Synlig donorfar?

Måske SEM skriver:

 Glump!! Det var da rigtig rigtig ærgerligt .... jeg havde regnet med, at det gjaldt om at faderen tillod (eller ej) at afkommene måtte kontakte ham når de blev 18

Nå, men uanset - er igang med aller aller sidste forsøg og afventer blodprøve så der er jo "no regret" lige nu....

Hvad siger I til regeringens udspil med, at al fertilitetsbehandling skal være brugerbetalt - jeg ved da, at jeg nok ikke var gået igang, hvis jeg skulle have lagt 50 kilo på bordet! (Er single og måske SEM...)

Jeg ved godt at bruger er slettet..

Meeen blev simpelthen så rystet, da jeg læste indlæggene.

Man må da for helvede (ja, undskyld sproget) sætte sig alvorligt meget ind i, hvad det indebærer at blive insemineret med donorsæd inden man får det sprøjtet op.

Er det ikke helt normal procedure, at man tager den snak med fertilitetslægen inde behandling?

Skrækkeligt at tro, at "faren" kan tillade noget som helst.. uuuhhh SCARY. Kommentaren omkring "no regrets" løber mig koldt ned af ryggen.  

Er virkelig DYBT rystet!

At vælge at få barn alene med sæddonor SKAL kræve en masse overvejelser. Blandt andet for og i mod åben og lukket donor.

laurapigen skriver:

Jeg har fundet en donor, som jeg har tænkt mig at bruge. Jeg har aftalt med ham at hvis barnet spørger til ham, så skal han stille op til et møde eller det der er brug for.

Jeg ville aldrig vælge en som ikke vil se barnet. Og jeg kan ikke forstå, som mange af jer giver udtryk for, at man kan sætte et barn i verden velvidende at det aldrig kan komme til at se, møde sin far.

 

Mht. inseminationssæt, så tror jeg ikke de eksisterer. Jeg har tænkt mig at købe platsik sprøjter, selvfølgelig unden nål, på apoteket.

Hvis nogen ved om der findes et hjemme-inseminationssæt, så vil jeg gerne vide det...

Held og lykke med "projektet". 

 

Gitte  :-)

Jeg mindes at have læst at man kunne købe sådanne sæt i england.. tror der ligger en tråd om det herinde i selvvalgt mor.. 

KaMa skriver:

Jeg ved godt at bruger er slettet..

Meeen blev simpelthen så rystet, da jeg læste indlæggene.

Man må da for helvede (ja, undskyld sproget) sætte sig alvorligt meget ind i, hvad det indebærer at blive insemineret med donorsæd inden man får det sprøjtet op.

Er det ikke helt normal procedure, at man tager den snak med fertilitetslægen inde behandling?

Skrækkeligt at tro, at "faren" kan tillade noget som helst.. uuuhhh SCARY. Kommentaren omkring "no regrets" løber mig koldt ned af ryggen.  

Er virkelig DYBT rystet!

At vælge at få barn alene med sæddonor SKAL kræve en masse overvejelser. Blandt andet for og i mod åben og lukket donor.

Jeg tænkte selv nøjagtig samme tanke

Jeg er ikke donorbarn, men opdagede først jeg havde en anden biologisk far da jeg var 14 år. Indtil da havde jeg troet jeg var vokset op i en kernefamilie og synes egentlig jeg lignede min "far" af udseende.

Jeg var jo nysgerig og tog kontakt til min biologiske far, som totalt skuffede. Jeg har stadig lidt kontakt men han er ikke min FAR. At kende sandheden har medført en del identifikations problemer for mig og det har været meget svært at have 2 familier. Tror det ville have været anderledes hvis jeg fra lille var vokset op med at have set min bio far.

Min egen situation er at min mand er selvvalgt steriliseret efter at have fået 2 børn med kone nr 1. De er teenagere nu. Jeg har også en teenagearsøn. Sammen har vi en dreng på 3½ som vi har fået med ISCI. Der skulle 3 friske og 2 frosne forsøg til. Vi ville gerne have nr. 2 som vi selv skulle betale for på en privatklinik. Sum 33.000 pr. gang. Det har vi nu gjort 3 gange. den ene gang blev jeg gravid men mistede i 18 uge. Sidste gang var jeg meget syg pga overstimulering og udtagning af 21 æg!

Vi har brugt over 110.000 kr og min mand og min krop siger nej til at få taget flere æg og sæd ud. Hvis ikke vi skal droppe drømmen om at få et barn mere sammen og give den 3½ årig en søskende at vokse op sammen med, så er donorsæd den eneste løsning.

Med den erfaring jeg har ville jeg vælge en donor man ikke kender og på ingen måde lade barnet få kendskab til at der er anvendt donorsæd. Kunne måske godt fortælle at vi fik hjælp på en fertilitetsklinik, men det ville jo være til begge børn (selv om hjæpen i sidste tilfælde ville være noget fremmet sæd, det er jo stadig hjælp)

Der er mange børn der bliver undfanget til f.eks. en julefrokost og som ægtemanden acceptere uden at barnet får kendskab til det. Jeg ved jo selvfølgelig ikke om de har identifikationsproblemer, men jeg tror at problemerne først opstår når barnet får sandheden at vide. Ellers lever de jo i skøn uvidenhed.

Til de af jer som har valgt at være enlig mor til donorbørn, så hatten af for jer. Jeg tænker at det må være bedre for barnet at vide at mor bare så gerne ville have en baby, end at farmand skred som min.

Personligt ville jeg da helt klart gå ind for sæddonation, hvor sæddonoren havde kontakt til barnet. Det sidestiller jeg lidt med, hvis et par med børn går fra hinanden. Men hvis nu en singel eller et lesbisk par, laver en aftale med et andet par....så synes jeg da det lyder fint, hvis de kunne finde ud af det. Det er da immervæk bedre for barnet at kende sin far og have samvær med denne, end aldrig at få kontakt til sin far.

Hvis jeg nogensinde skulle overveje donorsæd, ville jeg nok foretrække, at barnet havde kendskab til sin far, og havde samvær med ham. Ved godt at dette kun er muligt, hvis man selv skaber en kontakt med nogle andre. Selvom det var sværere, ville jeg helt sikkert vælge det.

Det er så bare min helt egen personlige holdning til, hvad jeg ville gøre, hvis jeg stod i situationen. jeg har en udemærket forståelse for de der vælger donor, hvor barnet ingen kontakt har til faren. Men jeg synes samtidig det er fint, at bruge andre metoder, hvis det er muligt

stella74 skriver:

Jeg er ikke donorbarn, men opdagede først jeg havde en anden biologisk far da jeg var 14 år. Indtil da havde jeg troet jeg var vokset op i en kernefamilie og synes egentlig jeg lignede min "far" af udseende.

Jeg var jo nysgerig og tog kontakt til min biologiske far, som totalt skuffede. Jeg har stadig lidt kontakt men han er ikke min FAR. At kende sandheden har medført en del identifikations problemer for mig og det har været meget svært at have 2 familier. Tror det ville have været anderledes hvis jeg fra lille var vokset op med at have set min bio far.

Min egen situation er at min mand er selvvalgt steriliseret efter at have fået 2 børn med kone nr 1. De er teenagere nu. Jeg har også en teenagearsøn. Sammen har vi en dreng på 3½ som vi har fået med ISCI. Der skulle 3 friske og 2 frosne forsøg til. Vi ville gerne have nr. 2 som vi selv skulle betale for på en privatklinik. Sum 33.000 pr. gang. Det har vi nu gjort 3 gange. den ene gang blev jeg gravid men mistede i 18 uge. Sidste gang var jeg meget syg pga overstimulering og udtagning af 21 æg!

Vi har brugt over 110.000 kr og min mand og min krop siger nej til at få taget flere æg og sæd ud. Hvis ikke vi skal droppe drømmen om at få et barn mere sammen og give den 3½ årig en søskende at vokse op sammen med, så er donorsæd den eneste løsning.

Med den erfaring jeg har ville jeg vælge en donor man ikke kender og på ingen måde lade barnet få kendskab til at der er anvendt donorsæd. Kunne måske godt fortælle at vi fik hjælp på en fertilitetsklinik, men det ville jo være til begge børn (selv om hjæpen i sidste tilfælde ville være noget fremmet sæd, det er jo stadig hjælp)

Der er mange børn der bliver undfanget til f.eks. en julefrokost og som ægtemanden acceptere uden at barnet får kendskab til det. Jeg ved jo selvfølgelig ikke om de har identifikationsproblemer, men jeg tror at problemerne først opstår når barnet får sandheden at vide. Ellers lever de jo i skøn uvidenhed.

Til de af jer som har valgt at være enlig mor til donorbørn, så hatten af for jer. Jeg tænker at det må være bedre for barnet at vide at mor bare så gerne ville have en baby, end at farmand skred som min.

 

Ja, jeg er en af dem, som har brugt anonym donor. Er alene og fik twins..

Det der med at de ikke skal vide det, og leve i uvidenhed er ikke muligt hos mig, da der jo ikke er en social far som hos jer.

Jeg vil dog mene, at sandheden skal frem. Jeg turde aldrig løbe den risiko, at barnet selv fandt ud af det på et tidspunkt. Vi lever i et informationssamfund - hvor vi donorer organer til hinanden. DNA ved alle efterhånden hvad er. En faderskabstest-kit kan du købe online osv.

Alt er kommet frem i lyset, så det med at leve i uvidenhed hører sidste år tusinde til.

Synes egentlig også at et menneske har krav på at vide den slags om sig selv.

Håber, at lillebror eller lillesøster snart er en realitet for jer, og at I måske lige overvejer igen om det skal være hemmeligt.

Atså jeg er blevet insimineret  hos en privat klinik og har også selv betalt. Jeg blev heller ikke spurgt om det skulle være åben eller lukket donor.. det er først bagefter at jeg blev bekendt med at man kunne vælge nogen steder....havde slet ikke tænkt over at muligheden var der .............

Blander meg inn her! Er faktisk åpen for å tenke litt alternetivt og tror faktisk et opplegg der barnet vet hvem far eller donor er vil kunne være positivt!

Fru Bering skriver:

Hov, nu blev min tekst væk...

Nå. Det, jeg forsøgte at svare, var, at det måske ikke var nogen dårlig løsning med et delebarn helt fra start. I min søsters børnehave (pædagog... ikke barn...) er der en dreng, som har to mødre i sit ene hjem, og to fædre i sit andet. Så det jo lade sig gøre for nogle.

Men det kræver sikkert også en pædagogisk rummelighed på størrelse med Sverige...

Og hvor finder man i givet fald så moren henne?

Bum-bum... Ku' være smart med sådan en rugemaskine ligesom til høns.

Jeg havde også planer om donor løsningen sidste år, inden jeg mødte min ven, som gerne ville være far til mit barn, og undersøgte i den forbindelse alle mulighederne. Jeg ville gerne ha haft valgt den åbne donor løsning, både for at jeg selv havde mulighed for at tjekke, hvem manden var, og så mit barn ku finde sit ophav senere. Men det er jo også et økonomisk spørgsmål, da åben donor løsningen er dyr. Jeg ville dog klart ikke ha brudt mig om, at en åben donor til enhver tid ku kontakte barnet og mig. Men overvejede også en overgang delebarns løsningen med en bøsse. Mest for barnets skyld, men også fordi tanken om at kunne dele barnet med en, dele oplevelser, sorger og ansvar, tiltalte mig. Men det kan også nemt blive kompliceret, fordi lovgivningen ikke tager højde for sådanne private aftaler og man derfor altid vil blive ligestillet som par-mor og far - altså tvungen børnepenge og ret til fælles forældremyndighed osv.

I jeres situation ville jeg klart vælge en rugemor i udlandet - der er andre muligheder end Indien. Prøv at undersøge mulighederne på nettet fx. Men pas på ! I visse lande er det rent sort marked og pigerne er ikke til at stole på, lyver sig gravide osv. Der var en dokumentar om det sidste år, hvor et par var blevet snydt.

Hvordan man i dk registrerer sådan et barn, ved jeg ikke, men jeg ved, at der er par, der får et barn på den måde også i dk. Så det kan ihf lade sig gøre.

Hvis I i stedet hellere vil over delebarns ordningen, med et fælles barn fx med et lesbisk par, så er regnbuebarn.dk en mulighed.

thilde-tusindfryd skriver:

Jeg havde også planer om donor løsningen sidste år, inden jeg mødte min ven, som gerne ville være far til mit barn, og undersøgte i den forbindelse alle mulighederne. Jeg ville gerne ha haft valgt den åbne donor løsning, både for at jeg selv havde mulighed for at tjekke, hvem manden var, og så mit barn ku finde sit ophav senere. Men det er jo også et økonomisk spørgsmål, da åben donor løsningen er dyr. Jeg ville dog klart ikke ha brudt mig om, at en åben donor til enhver tid ku kontakte barnet og mig. Men overvejede også en overgang delebarns løsningen med en bøsse. Mest for barnets skyld, men også fordi tanken om at kunne dele barnet med en, dele oplevelser, sorger og ansvar, tiltalte mig. Men det kan også nemt blive kompliceret, fordi lovgivningen ikke tager højde for sådanne private aftaler og man derfor altid vil blive ligestillet som par-mor og far - altså tvungen børnepenge og ret til fælles forældremyndighed osv.

I jeres situation ville jeg klart vælge en rugemor i udlandet - der er andre muligheder end Indien. Prøv at undersøge mulighederne på nettet fx. Men pas på ! I visse lande er det rent sort marked og pigerne er ikke til at stole på, lyver sig gravide osv. Der var en dokumentar om det sidste år, hvor et par var blevet snydt.

Hvordan man i dk registrerer sådan et barn, ved jeg ikke, men jeg ved, at der er par, der får et barn på den måde også i dk. Så det kan ihf lade sig gøre.

Hvis I i stedet hellere vil over delebarns ordningen, med et fælles barn fx med et lesbisk par, så er regnbuebarn.dk en mulighed.

En åben donor kan aldrig selv kontakte barnet....det kan kun barnet hvis h*n ønsker det som voksen. Så videreformidler sædbanken ønsket til donor.