Så døde min mor.

mariaogmarcus skriver:

det var faktisk mig der gjorde til fars dag sendte jeg en buket blomster og vin til ham, mest for Marcus´skyld de har altid været tæt knyttet og i deres øjne er jeg en indbilsk pige der valgte at flytte fra min daværende kæreste rive marcus op og sige min læreplads op og flytte til fyn og blev gravid...

JA jeg gjorde det og er idag så lykkelig og glad, men nu når vi ses er det meget akavet og jeg føler mig bestemt ikke tæt knyttet til dem.

har boet herovre nu i siden dec. og de har ikke spurgt til maven, været herovre eller givet udtryk eller vist interesse for det...

og de er desværre meget dikterende de skal møde kæresten første gang på lørdag og da jeg skrev en sms med vi kom ved 13 tiden ville min mor vi først kom ved 14 tid så vi skulle stå og vente 1 time 1½ times kørsel fra hjemmet da vi ville gøre det når vi henter min søn...arghhhhh så skrev hvis ikke vi kunne kl 13 så kørte vi over grænsen og da marcus kommer hjem efter 14 dg så havde jeg ikke i tanker at tage hensynet om at stresse efter kl 14 ...

det lyder svært og underligt. Specielt, fordi det er dem begge to.

Min mor ville heller aldrig få et forhold til Frigg, fordi hun ikke ville kunne rumme en person mere i hendes liv. Så det er godt at det sker nu, så Frigg ikke skal føle noget mindre i forhold til Idun.

Mia Maia skriver:

Som sagt, jeg glæder mig til jeg kommer dertil...

At kunne se at mine forældre har gjort de troede var rigtigt, og ikke har vidst bedre og ikke har kunnet rumme mere. 

Men derfor har du stadig ar der skal heles, og det er du jo igang med. Jeg håber du snart når i mål, og ser dig selv som en utrolig stærk kvinde der har brudt socialarv, og er blevet en dejlig mor...

Tak. Jeg er også virkelig glad for at jeg forsøger at ændre på tingene nu!!...

Håber at du når igennem din proces på en rigtig god måde.

Zafir skriver:

det lyder svært og underligt. Specielt, fordi det er dem begge to.

Min mor ville heller aldrig få et forhold til Frigg, fordi hun ikke ville kunne rumme en person mere i hendes liv. Så det er godt at det sker nu, så Frigg ikke skal føle noget mindre i forhold til Idun.

det er rigtig underligt...

er ked af det på marcus´vejne men han er gudskelov ikke påvirket og spørger aldrig til dem...

og milas vil jo så aldrig kende dem som sådan og på samme måde som marcus gjorde

Zafir skriver:

 

Tak. Jeg er også virkelig glad for at jeg forsøger at ændre på tingene nu!!...

Håber at du når igennem din proces på en rigtig god måde.

Selv tak da...

Det skal jeg nok... jeg er godt på vej, nu skal det sidste svære skridt tages... (ved godt det ikke bliver det helt sidste, men det vil i hvert fald afslutte et stort kapitel).

åh ha, Er da bare en forfærdelig situation du er i, og ved slet ikke hvad jeg skal sige

Sender dig en mega krammer

mariaogmarcus skriver:

det er rigtig underligt...

er ked af det på marcus´vejne men han er gudskelov ikke påvirket og spørger aldrig til dem...

og milas vil jo så aldrig kende dem som sådan og på samme måde som marcus gjorde

 

Nej jeg er også glad for at Frigg i kke blvier rodet ind i alt det her.

Men Idun er desværre meget knyttet, på en underlig måde til min mor. Og hun spørger meget til min mor. Men det må tages i etaper.

Zafir skriver:

Nej jeg er også glad for at Frigg i kke blvier rodet ind i alt det her.

Men Idun er desværre meget knyttet, på en underlig måde til min mor. Og hun spørger meget til min mor. Men det må tages i etaper.

desværre kan man ikke gøre andet...

er bare vigtig ikke at sige noget til børn som ikke holder f.eks du skal aldrig se mormor og morfar igen og så går der måske 1 år og så ser de dem det skuffer dem mere på den lange bane gav det mening ??

mariaogmarcus skriver:

desværre kan man ikke gøre andet...

er bare vigtig ikke at sige noget til børn som ikke holder f.eks du skal aldrig se mormor og morfar igen og så går der måske 1 år og så ser de dem det skuffer dem mere på den lange bane gav det mening ??

Problemet, når det er psykisk sygdom, og der ikke er nogen rigtig behandling, - og måske vil der aldrig komme en rigtig behandling, så vil det ikke ændre sig. Det er derfor jeg blvier nødt til at forberede mig selv på at det er endeligt.  - også for Iduns skyld, så det ikke blier skuffelse på skuffelse. Som at vi skulle se hende i morgen, men at det ikke kommer til at ske. Sådan vil det være igen, og i alt fremtid, at der ville komme de skuffelser, hvis det ikke blev stoppet.

Zafir skriver:

Problemet, når det er psykisk sygdom, og der ikke er nogen rigtig behandling, - og måske vil der aldrig komme en rigtig behandling, så vil det ikke ændre sig. Det er derfor jeg blvier nødt til at forberede mig selv på at det er endeligt.  - også for Iduns skyld, så det ikke blier skuffelse på skuffelse. Som at vi skulle se hende i morgen, men at det ikke kommer til at ske. Sådan vil det være igen, og i alt fremtid, at der ville komme de skuffelser, hvis det ikke blev stoppet.

giver et knus, det er hårdt og ikke sjovt...

er ked af det på jeres vegne

Rosa skriver:

Kære, kære, kære Zafir.

Endelig har jeg begge hænder fri til at skrive det indlæg der har brændt i mig siden jeg læste din sørgelige tråd.

Da du fortalte om dit sidste møde med din mor og jeg læste op på hvad der er foregået mellem jer gennem tiden må jeg tilstå at min første tanke var "åh nej - det ender galt". Ikke fordi jeg ikke troede på dig - men jeg stoler ikke på borderlines og deres løfter før et modsatte er bevist. At du har så stærk en personlighed og et selv at du rent faktisk er bevidst om hvad du har brug for at få bearbejdet og så GØR det - opsøger den hjælp du har brug for - jamen jeg tager hatten af igen og igen. Der er så håbløst mange mennesker som virkelig har brug for hjælp og som aldrig får taget sig sammen til at række ud. Hvor mange hundrede indlæg har vi ikke efterhånden læst - ano og det hele, fra folk der er ensomme, undertrykte, plagede og forpinte, fanget i håbløse relationer til kærester, mænd, kvinder, forældre, børn, venner og veninder - og som aldrig kommer videre? Men ikke dig! DU ER STÆRK!!! Og du er helt sikkert et forbillede for mange, herinde som ude i livet.Jeg er selv en af dem.

Jeg håbr at din mor på et tidspubkt vågner op og lugter kaffen, men med en diagnose som borderline er der nok rigtig lange udsigter, desværre. Heldigvis er du bevidst om det, og det kan nok spare dig for mange skuffelser. Jeg synes at det var utrolig flot af dig at give hende chancen, men nu handler det som du jo ved, om at bearbejde den sorg der følger med.

Hvad angår den "psykolog" din mor ser - send dog det brev. Om ikke andet så for din egen skyld. Jeg er af den mening at hvis man ikke ser en markant bedring efter 2 år i terapi så skal man simpelthen skifte behandler! Min ekskærestes mor gik hos den samme psykodynamiske kvaksalver i 12 år (og gør det stadig) og hun drak, truede med selvmord og manipulerede med sine omgivelser fuldstændigt hæmningsløst og uden ændring i al den tid jeg kendte hende... Så SKAL man skifte psykolog!!! Hvis der var mulighed for det kunne I jo faktisk gå til medierne med den historie, for det er jo dybt kritisabelt at psykologen ikke selv indser at hendes behandling ikke holder, når din mor gang på gang svigter og smadrer sine relationer.

Til slut: Jeg tænker på dig og tror på at hvis nogen kan komme videre og fortsat knække den frygtelige sociale arv du er vokset op med SÅ ER DET DIG!!!!

Pas godt på Idun, Frigg, Tom, Mickey og de andre omkring dig - og lad dem passe godt på dig! 

Kærligste hilsner

Rosa

PS. Jeg kiggede efter dig på vikingemarkedet på Moesgaard i weekenden, men du var der jo selvfølgelig ikke - så hvis du hører at en lille trunte med baby på armen har spurgt efter Zafir fra Sindres Æt - så var det mig og Jonte

 

Hvad angår den "psykolog" din mor ser - send dog det brev. Om ikke andet så for din egen skyld. Jeg er af den mening at hvis man ikke ser en markant bedring efter 2 år i terapi så skal man simpelthen skifte behandler! Min ekskærestes mor gik hos den samme psykodynamiske kvaksalver i 12 år (og gør det stadig) og hun drak, truede med selvmord og manipulerede med sine omgivelser fuldstændigt hæmningsløst og uden ændring i al den tid jeg kendte hende... Så SKAL man skifte psykolog!!! Hvis der var mulighed for det kunne I jo faktisk gå til medierne med den historie, for det er jo dybt kritisabelt at psykologen ikke selv indser at hendes behandling ikke holder, når din mor gang på gang svigter og smadrer sine relationer.

Jeg er helt enig!! jeg har talt meget med Zafir om den såkaldte psykolog...kan man ikke anmelde sådan en person et sted???

Fatter ikke, at hun som professionel ikke kan gennemskue min søster.