Kvindens ret til at vælge at gennemføre en graviditet

Jeg er gravid i 32. uge, og åh, jeg er simpelthen så træt af at få at vide, hvor svært det må være for faren, at jeg har valgt at få barnet.

Min ex og jeg havde kun kendt hinanden ganske kort tid, da jeg blev gravid. Vi ville have barnet, men da jeg var i 11. uge gik jeg fra ham, og han ønskede så, at jeg fik en abort, hvilket jeg ikke ville.

Siden har han svinget mange gange mellem sine ønsker i forhold til barnet. Den ene dag ønsker han ingen kontakt og vil gerne have, at jeg skriver "far ukendt" og den næste dag ønsker han, at barnet skal bo fast hos ham.

Det jeg er træt af er, at mange mennesker synes, at det er så synd for ham, at jeg ikke fik en abort... til det kan jeg kun sige, at mandens valg i forhold til at få børn jo er om han bruger beskyttelse eller ej. Det kan da ikke blive sådan, at en kvinde skal tvinges til abort. Jeg er slet ikke uforstående overfor, at det er svære vilkår at blive far under, men er bare så død træt af hele tiden, at skulle forsvare, hvorfor jeg ikke fik en abort.

Til dette kan jeg kun sige at vi vist er meget uenige.  Jeg kan godt forstå at det må være irriterende for dig, at skulle argumentere for det og dette har jeg sympati for men udover det så er jeg uenig

kan så godt følge dig!! Jeg står lidt i samme sko som dig, dog er faderen i mit tilfælde amerikaner og bosat i New York... Men han vil det ene øjeblik gerne være far så vil han ikke alligevel - det er faktisk ret stressende i længden!

Jeg synes det er fantastisk du har valgt at få barnet og så er det jo godt at alle dem der ikke er enige med dig ikke skal gå i dine sko!

Tillykke med den snart ankommende guldklump

personligt syntes jeg at et barn er noget man er fælles om lige så vel, at man er nød til at snakke om, en abort skal på tale. Jeg blev også gravid med min søn meget hurtigt efter jeg havde lært hans far at kende, og vi snakkede meget om, vi skulle beholde barnet, havde han sagt at det var kan ikke klar til havde jeg respekteret det.

Men nej man kan ikke tvinge kvinder til en abort, men syntes det er egoistisk af kvinden kun at vælge ud fra sit eget synspunkt.

Men dømmer ikke andre ud fra deres valg, det er bare min holdning.

Til dette kan jeg kun sige at vi vist er meget uenige.  Jeg kan godt forstå at det må være irriterende for dig, at skulle argumentere for det og dette har jeg sympati for men udover det så er jeg uenig

Jeg kan da sagtens forstå din tankegang - men jeg må ligesom Mor På Sjælland sige at jeg er meget uenig i de ting du skriver...

Prævention (for det første) er ikke den enes ansvar - det er begges, og hvordan ville DU have det med at din eks tvang dig til at blive forælder mod din vilje? Du har et valg - godt for dig, men jeg mener bare som udgangspunkt ikke at det at sige ja til at have sex med ens nye kæreste / en anden person er det samme som at sige ja til at sætte et barn i verden hvis "uheldet" skulle være ude...En anden ting er at jeg mener at alle børn har RET til at de to forældre som sætter dem i verden også virkelig ønsker sig dem (donorbørn som den eneste undtagelse - her an det være nok med en)...

Men alt dette har du jo selvfølgelig hørt før, og du har truffet din beslutning! Og tillykke med den - det er skønt med et lille nyt liv på vej! Du skal være mor, og jeg er sikker på at du vil elske dit barn ekstra meget for den far der i sin tid ikke fik et valg. Og så må man håbe at han får lov at opleve glæden ved at være far, både for sin egen og barnets skyld! Mit råd til dig og andre i samme situation er virkelig at forsøge at sætte jer ind i hvordan det må føles for faren. Virkelig forsøge at være empatiske! I har taget et valg for dem - og I kan glæde jer over graviditeten og beslutningen fordi det er jeres egen... Den mulighed har de ikke - så det er da klart at I må tage dem kritik der følger med fra omverdenen - sådan er det når man tager en fælles beslutning og gør den til sin helt egen...

Mvh

Rosa

jeg har selv stået i en situation hvor jeg fortalte fyren at jeg altså var imod abort.... og da testen så blev posetiv, fik beskeden "du kan vælge mellem barnet eller mig" jeg var 19 år, og var ikke et sekund i tvivl om hvad jeg ville vælge. så på trods af megen modstand....valgte jeg at få barnet.

så du kan tro jeg ved præcis hvordan du føler...og jeg sender dig en kæmpe og en helt masse posetive tanker. det er svært nok at være gravid, og alene....men skal man samtidig forsvare sit valg konstant....ja så kan det altså tage pusten var enhver gravid.

så ja, det er vitterligt synd for de "stakkels mænd" men i en verden med så meget prævention....ja der burde gummi være noget enhver mand kan skaffe uden problemer.

(Hvis jeg har forstået det rigtigt) Så synes jeg at det er vigtigt at huske på at de, både mor og far, gerne ville have barnet, lige indtil hun gik fra ham, og så vendte han på en tallerken, og ville forresten ikke have barnet eller have at hun fik det! Det synes jeg da overhovedet ikke at han kan bestemme! Det lyder jo nærmest som en slags 'hævn', går du fra mig, så tager jeg dit barn.

Rosa skriver:

Jeg kan da sagtens forstå din tankegang - men jeg må ligesom Mor På Sjælland sige at jeg er meget uenig i de ting du skriver...

Prævention (for det første) er ikke den enes ansvar - det er begges, og hvordan ville DU have det med at din eks tvang dig til at blive forælder mod din vilje? Du har et valg - godt for dig, men jeg mener bare som udgangspunkt ikke at det at sige ja til at have sex med ens nye kæreste / en anden person er det samme som at sige ja til at sætte et barn i verden hvis "uheldet" skulle være ude...En anden ting er at jeg mener at alle børn har RET til at de to forældre som sætter dem i verden også virkelig ønsker sig dem (donorbørn som den eneste undtagelse - her an det være nok med en)...

Men alt dette har du jo selvfølgelig hørt før, og du har truffet din beslutning! Og tillykke med den - det er skønt med et lille nyt liv på vej! Du skal være mor, og jeg er sikker på at du vil elske dit barn ekstra meget for den far der i sin tid ikke fik et valg. Og så må man håbe at han får lov at opleve glæden ved at være far, både for sin egen og barnets skyld! Mit råd til dig og andre i samme situation er virkelig at forsøge at sætte jer ind i hvordan det må føles for faren. Virkelig forsøge at være empatiske! I har taget et valg for dem - og I kan glæde jer over graviditeten og beslutningen fordi det er jeres egen... Den mulighed har de ikke - så det er da klart at I må tage dem kritik der følger med fra omverdenen - sådan er det når man tager en fælles beslutning og gør den til sin helt egen...

Mvh

Rosa

Ehm mener du så vi (os der har valgte barnet!!!) burde få en abort og afsluttet et liv, der aldrig selv fik valget???

Skulle jeg så MEGET mod min vilje, ha´fået en abort, pga. Nicolaj, Maluccas "far" ikke ønskede, at deltage i hendes liv, men der imod ønskede jeg fik en abort????

Rosa skriver:

Jeg kan da sagtens forstå din tankegang - men jeg må ligesom Mor På Sjælland sige at jeg er meget uenig i de ting du skriver...

Prævention (for det første) er ikke den enes ansvar - det er begges, og hvordan ville DU have det med at din eks tvang dig til at blive forælder mod din vilje? Du har et valg - godt for dig, men jeg mener bare som udgangspunkt ikke at det at sige ja til at have sex med ens nye kæreste / en anden person er det samme som at sige ja til at sætte et barn i verden hvis "uheldet" skulle være ude...En anden ting er at jeg mener at alle børn har RET til at de to forældre som sætter dem i verden også virkelig ønsker sig dem (donorbørn som den eneste undtagelse - her an det være nok med en)...

Men alt dette har du jo selvfølgelig hørt før, og du har truffet din beslutning! Og tillykke med den - det er skønt med et lille nyt liv på vej! Du skal være mor, og jeg er sikker på at du vil elske dit barn ekstra meget for den far der i sin tid ikke fik et valg. Og så må man håbe at han får lov at opleve glæden ved at være far, både for sin egen og barnets skyld! Mit råd til dig og andre i samme situation er virkelig at forsøge at sætte jer ind i hvordan det må føles for faren. Virkelig forsøge at være empatiske! I har taget et valg for dem - og I kan glæde jer over graviditeten og beslutningen fordi det er jeres egen... Den mulighed har de ikke - så det er da klart at I må tage dem kritik der følger med fra omverdenen - sådan er det når man tager en fælles beslutning og gør den til sin helt egen...

Mvh

Rosa

Skriver hun ikke at de i starten begge ville have barnet? Hvis jeg har forstået det korrekt i hvert fald. Så kan jeg altså ikke helt se, at hun har truffet nogle valg for ham. At han ombestemmer sig, kan man så til dels godt forstå, da de går fra hinanden. Men jeg synes ikke man kan bede en kvinde som er 11 uger gravid om at stoppe graviditeten. Vi ved vel alle, hvor hurtigt man knytter sig til det bette pus der ligger og vokser i maven. De blev enige om at beholde barnet sammen, og så synes jeg at abort i 11. time er uhørt.

Til TS så må du bare lade det gå ind af det ene øre og ud af det andet. For tro mig, der skal nok komme mange flere kommentarer med på vejen.

Held og lykke med det hele

Mumto3 skriver:

(Hvis jeg har forstået det rigtigt) Så synes jeg at det er vigtigt at huske på at de, både mor og far, gerne ville have barnet, lige indtil hun gik fra ham, og så vendte han på en tallerken, og ville forresten ikke have barnet eller have at hun fik det! Det synes jeg da overhovedet ikke at han kan bestemme! Det lyder jo nærmest som en slags 'hævn', går du fra mig, så tager jeg dit barn.

 

På den anden side er det måske også lidt "meget" at forlange, efter et meget kort forhold som trådstarter selv skriver, at fyren, som bliver droppet bare skal være glad ved tanken om at skulle være far.