Kvindens ret til at vælge at gennemføre en graviditet

anneR skriver:

personligt syntes jeg at et barn er noget man er fælles om lige så vel, at man er nød til at snakke om, en abort skal på tale. Jeg blev også gravid med min søn meget hurtigt efter jeg havde lært hans far at kende, og vi snakkede meget om, vi skulle beholde barnet, havde han sagt at det var kan ikke klar til havde jeg respekteret det.

Men nej man kan ikke tvinge kvinder til en abort, men syntes det er egoistisk af kvinden kun at vælge ud fra sit eget synspunkt.

Men dømmer ikke andre ud fra deres valg, det er bare min holdning.

Her er jeg så absolut ikke enig ed dig,

meninger er som så mange mennesker, vildt forskellige.

hvis der da er en god måde at bedømme mennesker på så må det da være efter deres valg og reaktioner???

at trådstarter er træt af at skulle argumentere kan jeg godt sette mig ind i, jeg er af e overbevsning at en abort skal tages ved fare for barnets sundhed, eller ved MOR' s valg.. far har valget ved at huske hatten!

selv er jeg gift, men havde min mand sagt at han ikke var klar da vi ventede vores ældste ville jeg da havde fået ham alligevel!!

men sådan er vi jo så forskellige

NikitasMoar skriver:

Det er altid rigtig nemt for folk at dømme når de ikke selv står i situationen, og selvom vi har meget forskellige meninger omkring det, så kan den selvsamme person som kommentere på det jo ikke vide om de ville reagere præcist på samme måde stod de selv der.. så der er vist ikke andet for at bede folk om at holde deres k**t, og så acceptere at du er gravid og faktisk ikke har brug for andet end støtte.. det er vel ikke for meget forlangt..

 

Jeg så ikke så meget til de to veninder der ytrede sig om at jeg var forkert på den ift at beholde mit barn, jeg havde ærlig talt nok at tænke på uden negativitet...

Og til dem der mener der bliver talt meget negativt om vores børns "fædre", for jeg er da bestemt en af dem der har brugt muligheden for at brokke mig indimellem, men jeg har da samtidigt måtte ligge øre til knap så fantastiske ting, til tros for at vi ikke brugte prævention i over et år og jeg fra første gang vi var sammen (med beskyttelse) at skulle det ske, ville jeg beholde barnet, og samtidig har jeg talt med nikitas far inden jeg traf den endelige beslutning, en beslutning jeg ikke har truffet let.. så tror nogen gange "vi" alle skal tænke mere nuanceret, det er altid nemt at sige, jeg ville aldrig være utro, sammen med en gift mand, få en abort eller beholde et barn, som ikke var planlagt, men har du ikke selv stået i den specifikke situation så kan ingen af os sige aldrig, eller det burde vi ihvertfald ikke..

 

Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke med din lille baby i maven..  

NikitasMoar skriver:

Det er altid rigtig nemt for folk at dømme når de ikke selv står i situationen, og selvom vi har meget forskellige meninger omkring det, så kan den selvsamme person som kommentere på det jo ikke vide om de ville reagere præcist på samme måde stod de selv der.. så der er vist ikke andet for at bede folk om at holde deres k**t, og så acceptere at du er gravid og faktisk ikke har brug for andet end støtte.. det er vel ikke for meget forlangt..

 

Jeg så ikke så meget til de to veninder der ytrede sig om at jeg var forkert på den ift at beholde mit barn, jeg havde ærlig talt nok at tænke på uden negativitet...

Og til dem der mener der bliver talt meget negativt om vores børns "fædre", for jeg er da bestemt en af dem der har brugt muligheden for at brokke mig indimellem, men jeg har da samtidigt måtte ligge øre til knap så fantastiske ting, til tros for at vi ikke brugte prævention i over et år og jeg fra første gang vi var sammen (med beskyttelse) at skulle det ske, ville jeg beholde barnet, og samtidig har jeg talt med nikitas far inden jeg traf den endelige beslutning, en beslutning jeg ikke har truffet let.. så tror nogen gange "vi" alle skal tænke mere nuanceret, det er altid nemt at sige, jeg ville aldrig være utro, sammen med en gift mand, få en abort eller beholde et barn, som ikke var planlagt, men har du ikke selv stået i den specifikke situation så kan ingen af os sige aldrig, eller det burde vi ihvertfald ikke..

 

Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke med din lille baby i maven..  

Bravo  Det er så sandt, som det er sagt. Man kan have nok så mange tanker omkring en tænkt situation, men man kan ALDRIG sætte sig ind i de samme tanker og have de samme følelser medmindre, man har været der selv.

Rosa skriver:

Jeg kan da sagtens forstå din tankegang - men jeg må ligesom Mor På Sjælland sige at jeg er meget uenig i de ting du skriver...

Prævention (for det første) er ikke den enes ansvar - det er begges, og hvordan ville DU have det med at din eks tvang dig til at blive forælder mod din vilje? Du har et valg - godt for dig, men jeg mener bare som udgangspunkt ikke at det at sige ja til at have sex med ens nye kæreste / en anden person er det samme som at sige ja til at sætte et barn i verden hvis "uheldet" skulle være ude...En anden ting er at jeg mener at alle børn har RET til at de to forældre som sætter dem i verden også virkelig ønsker sig dem (donorbørn som den eneste undtagelse - her an det være nok med en)...

Men alt dette har du jo selvfølgelig hørt før, og du har truffet din beslutning! Og tillykke med den - det er skønt med et lille nyt liv på vej! Du skal være mor, og jeg er sikker på at du vil elske dit barn ekstra meget for den far der i sin tid ikke fik et valg. Og så må man håbe at han får lov at opleve glæden ved at være far, både for sin egen og barnets skyld! Mit råd til dig og andre i samme situation er virkelig at forsøge at sætte jer ind i hvordan det må føles for faren. Virkelig forsøge at være empatiske! I har taget et valg for dem - og I kan glæde jer over graviditeten og beslutningen fordi det er jeres egen... Den mulighed har de ikke - så det er da klart at I må tage dem kritik der følger med fra omverdenen - sådan er det når man tager en fælles beslutning og gør den til sin helt egen...

Mvh

Rosa

Kan simpelthen ikke lade vær med at kommentere på det du netop skriver for jeg gad godt vide hvordan du ville have det hvis det var din kæreste som ikke ønskede at få det barn du glæder dig over..

Det er så nemt for dig med din lykke at pege fingre og JA prævension er begges ansvar men når en kvinde skal have en abort er det hende der skal igennem frygten for en abort og efterfølgende skammen og derfor mener jeg netop at hun har mest at sige..

Du skriver at alle har ret til 2 forældre der elsker en og ja hvor ville det dog være en perfekt verden hvis tingene var på den måde men hvad med retten til liv? den nævner du slet ikke...

Hun vælger sin graviditet fordi det er hende der bære barnet... hvis hun valgte en abort pga. hans holdning var det stadig hende der skulle igennem en kirurisk abort eller sluge et par piller..

Så mange kvinder oplever i dag at blive presset til abort og får derefter hårde psykiske problemer... Det er ikke ALLE DE ANDRE som skal leve med sorgen men kun dem selv... Disse ting er bare ikke til at forstå når man selv aldrig har oplevet andet en glæde omkring sin graviditet fra sin partner og sin familie.. 

Mvh Sie. 

Rosa skriver:

Jeg kan da sagtens forstå din tankegang - men jeg må ligesom Mor På Sjælland sige at jeg er meget uenig i de ting du skriver...

Prævention (for det første) er ikke den enes ansvar - det er begges, og hvordan ville DU have det med at din eks tvang dig til at blive forælder mod din vilje? Du har et valg - godt for dig, men jeg mener bare som udgangspunkt ikke at det at sige ja til at have sex med ens nye kæreste / en anden person er det samme som at sige ja til at sætte et barn i verden hvis "uheldet" skulle være ude...En anden ting er at jeg mener at alle børn har RET til at de to forældre som sætter dem i verden også virkelig ønsker sig dem (donorbørn som den eneste undtagelse - her an det være nok med en)...

Men alt dette har du jo selvfølgelig hørt før, og du har truffet din beslutning! Og tillykke med den - det er skønt med et lille nyt liv på vej! Du skal være mor, og jeg er sikker på at du vil elske dit barn ekstra meget for den far der i sin tid ikke fik et valg. Og så må man håbe at han får lov at opleve glæden ved at være far, både for sin egen og barnets skyld! Mit råd til dig og andre i samme situation er virkelig at forsøge at sætte jer ind i hvordan det må føles for faren. Virkelig forsøge at være empatiske! I har taget et valg for dem - og I kan glæde jer over graviditeten og beslutningen fordi det er jeres egen... Den mulighed har de ikke - så det er da klart at I må tage dem kritik der følger med fra omverdenen - sådan er det når man tager en fælles beslutning og gør den til sin helt egen...

Mvh

Rosa

Kunne ikke sige det bedre

Mka skriver:

Kunne ikke sige det bedre

hov skrev til det forkerte indlæg... sorry..( sidder og halv sover) Synes din x er en pade, at han ikke kan tage sit ansvar, når det er noget i havde aftalt..

Det var noget andet hvis det var noget du helt selv havde valg.

surprisebaby skriver:

Jeg er gravid i 32. uge, og åh, jeg er simpelthen så træt af at få at vide, hvor svært det må være for faren, at jeg har valgt at få barnet.

Min ex og jeg havde kun kendt hinanden ganske kort tid, da jeg blev gravid. Vi ville have barnet, men da jeg var i 11. uge gik jeg fra ham, og han ønskede så, at jeg fik en abort, hvilket jeg ikke ville.

Siden har han svinget mange gange mellem sine ønsker i forhold til barnet. Den ene dag ønsker han ingen kontakt og vil gerne have, at jeg skriver "far ukendt" og den næste dag ønsker han, at barnet skal bo fast hos ham.

Det jeg er træt af er, at mange mennesker synes, at det er så synd for ham, at jeg ikke fik en abort... til det kan jeg kun sige, at mandens valg i forhold til at få børn jo er om han bruger beskyttelse eller ej. Det kan da ikke blive sådan, at en kvinde skal tvinges til abort. Jeg er slet ikke uforstående overfor, at det er svære vilkår at blive far under, men er bare så død træt af hele tiden, at skulle forsvare, hvorfor jeg ikke fik en abort.

Ja har læst at mange har de meninger, når folk laver sådan en tråd. Min holdning er, at man ikke bare får en abort. Nej man får barnet hvis man kan tage varer på barnet og sig selv... Derfor synes jeg bare du skal lukke ørene over for de kommentarer. Ja selvfølgelig er det da surt for ham, hvis han ikke har lysten til barnet. Men det er sin krop, og dig der kan mærke babyen. Du skal da være rigtig stolt over, at du har valgt at beholde barnet, og ikke været lige så svag som mange andre, og fået en abort fordi i ikke er sammen med manden mere.

surprisebaby skriver:

Jeg er gravid i 32. uge, og åh, jeg er simpelthen så træt af at få at vide, hvor svært det må være for faren, at jeg har valgt at få barnet.

Min ex og jeg havde kun kendt hinanden ganske kort tid, da jeg blev gravid. Vi ville have barnet, men da jeg var i 11. uge gik jeg fra ham, og han ønskede så, at jeg fik en abort, hvilket jeg ikke ville.

Siden har han svinget mange gange mellem sine ønsker i forhold til barnet. Den ene dag ønsker han ingen kontakt og vil gerne have, at jeg skriver "far ukendt" og den næste dag ønsker han, at barnet skal bo fast hos ham.

Det jeg er træt af er, at mange mennesker synes, at det er så synd for ham, at jeg ikke fik en abort... til det kan jeg kun sige, at mandens valg i forhold til at få børn jo er om han bruger beskyttelse eller ej. Det kan da ikke blive sådan, at en kvinde skal tvinges til abort. Jeg er slet ikke uforstående overfor, at det er svære vilkår at blive far under, men er bare så død træt af hele tiden, at skulle forsvare, hvorfor jeg ikke fik en abort.

jeg synes også mænd skal blive bedre til at pakke den ind hvis de ikke ønsker børn, nu ved jeg ikke om du var i fast forhold, men synes at dem som siger de er på-piller uden at være det, er noget jeg kan blive harm over, for man burde jo kunne stole på hinanden i et forhold.

men det er da trels at høre på hele tiden, at det er synd for ham, specielt når han jo skifter mening hvert andet øjeblik

Sie29 skriver:

Kan simpelthen ikke lade vær med at kommentere på det du netop skriver for jeg gad godt vide hvordan du ville have det hvis det var din kæreste som ikke ønskede at få det barn du glæder dig over..

Det er så nemt for dig med din lykke at pege fingre og JA prævension er begges ansvar men når en kvinde skal have en abort er det hende der skal igennem frygten for en abort og efterfølgende skammen og derfor mener jeg netop at hun har mest at sige..

Du skriver at alle har ret til 2 forældre der elsker en og ja hvor ville det dog være en perfekt verden hvis tingene var på den måde men hvad med retten til liv? den nævner du slet ikke...

Hun vælger sin graviditet fordi det er hende der bære barnet... hvis hun valgte en abort pga. hans holdning var det stadig hende der skulle igennem en kirurisk abort eller sluge et par piller..

Så mange kvinder oplever i dag at blive presset til abort og får derefter hårde psykiske problemer... Det er ikke ALLE DE ANDRE som skal leve med sorgen men kun dem selv... Disse ting er bare ikke til at forstå når man selv aldrig har oplevet andet en glæde omkring sin graviditet fra sin partner og sin familie.. 

Mvh Sie. 

Det vil jeg da rigtig gerne svare på for jeg HAR faktisk stået i den situation at faren til barnet ikke var klar for 4-5 år siden - og det påvirkede mig lige netop på den måde at jeg på ingen måde havde lyst til at sætte et barn i vernde som ikke ville blive elsket af sin far, og selvom jeg var livræd så bestilte jeg en abort (som jeg dog aldrig nåede til da jeg aborterede spontant få dage inden den var fastsat).

Da han meldte ud at han "nok mest var til at vi ikke fik barnet" så var valget bare truffet for mig. Jeg kunne slet ikke forestille mig at gennemføre en graviditet og bringe et barn ind i verden som ikke havde SOM MINIMUM 2 forældre på hånden. Der er masser af ting mit barn sikkert vil gå glip af i sit liv, sådan er det for os alle, men en far der elsker det er i mine øjne et absolut minimum. Og JA - det er svært at skulle afslutte sin graviditet - men nu er det jo altså ikke den voksne det handler om men at give alle børn de bedst mulige vilkår fra starten eller også vente med at få dem til man har sat de bedst mulige rammer.

Så ja - jeg kan "sagtens sidde her i min lykke..." eller hvad du nu skrev - men jeg har sgu ikke siddet i lykken hele livet! Jeg har knoklet mig til den - bl.a. ved at vælge et barn fra som faren ikke ville have, og i stedet bruge kræfterne på at skabe rammerne om et liv hvor min søn nu kan komme til verden med to forældre der forguder ham og glæder sig og er KLAR til at få deres ønskebarn.

Jeg er utrolig glad for og ja - stolt - af min beslutning om ikke at få børn før jeg havde bakset mit liv i stilling og jeg har den største respekt for alle dem som gør det samme og vælger en abort selvom det er en supersvær beslutning!

Der hersker ingen tvivl i min verden at det endegyldige valg er kvindens, for det er hendes krop og hendes fremtid.

Manden eller den potentielle far kan vælge barnet til eller fra som det passer det er jo hans valg. Hvis han virkelig ikke ønskede en graviditet så må han bruge kondom.

Nu lyder det som om at der var andre fremtidsudsigter da I stadig var sammen og finder derfor at det er faren der må gøre op med sig selv om han vil være der for barnet eller ej.

Vil dog lige nævne at du vist kan risikere dagsbøder hvis du skriver far ukendt, det er blevet lovpligtigt at oplyse om det. På den anden side kan man jo altid have haft en one night stand med en Anders fra Århus. Der er jo nogle stykker af dem

Synes du virker som en stærk pige og er sikker på at du har truffet det rigtige valg for dig. Synes du skal bede folk om at holde deres negativitet for dem selv. Det kan du ikke bruge til noget