Desværre dårlige nyheder - igen...

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

30. marts 2010

ekzunz

Bavianis skriver:



Det var også det første vi spurgte om. Men desværre er der ingenting vi kan gøre - og det er næsten det værste...

Der er ingen medicinsk eller alternativ måde at danne "ekstra" meget fostervand på, jeg fik blot besked om at tage den med ro.

Om han overlever afhænger af hvor stort hullet i hans fostersæk er, og altså om der kan dannes nok fostervand, i forhold til hvor meget der går tabt når det siver ud.

Vi spurgte endvidere, om vi nu er tilbage på de gamle odds (50/50). Lægen svarede, at det var vi måske, men at hun vurderede, at det vejede mest til den gode side.

Så uhh, hvor vi håber...



Jeg får helt gåsehud når jeg læser det. Det gør mig virkelig ondt, I har bare været igennem så meget allerede. I skulle jo kun hygge jer og se fremad nu.

Men han er der stadig på trods af alle de problemer du har haft, så ham August er en lille fighter som ikke så let giver op.

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

30. marts 2010

MariaJ

Åh nej, det er jeg ked af at høre. Sikken en hård besked at få. Stort knus og tanker til jer og  for at han hænger I længe endnu.

Maria

Anmeld

30. marts 2010

lululupo

puhhhh  sikken en dum besked, men skal krydse fingre indtil næste uge...

Anmeld

30. marts 2010

SpunkenJo

Åååh nej da.

I har da været nok igennem, og nu det her!

VAndet gik (med splash) her i uge 31, og så troede jeg, at nu skulle han ud. Men mkan laver nyt fostervand hele tiden, så selvom det siver nu, behøver det ikke betyde, at du ikke kan bære ham helt frem til uge 34. Ved uge 34 tager man dem ud, pga infektionsfare.

Hold modet oppe, selvom det er svært, og så er det bare ned at ligge!!!

Er du indlagt? Eller har de sendt dig hjem?

Kram Jo
- Som sender de mest possitive tanker hun kan.

Anmeld

30. marts 2010

Bavianis

SpunkenJo skriver:

Åååh nej da.

I har da været nok igennem, og nu det her!

VAndet gik (med splash) her i uge 31, og så troede jeg, at nu skulle han ud. Men mkan laver nyt fostervand hele tiden, så selvom det siver nu, behøver det ikke betyde, at du ikke kan bære ham helt frem til uge 34. Ved uge 34 tager man dem ud, pga infektionsfare.

Hold modet oppe, selvom det er svært, og så er det bare ned at ligge!!!

Er du indlagt? Eller har de sendt dig hjem?

Kram Jo
- Som sender de mest possitive tanker hun kan.



Tusind tak for din besked, hvor er det dejligt at høre at det sagtens kan gå endnu. Jeg håber så inderligt at han kan holde ud lidt endnu.

Jeg er ikke blevet indlagt. Jeg er sygemeldt, og har fået besked på at tage den meget med ro. Jeg synes også det er meget rarere at være hjemme. Sidst jeg var indlagt var det så trist. Og man bliver hele tiden mindet om hvor sygeligt det hele er...

Til alle Jer andre søde piger: Tusind tak for Jeres søde ord - jeg er så glad for at I krydser fingre for os og August...

Anmeld

30. marts 2010

oo

jeg krydser alt hvad krydses kan - og samtidig vil jeg sige, at med en mor der hedder Bavianis og en søn der hedder August, kan det KUN gå godt! (det er jo logik for burhøns i virkeligheden )

men hvor er det dog frustrerende at det bare render og der intet er at gøre! og sikke en graviditet du har haft fantastisk at du altid formår at være så positiv, når du må være døgn-bekymret

Anmeld

30. marts 2010

Moar'en

Puha ved slet ikke hvad jeg skal skrive. men sender lige et stort , det er bare så svært at glæde sig til noget så dejligt som et barn når der kommer sådanne ting i vejen (sådan havde jeg det i hvert fald) Jeg vil krydse alt for at lille August holder fast i sin moar til den rette tid kommer

Anmeld

30. marts 2010

Bavianis

Tjuhl skriver:

jeg krydser alt hvad krydses kan - og samtidig vil jeg sige, at med en mor der hedder Bavianis og en søn der hedder August, kan det KUN gå godt! (det er jo logik for burhøns i virkeligheden )

men hvor er det dog frustrerende at det bare render og der intet er at gøre! og sikke en graviditet du har haft fantastisk at du altid formår at være så positiv, når du må være døgn-bekymret



Tusind tak

Jeg er også bare bekymret døgnet rundt. Og ind imellem knækker filmen også. Men så er der også alle de stunder hvor man sådan bliver mindet om hvor fantastisk det hele alligevel er.

Idag på vej til scanningen sidder Gregers og jeg i bilen og bliver lidt nostalgiske, da vi præcis idag er halvejs. Vi sidder og evaluerer det vi hart oplevet og været igennem. Gregers siger, at han vil fortælle hvad der har påvirket ham og rørt ham mest ved det her:

Han fortæller, at jeg, da det var alle sortest med blod, smerter, hospital og usikkerhed sagde til ham, at jeg var den lykkeligste kvinde i verden. Jeg begyndte selvfølgelig at tude da han sagde det i bilen, men det beskriver meget godt, hvordan man - på trods af ALT - alligevel er så utrolig taknemmelig over at have et lille liv inde i sig.

Anmeld

30. marts 2010

MyBaby

Vi her fra Als sender dig også kæmpe store kram!

Jeg kunne slet ikke lade være med at tude, da jeg skulle fortælle Michael om det hele! Det er bare så uretfærdigt og i har bare fortjent snart at kunne nyde det og glæde jer ubetinget! Ih, hvor ville jeg gerne kunne gøre noget for dig søde! Lov mig at sige til, hvis der er noget overhovedet, vi kan hjælpe jer med!

Hvor er det bare frustrerende, at vi bor så langt fra hinanden!

Jeg er sikker på, at August er den stærkeste lille dreng og at han nok skal klare den! I må bare hænge i og tage en uge ad gangen!

Kærlig hilsen Nina

Anmeld

30. marts 2010

MyBaby

Bavianis skriver:



Tusind tak

Jeg er også bare bekymret døgnet rundt. Og ind imellem knækker filmen også. Men så er der også alle de stunder hvor man sådan bliver mindet om hvor fantastisk det hele alligevel er.

Idag på vej til scanningen sidder Gregers og jeg i bilen og bliver lidt nostalgiske, da vi præcis idag er halvejs. Vi sidder og evaluerer det vi hart oplevet og været igennem. Gregers siger, at han vil fortælle hvad der har påvirket ham og rørt ham mest ved det her:

Han fortæller, at jeg, da det var alle sortest med blod, smerter, hospital og usikkerhed sagde til ham, at jeg var den lykkeligste kvinde i verden. Jeg begyndte selvfølgelig at tude da han sagde det i bilen, men det beskriver meget godt, hvordan man - på trods af ALT - alligevel er så utrolig taknemmelig over at have et lille liv inde i sig.



Jeg tuder også, når jeg læser det! I bliver SÅ fantastiske forældre!

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.