Jeg er gravid i 32. uge, og åh, jeg er simpelthen så træt af at få at vide, hvor svært det må være for faren, at jeg har valgt at få barnet.
Min ex og jeg havde kun kendt hinanden ganske kort tid, da jeg blev gravid. Vi ville have barnet, men da jeg var i 11. uge gik jeg fra ham, og han ønskede så, at jeg fik en abort, hvilket jeg ikke ville.
Siden har han svinget mange gange mellem sine ønsker i forhold til barnet. Den ene dag ønsker han ingen kontakt og vil gerne have, at jeg skriver "far ukendt" og den næste dag ønsker han, at barnet skal bo fast hos ham.
Det jeg er træt af er, at mange mennesker synes, at det er så synd for ham, at jeg ikke fik en abort... til det kan jeg kun sige, at mandens valg i forhold til at få børn jo er om han bruger beskyttelse eller ej. Det kan da ikke blive sådan, at en kvinde skal tvinges til abort. Jeg er slet ikke uforstående overfor, at det er svære vilkår at blive far under, men er bare så død træt af hele tiden, at skulle forsvare, hvorfor jeg ikke fik en abort.
Anmeld