Jeg svarer lige jer allesammen.
Tak for alle de beroligende ord omkring narkose mm, for selvfølgelig er det jo bedst bare at være helt væk, det vil jeg også helst, det hele virkede bare meget skræmmende, især fordi hende på fertilitetsklinikken ikke vidste så meget om det, da det jo ikke foregår på den afd.
Jeg ringede ud til den afdeling hvor det skal foregå (D6 OUH) og fik forklaret proceduren.
Det jeg trøster mig med nu er at det er overstået i morgen (det er der i hvert fald store chancer for), men det er meget overvældende det hele.
Min far er på vej herover, for støtte og for at kunne være herhjemme sammen med hunden, så Jan kan være på hospitalet hele tiden, og jeg ikke skal tænke på mit lille barn, da jeg ved han har det godt.
Knus
Anmeld