Tak alle sammen, i er jo så søde
Jeg tror ikke jeg har brug for at snakke med en prof om min fødsel, men måske i har ret. Jeg græder når jeg tænker på den, men tror det er fordi hormonerne stadig kører inde i mig. Jeg har ihvertfald grædt flere gange over små ting, fordi jeg ikke ved hvor jeg skal gøre af alle de nye følelser der er i min krop. Jeg er så fyldt af glæde over vores dreng, at jeg ind imellem tuder fordi jeg er så lykkelig. Min mand får også tårer i øjnene når han tænker på fødslen, fordi det tog så hårdt på ham, at se mig sådan.
Jeg er ihvertfald glad for at jeg fødte ham, det eneste jeg ville have lavet om, var at de havde lavet kejsersnit fra jeg bad om det. Så var jeg ikke kørt så langt ud, at jeg nermest havde opgivet alt. Men som i nok kan gætte, var det hele glemt da jeg så ham, det var jo det hele værd
Anmeld