Endelig kom dagen, hvor vi skulle til MD scanning. Vi har glædet os i lang tid, og ventede gode nyheder, da mine blødninger er blevet meget mindre, jeg har ikke haft smerter og generelt bare haft det godt.
Jeg er jeg kommet hjem fra scanning, og har sundet mig et par timer. Det fantastiske er, at vi venter en lille dreng, og hans organer er præcis som de skal være.
Men... Da scanningen havde været igang vender lægen sig mod kameramanden og journalisten der er med inde (jeg er med i et program på TV2 der hedder Alarm 112, fra da jeg blev indlagt med ambulance for nogle uger siden) og sagde, at de skulle gå ud, da alt ikke var som det skulle være.
Scanningen viste desværre, at han var lidt for lille, men endnu værre og alvorligt er, at fostervandet siver, og at der var alt for lidt derinde... Det var et stort chok, og vi var begge helt uforberedte på de dårlige nyheder.
Vi har fået en ny tid allerede om en uge, hvor lægerne skal se, om der bliver mere eller mindre fostervand. Vi har fået af vide at han kan overleve med det der er nu, men at det ser rigtigt skidt ud hvis der bliver mindre.
Det er næsten ikke til at bære, at der nu er opstået endnu en komplikation, nu hvor hæmatomet var blevet mindre, og vi netop troede at vi var kommet helskindet igennem de første 4,5 mdr, og nu endelig kunne glæde os som andre forældre.
Det værste er næsten, at det nu er så tæt på - bliver han derinde til efter uge 24 er der en chance for at han kan overleve, men kommer han inden vil de ikke kunne redde ham...
Det blev vist et længere indlæg det her, er bare rendt helt over ende af det hele stadig er så usikkert, og at vi ikke kan glæde os endnu... Øv.
Knus til Jer alle,
Susanne
