nu - hvad er det du vil" Hvis hun er hys, hører hun alligevel ikke at du siger hun ikke må slå - find ud af hvad problemet er, berolige hende - og tag så snakken om at man ikke slå.

Ikke at jeg ikke kan forstå du reagerer prompte - men du må forstå hun har brug for at mærke du kan rumme hende, selvom hun slå. At du rummer og elsker HENDE, men ikke hendes handlinger...

Hun skal mærke du vil hende. For selvfølgelig vil du det, hun er din datter og du elsker hende.

Hvordan er det i weekenderne, når kaj er der?

Jannie

Men i øvrigt tak for dit svar, det er noget jeg vil tage til mig, og prøve at arbejde med...

Både for hendes og min skyld, sådan at vi begge overlever ind til vi når Januar, og jeg skal til at gå hjemme = ingen stress om aftenen...

BetinaTrold skriver:

 

Som regel er hun sød, men hun tager også hendes ture når han er der, men der plejer det gerne at være fordi hun er ved enten at være træt eller sulten (omkring spisetiderne)... Men i 9 ud af 10 til tilfælde er der ingen problemer når Kai er i nærheden...

håndtere han de tilspidsede situationer anderledes??

Jeg tror simpelthen at hun har fundet ud af at du trækker dig, når hun afviser dig - hun tænker - nå, mor gider mig jo alligevel ikke, så jeg kan ligeså godt bare bed hende om at gå....

hun skal MÆRKE dig betina - at du rummer hendes vrede, og selvfølgelig betyder det ikke hun bare må alt. Men det er kommunikationen der forvirre hende tror jeg .

Hun har brug for at vide du forstår hendes følelser - altså sætter ord på for hende eller sammen med hende...

Jannie

heaven skriver:

 

håndtere han de tilspidsede situationer anderledes??

Jeg tror simpelthen at hun har fundet ud af at du trækker dig, når hun afviser dig - hun tænker - nå, mor gider mig jo alligevel ikke, så jeg kan ligeså godt bare bed hende om at gå....

hun skal MÆRKE dig betina - at du rummer hendes vrede, og selvfølgelig betyder det ikke hun bare må alt. Men det er kommunikationen der forvirre hende tror jeg .

Hun har brug for at vide du forstår hendes følelser - altså sætter ord på for hende eller sammen med hende...

Jannie

Det kan da godt være at han gør det.... Har jeg faktisk ikke tænkt over...

Men nu du skriver det, kan jeg godt forstå hvad du mener med at jeg trækker mig... 

Er glad for at du gider bruge tid på at forklare mig hvad jeg kan/skal prøve at gøre anderledes... I stedet for bare at sige at jeg skal lade hende få hendes vilje...

Tusind tak.

Betina - som vil håbe i seng nu, og tænke over alle jeres kloge ord, også selv om jeg ikke er/var helt enige med Grynt og Susan.

BetinaTrold skriver:

Det kan da godt være at han gør det.... Har jeg faktisk ikke tænkt over...

Men nu du skriver det, kan jeg godt forstå hvad du mener med at jeg trækker mig... 

Er glad for at du gider bruge tid på at forklare mig hvad jeg kan/skal prøve at gøre anderledes... I stedet for bare at sige at jeg skal lade hende få hendes vilje...

Tusind tak.

Betina - som vil håbe i seng nu, og tænke over alle jeres kloge ord, også selv om jeg ikke er/var helt enige med Grynt og Susan.

selvfølgelig skal hun ikke bare have sin vilje..... og velbekom. Jeg tror nøgleordene for jer er:

bevar roen i tilspidsede situationer, både krop og stemme

øjenkontak og ned i børnehøjde rent fysisk

sæt ord på for hende eller sammen med hende, bekræftelse

klare retningslinier, men med kontrolleret stemme osv

vælg kampene med omhu - er hun træt, sulten, hård dag i bhv osv

hvad er det kaj evt gør i tilspidsede situationer?

Jannie

BetinaTrold skriver:

Det kan godt være at jeg skal prøve det noget mere... De par gange jeg har forsøgt, så slår hun efter mig... 

ok - prøver lige igen.

når hun slår efter dig, sætter du hende på stolen (det var "straf"pladsen ik) med det samme.. ikke efter 100 forklaringer. men med det samme og sir;"Laura jeg vil have du blir siddende på denne stol til du lader være med at slå efter mor, jeg blir ked af det når du slår mig. jeg vil have du stopper det."

Det er vigtig at du forklarer hende hvorfor hun sidder på stolen og gør det i et roligt og bestemt toneleje.

når hun så blir sindsyg hysterisk på stolen, så vær fast. Sig hun skal blive der til hun er en sød pige. når hun så selv siger at hun nu er sød (gør Emil altid) så sir jeg ok, så kom herhen igen, og vi aftaler at nu er vi gode venner.

Det vigtigste er så at man altid bruger den stol og man altid holder fast i den form for "afstraffelse" (skod ord) som i sin form egentlig er ret mild, men alligevel gir en barnet en fast routine.

DET VIRKER 100% med EMIL HER.  (vi bruger bare trappen)

held og lykke med projektet.

heaven skriver:

selvfølgelig skal hun ikke bare have sin vilje..... og velbekom. Jeg tror nøgleordene for jer er:

bevar roen i tilspidsede situationer, både krop og stemme

øjenkontak og ned i børnehøjde rent fysisk

sæt ord på for hende eller sammen med hende, bekræftelse

klare retningslinier, men med kontrolleret stemme osv

vælg kampene med omhu - er hun træt, sulten, hård dag i bhv osv

hvad er det kaj evt gør i tilspidsede situationer?

Jannie

jeg er også nødt til lige at blande mig her....

jeg syntes der er kommet rigtig mange gode forslag. som især jeg også kan bruge til mine to hidsige, men trods alt fantastiske unger

JEG ER ENLIG MOR! der kommer ikke nogen hjem og tager over her hjemme. jeg er tvunget til at få det bedst mulige ud af min tid med børnene. og når vi kommer hjem er de mange gange også sure og trætte og sultne. men jeg er sgu nødt til at underholde dem, eller om ikke andet, så proppe noget i hovederne af dem, og så skide hul i om de spiser deres aftensmad... så de får lov til at spise alt det frugt og rugbrød de rummer når de kommer hjem. eller morgenmad.

vi skal også tidligt op så her kommer aftensmaden også på bordet ved 17-17.30 tiden. men på en eller anden måde så får vi det til at fungere alligevel.

tager det lang tid at lave aftensmad hjemme hos jer? jeg tænker bare om ikke man kan lave noget mad der passer sig selv i ovnen, så man kan ha tiden med ungerne. det prøver jeg.

Heaven: Tak for det. Det er stof til eftertanke. For hvordan reagerer jeg lige selv, når Phillip har en "periode"...

Uhh, han kan blive hidsig! Men han har det ikke fra fremmede jo..

BellaT skriver:

Heaven: Tak for det. Det er stof til eftertanke. For hvordan reagerer jeg lige selv, når Phillip har en "periode"...

Uhh, han kan blive hidsig! Men han har det ikke fra fremmede jo..

tsk tsk..... velbekom.... jeg har bare pædagogbrillerne på... det betyder dog ikke at jeg altid selv er konstruktiv herhjemme - der er jeg jo ikke pæd, men ganske alm mor. Men trods alt ved jeg at det virker laaaangt hen af vejen, hvis man sætter ord på og bekræfter barnets følelser - hvad end de måtte være....

Jannie

Jeg vil gerne have lov at give et helt stilfærdigt råd. Udfra dine beskrivelser tænker jeg, at Laura har brug for noget tid med mor, og kun mor.

Og så vil jeg gerne takke især Tina og Susan + andre, der tog sig tid til at forsøge at hjælpe. Det er skønt at læse, at andre gør det samme som jeg - kl. nu-bliver-I-hængt-op-i-tørrestativet.