Praxis

[citat][f][småt]birgittemarie skriver:[/småt][/f] Uhada bette tøse, sikke en omgang... Jeg holdt op med at ryge i 2003, så jeg røg heller ikke under graviditeten. Jeg synes ikke, det er ok at ryge hverken med barn i maven, i sine egne lunger eller på andre mennesker i almindelig. Men når det så er sagt, har jeg lige et par kommentarer til alle, der selv er holdt op med at ryge og aldrig har røget: Man kan ikke gøre sig klog på, hvor svært det vil være for andre at holde op med at ryge. Vi er alle forskellige både fysisk og psykisk og der er virkelig stor forskel på, hvordan et stof som nikotin virker på den enkelte, så jeg synes, man skal være meget varsom med at pege fingre af kvinder, der ryger. Jeg har meget svært ved at forestille mig, at 99,9% af dem ikke ville holde op, hvis de kunne, for hvem ønsker ikke at gøre det allerbedste for sit barn? Det jeg synes, man kan tænke, når man ser en gravid ryger er: stakkels kvinde, hun må virkelig være afhængig af det lort. Nå, bare en lille kommentar fra nattestolen her... Kh Birgitte[/citat] Hej Birgitte. Gad godt at være så venlig og optimistisk som du er. Og det mener jeg!:) Det er ikke ironisk ment. Men det er jeg desværre ikke.:( Jeg tror nemlig ikke på det der med at nogle ikke kan stoppe med at ryge. Og det tror jeg ikke på, fordi jeg tydeligt kan huske. hvor direkte elendigt jeg havde det, da jeg stoppede. Dvs at nikotinen havde et rigtig godt tag i mig. Og jeg stoppede for næsten 3 år siden. Og det er først nu at den der stærke trang til at ryge (specielt om aftenen) er begyndt at forsvinde. Jeg mener, jeg har prøvet det på egen krop og kan udtale mig om det på baggrund af det. Desuden har jeg både mødt, hørt og læst om gravide kvinder der ikke engang overvejer at stoppe med smøgerne. "Man skal stadig have et liv bla bla bla.. osv." Så jeg tænker ikke: "stakkels kvinde". Nærmere: "stakkels barn":'(. Undskyld direktheden (he he, er det et ord?), men jeg ser lidt rødt når folk siger, at de har prøvet, men simpelthen ikke kan klare at stoppe. For det tror jeg på at man kan. Hvis man altså vil.;) Nu jeg tænker efter så har alle dem jeg kender, der har prøvet at kvitte rygningen, ikke klaret det. Udover mig selv selvfølgelig. Prale prale. Det kan da ikke være helt rigtigt at så mange ikke-ryger-wannabees fejler i noget som de virkelig ønsker... Knus fra Helle...

[citat] Hej Birgitte. Gad godt at være så venlig og optimistisk som du er. Og det mener jeg! Det er ikke ironisk ment. Men det er jeg desværre ikke. Jeg tror nemlig ikke på det der med at nogle ikke kan stoppe med at ryge. Og det tror jeg ikke på, fordi jeg tydeligt kan huske. hvor direkte elendigt jeg havde det, da jeg stoppede. Dvs at nikotinen havde et rigtig godt tag i mig. Og jeg stoppede for næsten 3 år siden. Og det er først nu at den der stærke trang til at ryge (specielt om aftenen) er begyndt at forsvinde. Jeg mener, jeg har prøvet det på egen krop og kan udtale mig om det på baggrund af det. Desuden har jeg både mødt, hørt og læst om gravide kvinder der ikke engang overvejer at stoppe med smøgerne. "Man skal stadig have et liv bla bla bla.. osv." Så jeg tænker ikke: "stakkels kvinde". Nærmere: "stakkels barn". Undskyld direktheden (he he, er det et ord?), men jeg ser lidt rødt når folk siger, at de har prøvet, men simpelthen ikke kan klare at stoppe. For det tror jeg på at man kan. Hvis man altså vil. Nu jeg tænker efter så har alle dem jeg kender, der har prøvet at kvitte rygningen, ikke klaret det. Udover mig selv selvfølgelig. Prale prale. Det kan da ikke være helt rigtigt at så mange ikke-ryger-wannabees fejler i noget som de virkelig ønsker... Knus fra Helle... [/citat] Hej Helle Jeg forstår dig godt og er også enig med dig i, at man kan, hvis man virkelig vil. Men der er bare så mange ting, der spiller ind på, om man er i stand til det alligevel. Du kan jo have en meget stærk psyke, altså have lært tidligt, at du kan, hvad du vil, mens andre måske ikke tror nok på sig selv til at tro det. Og der kan også være tusind andre grunde til, at folk ikke kan. Det kan jo også være, at du var mentalt klar til at holde op lige præcis på det tidspunkt og så var det jo heldigt, at det faldt sammen med din graviditet? Jeg ved i hvert fald, at jeg ikke kunne have gjort det under pres og derfor ventede jeg med at kaste mig ud i ikke-ryger projektet, før jeg var 110% sikker på, at nu skulle det være, for det hjælper jo heller ikke med det nederlag det vil være at falde i... Jeg tænker på, at der sikkert er mange, der har forsøgt at holde op, før de var helt indstillede på det og så er det dømt til at mislykkes. Nå jeg vrøvler vist lidt :) I hvert fald, synes jeg, det er umuligt at sammenligne sig selv og sin egen proces med andres, fordi mennesker er så forskellige og har helt forskellige livsvilkår. Men gu' er det røv-dumt overhovedet ikke at overveje at stoppe! Det kan vi hurtigt blive enige om :) Knus fra Birgitte

[citat][f][småt]birgittemarie skriver:[/småt][/f] [citat] Hej Birgitte. Gad godt at være så venlig og optimistisk som du er. Og det mener jeg! Det er ikke ironisk ment. Men det er jeg desværre ikke. Jeg tror nemlig ikke på det der med at nogle ikke kan stoppe med at ryge. Og det tror jeg ikke på, fordi jeg tydeligt kan huske. hvor direkte elendigt jeg havde det, da jeg stoppede. Dvs at nikotinen havde et rigtig godt tag i mig. Og jeg stoppede for næsten 3 år siden. Og det er først nu at den der stærke trang til at ryge (specielt om aftenen) er begyndt at forsvinde. Jeg mener, jeg har prøvet det på egen krop og kan udtale mig om det på baggrund af det. Desuden har jeg både mødt, hørt og læst om gravide kvinder der ikke engang overvejer at stoppe med smøgerne. "Man skal stadig have et liv bla bla bla.. osv." Så jeg tænker ikke: "stakkels kvinde". Nærmere: "stakkels barn". Undskyld direktheden (he he, er det et ord?), men jeg ser lidt rødt når folk siger, at de har prøvet, men simpelthen ikke kan klare at stoppe. For det tror jeg på at man kan. Hvis man altså vil. Nu jeg tænker efter så har alle dem jeg kender, der har prøvet at kvitte rygningen, ikke klaret det. Udover mig selv selvfølgelig. Prale prale. Det kan da ikke være helt rigtigt at så mange ikke-ryger-wannabees fejler i noget som de virkelig ønsker... Knus fra Helle... [/citat] Hej Helle Jeg forstår dig godt og er også enig med dig i, at man kan, hvis man virkelig vil. Men der er bare så mange ting, der spiller ind på, om man er i stand til det alligevel. Du kan jo have en meget stærk psyke, altså have lært tidligt, at du kan, hvad du vil, mens andre måske ikke tror nok på sig selv til at tro det. Og der kan også være tusind andre grunde til, at folk ikke kan. Det kan jo også være, at du var mentalt klar til at holde op lige præcis på det tidspunkt og så var det jo heldigt, at det faldt sammen med din graviditet? Jeg ved i hvert fald, at jeg ikke kunne have gjort det under pres og derfor ventede jeg med at kaste mig ud i ikke-ryger projektet, før jeg var 110% sikker på, at nu skulle det være, for det hjælper jo heller ikke med det nederlag det vil være at falde i... Jeg tænker på, at der sikkert er mange, der har forsøgt at holde op, før de var helt indstillede på det og så er det dømt til at mislykkes. Nå jeg vrøvler vist lidt :) I hvert fald, synes jeg, det er umuligt at sammenligne sig selv og sin egen proces med andres, fordi mennesker er så forskellige og har helt forskellige livsvilkår. Men gu' er det røv-dumt overhovedet ikke at overveje at stoppe! Det kan vi hurtigt blive enige om :) Knus fra Birgitte[/citat] Hej igen. Nej, jeg er netop ikke vokset op med at "man kan hvad man vil" osv. Tværtimod! Synes ikke man kan bruge sine forældres opdragelse som undskyldning. Eller livsvilkår. Altså ihvertfald ikke de livsvilkår vi har herhjemme i dk. Hvis det er det du mener??? Men ja, du har ret i at jeg var mentalt klar til at stoppe på det tidspunkt. Ville også være stoppet selvom jeg ikke var gravid. Og det er det jeg mener. Man skal ville det! Og så kan man. En graviditet er den bedste motivation i verden. knus fra Helle - som absolut går i seng nu efter at have været til 60-års fødselsdag hele dagen.

Hej igen.

Nej, jeg er netop ikke vokset op med at "man kan hvad man vil" osv. Tværtimod! Synes ikke man kan bruge sine forældres opdragelse som undskyldning. Eller livsvilkår. Altså ihvertfald ikke de livsvilkår vi har herhjemme i dk. Hvis det er det du mener???
Men ja, du har ret i at jeg var mentalt klar til at stoppe på det tidspunkt. Ville også være stoppet selvom jeg ikke var gravid. Og det er det jeg mener. Man skal ville det! Og så kan man. En graviditet er den bedste motivation i verden.

knus fra Helle - som absolut går i seng nu efter at have været til 60-års fødselsdag hele dagen.

Hej Helle

Det var også forkert formuleret af mig, det med at have lært det tidligt. Jeg ville bare have sagt, at du kunne have lært det på en eller anden måde i dit liv.
Mht livsvilkår, kan du tro, jeg også mente de livsvilkår, vi har i DK :) Dårlige livsvilkår begrænser sig ved grød ikke til lande med dårlig økonomi. Se nu bare på familien Fritzl ;). Overdrevet eksempel naturligvis, men der foregår mange ting, der kan knække din psyke i de små hjem og hvad der slet ikke påvirker den ene, kan knække den anden og det behøver ikke at handle om andet end manglende opmærksomhed/kærlighed fra en af forældrene.
Men. Igen synes jeg også, det er ligegyldigt, hvad grundene kan være i den her forbindelse, for jeg synes ikke, det kan være et spørgsmål om skyld og derpå følgende undskyldning. For igen er jeg sikker på, at de 99,9%, der gerne vil gøre det bedste for deres børn, ikke bliver mere i stand til at holde op ved at skulle undskylde og have dårlig samvittighed. Det eneste, der kan hjælpe dem, mener jeg, er respekt og forståelse, der kan hjælpe dem til at tro på sig selv, for hvis der er noget, man har brug for, når man skal ud af en afhægighed er det tro på sig selv.
Men jeg mener ikke, at det er noget, folk bruger som "undskyldning" for at lade være med at holde op. Jeg mener slet og ret, at der er en masse ting, der kan gøre det meget mere svært for nogle end for andre at holde op og at man ikke kan dømme dem, når man ikke har været inde i dem ;).

Knus fra Birgitte, der nu skal skynde mig ud at lave frokost... (H)