D. 6. marts 2010 - da vi havde været sammen i 2 år og 11 måneder, faldt manden i mit liv på knæ.
Da Magnus (min mand) kom hjem fra arbejde fredag eftermiddag sagde han at han havde en overraskelde til mig, så han skulle nok sørger for morgenmad næste morgen, og jeg var forment adgang til køkkenet..okay så... hehe. Vi vågnede halv 7 og jeg tog lillemanden med i bad og legede med ham og Magnus gik i køkkenet...
Han dækker bord og beder mig sætte mig, så mig og lillemanden sætter os til bords og venter på morgenmaden...og ind kommer en fin tallerken md hindbær, jordbær, æbler, lidt æg, ost og bacon. Hvor er han bare vidunderlig!! Han havde købt min yndlingsjuice og satte den tættest på mig og beder mig tage den...Hmm tænker jeg, hvorfor? Han plejer at hælde op til mig...men jaja, jeg tar juicen og bag er en lille æske! WHAT!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Jeg kigger på ham, og er helt paf. Han tager æsken og går ned på knæ og frier til mig (siger naturlgivis en masse smukke ting som at han ikke kan leve uden mig, at jeg er den skønneste i verden, at jeg gør ham fuldendt og en masse smukke ord mere...jamen..begynder at stortude og ryste og ved ikke hvad jeg skal stille op med mig selv. Lillemanden sidder bare og skraldgriner. Jeg svare naturligvis ja og en fin lille hvidguldsring med en diamant bliver sat på min finger.
Wauw...spiste næsten ingen morgemad, kunne ikke...
Det var bare SÅ perfekt!!! En måned senere, på vores 3 års dag, stod vi på rådhuset og sagde JA til hinanden foran vores nærmeste.
Anmeld