Så døde min mor.

Ranarupta skriver:

Ligesom du ikke forstår dette, så forstår jeg ærligt talt ikke, at du skriver som du gør til Zafir.

Jeg har fulgt en lille smule med på Zafirs sidelinie og har selv samme problematik inde på livet. Jeg forstår fuldt ud, det Zafir gennemgår. Men selv hvis jeg ikke gjorde, så har jeg svært ved at forstå, hvorfor du skriver dette til hende.

Jeg tror ikke, at der findes nogle mennesker, der ender al kontakt til en forælder uden at have gennemtænkt det meget nøje og det er mit indtryk, at Zafir har gjort alt i sin magt for at bibeholde kontakten til sin mor. Men somme tider er alt hvad man har, ikke nok.

/Karina

Jeg mener stadig det er forkert at bruge ordet død om en person der stadig lever, personligt ville jeg føle mig trådt på hvis jeg havde mistet min mor og jeg går ind og læser et indlæg hvor det viser sig at man ikke kan finde melodien sammen, derfra og til at personen er død er der langt synes jeg.

Har som skrevet ikke læst ret meget om Zafiras mor før faktisk for 5 minutter siden og havde ingen anelse om at hun var psykisk syg og har været det i mange år.

Men det ændrer ikke at jeg synes ordvalget er forkert.

Jeg har faktisk mødt voksne mennesker der har afskåret al kontakt af mig helt uforståelige grunde, dette er ikke tilfældet her kan jeg nu forstå.

Zafir... Jeg er rigtigt ked af det på dine og Iduns vegne! 

Jeg har selv cuttet kontakten til min far tidligere i år og jeg ved, hvor hårdt det er. Også selvom der er gentagen svigt, en såret sjæl og alt for megen smerte.
Men forhåbentlig bliver det bedre. Da jeg havde fået det lidt på afstand, kunne jeg ligesom trække vejret lidt bedre. Det hele føltes ikke længere så tungt.

Mht. hvordan du skal tale med Idun, ja, så har jeg jo ikke selv stået i den situation, men jeg synes at det lyder som en rigtigt god idé, at sige som N&J. Og så skal Idun selvfølgelig have lov til at være ked af det (men det tror jeg nu også, at du og Tom giver plads til). 

Rigtigt store , Karina

albertesmor skriver:

 

Jeg mener stadig det er forkert at bruge ordet død om en person der stadig lever, personligt ville jeg føle mig trådt på hvis jeg havde mistet min mor og jeg går ind og læser et indlæg hvor det viser sig at man ikke kan finde melodien sammen, derfra og til at personen er død er der langt synes jeg.

Har som skrevet ikke læst ret meget om Zafiras mor før faktisk for 5 minutter siden og havde ingen anelse om at hun var psykisk syg og har været det i mange år.

Men det ændrer ikke at jeg synes ordvalget er forkert.

Jeg har faktisk mødt voksne mennesker der har afskåret al kontakt af mig helt uforståelige grunde, dette er ikke tilfældet her kan jeg nu forstå.

 

 

Det er meget muligt, at det er din holdning. Men tråden handler jo ikke om, hvilke ord Zafir vælger at bruge til at beskrive sine følelser med.

/Karina (der ikke skriver mere ang. denne problematik, da det som sagt ikke er dét, emnet handler om)

Efter at have læst din historie, tror jeg bestemt at din rygsæk bliver lettet betydeligt efter du har cuttet forbindelsen, også for din ddatter.

Ranarupta skriver:

Det er meget muligt, at det er din holdning. Men tråden handler jo ikke om, hvilke ord Zafir vælger at bruge til at beskrive sine følelser med.

/Karina (der ikke skriver mere ang. denne problematik, da det som sagt ikke er dét, emnet handler om)

albertesmor skriver:

 

Er ked af at høre det er endt som det er.

Har ikek nogen gode råd andet end det med at sige det som det er (dog med en lidt undladte detaljer)

Du får et kæmpe  med på vejen.

albertesmor skriver:

Jeg kender ikke hele historien, men synes dog det er lidt makabert at skrive din mor er død.

Hvad er det hun har gjort der er så forfærdeligt at du ikke kan bære over med hende og lade hende være en del af din datters liv?

Livet handler om at give og tage og det gælder begge veje.

Undskyld men jeg synes dit indlæg er ufatteligt hårdt.

Jeg er helt med på at det er os som forældre der bestemmer og sætter de overordnede rammer, men derfra og så til at afskære alt kontakt til hende og dermed din datter til at se hende synes jeg personligt der er meget langt.

Det er fordi du ikke kender hele forhistorien som mange andre herinde.

Det kan godt være at det er markabert, men det er det der teknisk set er sket idag. At hun så sikkert ikke i mange år, vil være fysisk død, det er en anden sag.

Zafir skriver:

Det er lige en update til dem der har fulgt med i alt det her med min mor.

Det første møde var gået fint og jeg fik forklaret hende, hvordan det var og at hun blev nødt til at respektere og acceptere mig og min familie og hvordan vi gør tingene og opdrager vores børn.

I morgen skulle jeg så mødes med Idun og min mor. Idun har ikke set min mor siden jul og spørger rigtig meget til mormor. Hun ved vi skulle ind til hende i morgen.

Jeg har sms'et lidt med min mor de sidste par dage, om hvad vi skulle lave osv. Jeg har altid haft et problem med at hun overdænger Idun med gaver og sager, så Idun mere ser hende som julemanden, end mormor. Det har jeg prøvet at sætte grænser for, altid mens Idun har levet.

Jeg skriver så til hende idag, at hun bliver nødt til at skrue ned for gaveracet, og respektere at jeg ikke vil have det.

Hun ringer mig op og er HELT VILDT VRED og siger at jeg ikek skal diktere hendes liv.

Så smækker hun på.

Jeg skriver til hende, at det er bare sådan det er, og at der ingen grund til at være vred.

Hun skriver så til mig:

Så må det være sådan. Jeg kan ikke være sammen med dig, på disse dikterende måder. Der går min grænse simpelthen. Jeg er så såret efterhånden. Ikke mindst over hvor lidt du egentligt respekterer og holder af mig. Farvel Zafir.

Jeg skriver tilbage til hende, at hvis hun ændrer mening, er hun velkommen til at vende tilbage, hvis hun beslutter at hun kan respektere mine grænser. Jeg elsker dig - slutter jeg sms'en af...

Jeg er rigtig ked af det ligenu. Jeg kommer til at skuffe Idun så frygteligt, fordi jeg skal fortælle hende at vi IKKE skal ind til mormor og at jeg skal fortælle hende, at vi ikke kommer til at se mormor igen.

Jeg aner ikke hvad jeg skal sige til hende.

Og jeg aner ikke, hvordan jeg lige skal håndtere at situationen er en anden og jeg ikke skal se min mor igen. SElvom hun jo ikke er en 'mor' og alt det, som min tereapi har hjulpet mig til, gennem det sidste halve år.

Jeg kan desværre ikke lige få fat i min psykolog ligenu. Jeg har skrevet en mail til hende...

Hvad fanden gør jeg?

Jeg bliver nødt til lige at køre til lægen med en urinprøve og købe lidt ind. men jeg føler mig helt handlingslammet ligenu...

Du skal hurtigst muligt få fat på en god veninde eller din kæreste. For ligenu er du i sorg og så skal du ikke være alene. Sorgen er på Iduns vegne, jeres ufødte barns vegne og dine egne vegne. Første møde gik fint og man sætter automatisk forventninger op - selvom man ved bedre - og så skuffer hun på den her måde. Det er absurd at hun fravælger jer alle pga. at hun ikke må give gaver. Men det giver mening i hendes verden. Jeres verden er lige nu ikke kompatible.

Jeg mener ikke du skal være alene lige nu. FOr at blive afvist på den måde af din mor er ikke for børn. Det er hende som gav dig liv og du står i en spejl-situation hvor du skal til at give liv og kan ikke andet end at tage det her meget hårdt.

Håber du finder ro snart vedvidende at du ikke kunne handle anderledes og dine handlinger er for det bedste!

Ranarupta skriver:

Ligesom du ikke forstår dette, så forstår jeg ærligt talt ikke, at du skriver som du gør til Zafir.

Jeg har fulgt en lille smule med på Zafirs sidelinie og har selv samme problematik inde på livet. Jeg forstår fuldt ud, det Zafir gennemgår. Men selv hvis jeg ikke gjorde, så har jeg svært ved at forstå, hvorfor du skriver dette til hende.

Jeg tror ikke, at der findes nogle mennesker, der ender al kontakt til en forælder uden at have gennemtænkt det meget nøje og det er mit indtryk, at Zafir har gjort alt i sin magt for at bibeholde kontakten til sin mor. Men somme tider er alt hvad man har, ikke nok.

/Karina

Tak.

Det er netop det jeg har gjort. i 31½ år. Det er rart at du forstår.